Menu
Log ind

Emne

eurokrisen

span class="photo-credit">Foto: Eric Vidal EU’s stats- og regeringschefer gav i går deres samlede godkendelse til, at de vil finde en løsning, så EU samlet kan holde opsyn med de store banker gennem et banktilsyn. Her taler Frankrigs præsident, François Hollande, med Helle Thorning-Schmidt, mens Belgiens regeringschef, Elio Di Rupo (tv.) lytter.

Eksperter freder banktilsyn for folkeafstemning

’Men det er en politisk og økonomisk analyse – og ikke en juridisk,’ lyder det fra professor som tror, at regeringen – uanset hvad – aldrig kommer til at sende EU’s banktilsyn til folkeafstemning. Det er alt, alt for teknisk
Hvis borgerne i Europa forstod, hvor dybt de politiske beslutninger, der tages i Bruxelles og Strasbourg griber ind i deres hverdag, ville de interessere sig for politik, mener Jürgen Habermas.

Europa mellem mismod og en ny begyndelse

Francis Fukuyama og Jürgen Habermas er både mistrøstige og forhåbningsfulde i forhold til EU’s fremtid. Teknokrater og politikere uden europæiske visioner kan spolere det europæiske projekt. Institutionelle reformer kan redde det og forløse dets store potentiale
I år er det fyrre år siden, der var folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse til EF. Skal Danmark tiltræde en EU-bankunion, mener både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at danskerne igen skal til stemmeurnerne.

Fløjpartier kræver folkeafstemning om bankunion

Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have, at danskerne skal stemme om, hvorvidt Danmark bør tilslutte sig en europæisk bankunion. S og V vil afvente forhandlinger

Grækenland holder igen med privatiseringer

Trods store lånepakker og krav om enorme besparelser på de offentlige budgetter værger Grækenland sig ved at sælge ud af statens ejendom, som en løsning på nogle af landets økonomiske udfordringer

Ud og køre med Nicolai Wammen

Hvordan ser den danske europaminister på EU’s aktuelle problemer og fremtid? Det forsøgte Information at få svar på, da ministeren i denne uge aflagde besøg hos sine sydeuropæiske kolleger
Nedslidt. Det er det fattige nedslidte Grækeland, der har brug for hjælp, men bliver hårdest ramt af den europæiske nedskæringskampagne. Det er dem, de græske højreekstremister appellerer til med deres slogans og nøje tilrettelagte sociale aktivisme.

’Grækerne er klar til en ny type borgerkrig’

Fra en lille nazistisk gruppe til et af Grækenlands største partier. Elendigheden i landet efter det økonomiske sammenbrud øger støt opbakningen til Gyldent Daggry. Partiet bruger nu den parlamentariske platform til at udbrede sine budskaber, mens dets uniformerede aktivister opprioriterer den udenomsparlamentariske indsats og renser kvarterer for immigranter
Ved årets første generalstrejke i Spanien i marts affejede regeringen de protesterende som hippier og gøglere. I protest mod den betegnelse kalder en gruppe ældre demonstranter klædt i gule veste sig for gøgler-bedsteforældre.

Europas befolkninger siger nej

Protesterne fra de europæiske befolkninger er især vendt mod politikerne og bankerne. De kræver en ny model – en anden og mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Information er taget til kriseramte Grækenland og Spanien og fulgte de sydeuropæiske befolkningers fælles protest mod nedskæringspolitikken

Sider

Mest læste

  1. Tyskland er krisens europæiske vinder. Grækenland er den største taber
    10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  2. Italien er et rigt land, men fyldt med fattige
    Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  3. Den europæiske ’bazooka’ har virket
    Den akutte gældskrise i Sydeuropa og Irland er nu overstået, mener økonomer. Forklaringen er det retoriske ’bazooka’-løfte, som præsidenten for Den Europæiske Centralbank skød af i 2012. Efter fem år med hjælpepakker og frygt for euroens sammenbrud begynder de gældsplagede lande at rejse sig igen. Til gengæld stiger statsgælden stadig støt i hele EU
  4. Europas politikere bør lære af Hegel
    Den tyske mestertænkers hovedværk, ’Åndens fænomenologi’, kaster lys over eurokrisen: Velstand og vækst er ikke alt – i demokratiet søger borgerne også gensidig anerkendelse
  5. Vi kan sagtens løse euroens problemer, og Keynes har allerede lavet planen for os
    Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
  6. Piketty: Nej, man skal ikke altid betale sin gæld tilbage
    Hvis Tyskland og Frankrig i 1945 havde fulgt den samme opskrift, som de nu pånøder det gældsplagede Sydeuropa, havde de aldrig præsteret de følgende to-tre årtiers ’Wirtschaftswunder’ og ’années glorieuses’
  7. Italienerne vil være frie til at bruge flere penge, de ikke har
    Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  8. Tysk angst for inflation hviler på myter
    Tyskland må gøre sig fri af en historisk betinget angst for inflation. Først da kan eurokrisen bekæmpes effektivt, hævder den tyske finansjournalist Mark Schieritz