Emne

eurokrisen

Den tysk-franske EU-motor vil ikke rigtigt komme i gear

Den forgangne måneds tyske tøven, nordeuropæiske advarsler og populistiske jordskælv i syd har sat spørgsmålstegn ved, om den tysk-franske motor kan komme op i gear, eller om eurozonen definitivt er ved at udvikle sig til en kampzone mellem nord og syd

Det kan få store konsekvenser for den europæiske økonomi, når Den Europæiske Centralbank før eller siden igen hæver renten

Toppen af Den Europæiske Centralbank skal i dag afgøre, om der skal indledes et opgør med de massive opkøb af obligationer og med nulrentepolitikken. Beslutningen får betydning for hele Europa – problemet er bare, at konsekvenserne kan blive vidt forskellige fra land til land

Tyskland er krisens europæiske vinder. Grækenland er den største taber

10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt

Schäublenomics

For eurobudgettets vedkommende er der hverken enighed om problemet eller kuren.

IMF lægger pres på EU og Grækenland

Konklusionen i IMF’s seneste rapport er klar: Grækerne har brug for at få eftergivet gæld. Men IMF nedtoner budskabet af hensyn til de forestående valg i flere EU-lande

’Euroen kommer aldrig til at fungere i sin nuværende form’

Topøkonom Joseph Stiglitz giver i en ny bog EU’s beslutningstagere et klart valg, hvis de vil redde eurosamarbejdet: Mere eller mindre Europa. Hvis man vil mindre Europa, kan den bedste løsning være, hvis Tyskland forlader euroen, argumenterer nobelprisvinderen, der netop har besøgt London

Mere end en ’teknikalitet’

Proeuropæiske politikere må erkende, at EU har begået en række alvorlige fejl i de seneste år, og at tillidskrisen helt og aldeles er dets egen skyld

Politisk opbrud i eurokriselande

Portugal har fået den mest venstreorienterede regering i landets historie, mens valget i Spanien om to uger tegner til at blive et opgør med det politiske system, der har skabt stabile flertalsregeringer siden overgangen til demokrati

To kriser – samme medicin

Der er ikke noget at sige til, at IMF kalder Irland for et godt eksempel, som de øvrige programlande – Spanien, Portugal, Cypern og ikke mindst Grækenland – bør tage ved lære af. Mange iagttagere er enige. Daily Telegraphs Jeremy Warner mener sågar, at man bør sætte den græske regering på »et Ryanair-fly til Dublin for en lektion i at tage sig sammen, komme videre, og rette op på en lille, kriseramt økonomi«.

Arbejdstøjet venter efter Tsipras’ comeback

Den nye græske venstrefløjsregering skal til at levere resultater for at få gang i økonomien og kommer snart for alvor til at lægge sig ud dem, der vil miste penge og privilegier

Sider

Mest læste

  1. Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
  2. De rettroende vil hævde, at det sidste årtis stramme sparepolitik har bragt orden i det europæiske hus og fået styr på de værste udskejelser i eurozonens periferi. Men der er to markante problemer med den fortælling: Det er analytisk ikke korrekt. Og selv hvis det var, har prisen været alt for høj
  3. Portugal er blevet fremhævet som eurokrisens duks, men nu vækker landets situation bekymring: ’Regeringen har skåret i lønninger og pensioner i stedet for at modernisere den offentlige sektor,’ siger politologen António Costa Pinto
  4. Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  5. Hvis Tyskland og Frankrig i 1945 havde fulgt den samme opskrift, som de nu pånøder det gældsplagede Sydeuropa, havde de aldrig præsteret de følgende to-tre årtiers ’Wirtschaftswunder’ og ’années glorieuses’
  6. Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  7. Med Bruxelles’ ultimatum til den italienske regering skærpes konfrontationen. Italiens økonomiske heroisme kan blive farlig for hele Europa, men problemet ligger faktisk også i euroen
  8. Den græske regering smed i går håndklædet i ringen og accepterede i store træk kreditorernes vilkår. Samme dag viser lækkede papirer, at IMF ikke selv tror på, at den græske gæld vil blive bæredygtig trods implementering af krav