Emne

eurokrisen

Bankunion kan blive begyndelsen til enden af eurokrisen

Beslutningen om at skabe en EU-bankunion er den vigtigste i eurosamarbejdet siden dets begyndelse og kan udgøre et vendepunkt i eurokrisen. Europa er den globale pioner i at kontrollere bank- og finansverdenen, mener den franske præsident

Eksperter freder banktilsyn for folkeafstemning

’Men det er en politisk og økonomisk analyse – og ikke en juridisk,’ lyder det fra professor som tror, at regeringen – uanset hvad – aldrig kommer til at sende EU’s banktilsyn til folkeafstemning. Det er alt, alt for teknisk

Europa mellem mismod og en ny begyndelse

Francis Fukuyama og Jürgen Habermas er både mistrøstige og forhåbningsfulde i forhold til EU’s fremtid. Teknokrater og politikere uden europæiske visioner kan spolere det europæiske projekt. Institutionelle reformer kan redde det og forløse dets store potentiale

Fløjpartier kræver folkeafstemning om bankunion

Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have, at danskerne skal stemme om, hvorvidt Danmark bør tilslutte sig en europæisk bankunion. S og V vil afvente forhandlinger

Grækenland holder igen med privatiseringer

Trods store lånepakker og krav om enorme besparelser på de offentlige budgetter værger Grækenland sig ved at sælge ud af statens ejendom, som en løsning på nogle af landets økonomiske udfordringer

Ud og køre med Nicolai Wammen

Hvordan ser den danske europaminister på EU’s aktuelle problemer og fremtid? Det forsøgte Information at få svar på, da ministeren i denne uge aflagde besøg hos sine sydeuropæiske kolleger

’Grækerne er klar til en ny type borgerkrig’

Fra en lille nazistisk gruppe til et af Grækenlands største partier. Elendigheden i landet efter det økonomiske sammenbrud øger støt opbakningen til Gyldent Daggry. Partiet bruger nu den parlamentariske platform til at udbrede sine budskaber, mens dets uniformerede aktivister opprioriterer den udenomsparlamentariske indsats og renser kvarterer for immigranter

Europas befolkninger siger nej

Protesterne fra de europæiske befolkninger er især vendt mod politikerne og bankerne. De kræver en ny model – en anden og mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Information er taget til kriseramte Grækenland og Spanien og fulgte de sydeuropæiske befolkningers fælles protest mod nedskæringspolitikken

Sider

Mest læste

  1. Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  2. 10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  3. Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  4. Italien har endegyldigt valgt konfrontationen med EU, som nu svarer igen med en historisk proces mod landet. To markante europæiske økonomer er rasende uenige om, hvorvidt Italien kan gældsætte sig til mere vækst, men de er enige om, at krisen blotlægger euroens fejlkonstruktion og er en tragedie for hele Europa
  5. I den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har EU’s finansministre i sidste øjeblik vedtaget en krisepakke på over 500 milliarder euro. Men det pæne kompromis er næppe nok, og striden om fælles hæfte for gæld er kun udskudt
  6. Det er ikke bankerne, men borgerne, der skal bestemme over Europa, skriver den fremtrædende filosof, Jürgen Habermas. Han mener, at EU’s linje over for Grækenland har været med til at skabe krisen ved at lægge større vægt på kreditorernes interesser end på genoprettelsen af det græske samfund
  7. I de seneste år er EU-landenes økonomiske samarbejde blevet intensiveret i bestræbelserne på at inddæmme gældskrisen. Det betyder, at Bruxelles i dag har fået mere indflydelse på, hvordan dansk økonomi styres. Udviklingen er dog ikke tilsvarende afspejlet i danske mediers dækning af EU, og den (under-)prioritering rejser spørgsmålet om, hvorvidt mere EU også har betydet mindre demokrati?
  8. Proeuropæiske politikere må erkende, at EU har begået en række alvorlige fejl i de seneste år, og at tillidskrisen helt og aldeles er dets egen skyld