Emne

euroen

Analyse
13. maj 2020

Med opsigtsvækkende dom tager europaduksen Tyskland et historisk spadestik i undergravelsen af EU

En dom fra den tyske forfatningsdomstol, der går imod krisepolitikken fra Den Europæiske Centralbank, vækker vrede i Europa og sætter den økonomiske krisepolitik og EU-retten under pres. Er Tyskland EU’s nye problembarn?
Hvis man tager den seneste uges europæiske reaktioner i betragtning, er det ikke så underligt, at præsidenten for den tyske forfatningsdomstol, Andreas Voßkuhle (i midten), så lidt bleg ud, da han i sidste uge læste sin dom op.
Kommentar
9. maj 2020

Peter Skaarup: Sydeuropa lægger euroen i ruiner

Så længe euroen består, er nordeuropæerne tvunget til at forsøge at redde sydeuropæerne ud af den statsgældskrise, som coronakrisen fører med sig. Euroen var en fejlkonstruktion fra start, og nu er det uvist, om den overlever, skriver Dansk Folkepartis Gruppeformand, Peter Skaarup, i dette debatindlæg
»For mig at se har Italien flere udfordringer. Italien lider ikke blot under lav vækst, men også af kroniske underskud på statsfinanserne og betalingsbalancen. Euroen er for stærk en valuta for et land, der historisk har devalueret sin valuta jævnligt for at gøre sig mere konkurrencedygtigt.« skriver Peter Skaarup.
Leder
6. maj 2020

En dårlig dag for Europa: Tysk Forfatningsdomstol fælder ildevarslende dom for euroen

Midt i coronakrisen sår en dom fra den tyske Forfatningsdomstol afgørende tvivl om Den Europæiske Centralbanks handlerum og giver en tung lussing til EU-domstolen. Det er meget dårlige nyheder for EU uden at være gode nyheder for demokratiet
Kun hvis det vurderes som »forholdsmæssigt«, må den tyske Forbundsbank som en afgørende spiller i ECB fortsat deltage i kriseprogrammerne. Det kan vise sig at være meget dårlige nyheder for Europa, skriver Mathias Sonne i dagens leder.
Baggrund
23. april 2020

Kære Nordeuropa. Der er noget, I ikke forstår. Kh Sydeuropa

Sydeuropa vil have økonomisk hjælp, Nordeuropa vil ikke levere. Coronakrisen har på ny udstillet kløften mellem EU’s nord og syd, men i dag mødes de om gigantiske hjælpepakker i et forsøg på at klinke skårene. Som denne mailkorrespondance mellem to af Informations europakorrespondenter viser, står partnerne dog langt fra hinanden
»Selv hvis en fremtidig postcoronaregering ikke skulle være med Salvini i spidsen, men være en midtsøgende regering, vil den formentlig agere langt mere EU-skeptisk, og det vil gøre det langt sværere at finde en fælles EU-konsensus om afgørende emner som klima og migration.« skriver Martin Gøttske i denne brevveksling med Mathias Sonne. Hvis den økonomiske støtte til Italien udebliver, kan det resultere i en stigning af populistiske og nationalistiske strømninger i den italienske befolkning, som kan betyde at Italien fremadrettet vil vende sig mod lande som Rusland eller Kina i krisetid.
Analyse
11. april 2020

Med EU’s kæmpe krisepakke flyder den europæiske supertanker stadig – men i ukendt farvand

I den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har EU’s finansministre i sidste øjeblik vedtaget en krisepakke på over 500 milliarder euro. Men det pæne kompromis er næppe nok, og striden om fælles hæfte for gæld er kun udskudt
Den økonomiske nedtur rammer især de mest gælds- og coronaplagede lande som Italien og Spanien. Her er vi i Spanien.
Leder
26. marts 2020

Det er tid til solidaritet. Ellers kan coronakrisen rive euroen i stykker

Italien er en del af det europæiske fællesskab – og ’too big to fail’. En ustyrlig italiensk krise eller en italiensk udtrædelse af euroen som følge af coronakrisen ville være en katastrofe for de europæiske banker og skatteydere. Det skal Nordeuropa erkende
Onsdag anmodede ni sydeuropæiske lande, herunder Italien, Frankrig, Grækenland og Spanien om, at der indføres corona-bonds– en slags fælleseuropæiske obligationer. Det ville åbne for den hidtil forbudte fælleseuropæiske hæfte for gæld, som Tyskland, Holland og Finland er stærke modstandere af.
Baggrund
20. marts 2020

Endelig: ECB bryder sine egne regler og pumper historiske 750 milliarder euro ud i Europa

Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på
Det er kun en uge siden, at chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, sagde, at ECB ikke var sat i verden for at sikre lave renter i Sydeuropa. Men siden har hun foretaget en kovending – nu er signalet, at man vil gøre »whatever it takes«, også for Italien.
Leder
19. marts 2020

Bed til, at den tyske bazooka virker i coronakrisen

Den tyske sparepolitik står for døden i coronakrisen. Midt i den tvivlsomme europæiske solidaritet burde alle europæere nu bede til, at den tyske bazooka har krudt nok til krisen
Den tyske finansminister Olaf Scholz meldte onsdag ud, at Tyskland i 2021 vil udvide sine milliardinvesteringer – og samtidig holde det berømte »sorte nul«, altså et statsbudget uden ny gæld. Med småt hed det, at denne plan »endnu ikke tager hensyn til virkningerne af coronaepidemien«.
Kronik
16. september 2019

Euroen har løst problemer for Europas økonomi – ikke skabt dem

Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard
Demonstranter og politi i sammenstød under en tidligere demonstration i Athen imod planlagte reformer af det græske pensionssystem. Ansvaret for de sociale omkostninger må ligge hos de græske politikere, som førte Grækenland ind i bankerot. Ikke dem som hjalp Grækenland til at komme ud af fadæsen, mener dagens kronikør.
Analyse
28. august 2019

Vi kan sagtens løse euroens problemer, og Keynes har allerede lavet planen for os

Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
Da der på den internationale konference i Bretton Woods i 1944 skulle forhandles et internationalt system, der kunne sikre stabile internationale relationer og økonomisk genopbygning efter Anden Verdenskrig, var der to udspil på bordet, et amerikansk og et britisk. Grundtanken i det britiske forslag var udvirket af Keynes, og vi har også i EU i dag en konstruktion af den type, Keynes anbefalede. Det såkaldte Target2-system er præcis den form for bogholderi for tværnationale betalinger, som Keynes forestillede sig. Men er det den ultimative utopi at forestille sig, at en støvet plan fra 1940’erne kan være løsningen på noget som helst i dag?

Sider