Emne

euroen

Det er tid til solidaritet. Ellers kan coronakrisen rive euroen i stykker

Italien er en del af det europæiske fællesskab – og ’too big to fail’. En ustyrlig italiensk krise eller en italiensk udtrædelse af euroen som følge af coronakrisen ville være en katastrofe for de europæiske banker og skatteydere. Det skal Nordeuropa erkende

Endelig: ECB bryder sine egne regler og pumper historiske 750 milliarder euro ud i Europa

Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på

Bed til, at den tyske bazooka virker i coronakrisen

Den tyske sparepolitik står for døden i coronakrisen. Midt i den tvivlsomme europæiske solidaritet burde alle europæere nu bede til, at den tyske bazooka har krudt nok til krisen

Euroen har løst problemer for Europas økonomi – ikke skabt dem

Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard

Vi kan sagtens løse euroens problemer, og Keynes har allerede lavet planen for os

Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning

De rettroende hævder, at et årtis sparepolitik har bragt orden i EU. Men det passer ikke

De rettroende vil hævde, at det sidste årtis stramme sparepolitik har bragt orden i det europæiske hus og fået styr på de værste udskejelser i eurozonens periferi. Men der er to markante problemer med den fortælling: Det er analytisk ikke korrekt. Og selv hvis det var, har prisen været alt for høj

Euroen er blevet spændetrøjen, der gør ondt værre

Den økonomiske og monetære union, ØMU’en, lægger stærke begrænsninger på eurolandenes muligheder for at føre økonomisk politik og modgå kriser. Derfor er de finansielle og handelsmæssige ubalancer imellem EU-landene blevet langt større, end de behøvede at være

Det er den finansielle integration, der driver EU’s økonomiske ubalancer

Forskelle i landenes lønudvikling er ofte i centrum, når de økonomiske ubalancer i EU skal forklares. I virkeligheden spiller kapitalbevægelser på tværs af landegrænser en meget større rolle

Euroens problem – mellem sydeuropæisk umådehold og nordeuropæisk selvretfærdighed

Økonomer kan langt hen ad vejen blive enige om, at makroøkonomiske ubalancer var og er euroens store problem. Men så rækker enigheden ikke længere. Den dominante opfattelse – at det er sydeuropæernes skyld – er udtryk for en reduktionisme, som ikke har meget med makroøkonomisk analyse at gøre

Trods advarsler om økonomisk nedtur: De gratis penges tid fortsætter uændret

Trods forestående økonomisk nedgang sænker Den Europæiske Centralbank ikke renten yderligere. Centralbankchef Mario Draghi genoptager heller ikke de store opkøbsprogrammer – endnu. Men vi kan roligt vænne os til de uhørt lave renter og væbne os til det meste, lyder budskabet

Sider

Mest læste

  1. Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på
  2. Italien er en del af det europæiske fællesskab – og ’too big to fail’. En ustyrlig italiensk krise eller en italiensk udtrædelse af euroen som følge af coronakrisen ville være en katastrofe for de europæiske banker og skatteydere. Det skal Nordeuropa erkende
  3. Den tyske sparepolitik står for døden i coronakrisen. Midt i den tvivlsomme europæiske solidaritet burde alle europæere nu bede til, at den tyske bazooka har krudt nok til krisen
  4. Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  5. Toppen af Den Europæiske Centralbank skal i dag afgøre, om der skal indledes et opgør med de massive opkøb af obligationer og med nulrentepolitikken. Beslutningen får betydning for hele Europa – problemet er bare, at konsekvenserne kan blive vidt forskellige fra land til land
  6. Den økonomiske og monetære union, ØMU’en, lægger stærke begrænsninger på eurolandenes muligheder for at føre økonomisk politik og modgå kriser. Derfor er de finansielle og handelsmæssige ubalancer imellem EU-landene blevet langt større, end de behøvede at være
  7. Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard
  8. Den Europæiske Centralbank frygter en ny økonomisk krise, når dens nulrentepolitik og opkøb af obligationer hører op. Det overrasker ikke sociologiprofessoren og kapitalismekritikeren Wolfgang Streeck. Han ser bankens eksperiment som det seneste af en række forsøg på at holde finanskapitalismen kørende – til stor skade for demokratiet