Emne

eurokrisen

Eksperter freder banktilsyn for folkeafstemning

’Men det er en politisk og økonomisk analyse – og ikke en juridisk,’ lyder det fra professor som tror, at regeringen – uanset hvad – aldrig kommer til at sende EU’s banktilsyn til folkeafstemning. Det er alt, alt for teknisk

Europa mellem mismod og en ny begyndelse

Francis Fukuyama og Jürgen Habermas er både mistrøstige og forhåbningsfulde i forhold til EU’s fremtid. Teknokrater og politikere uden europæiske visioner kan spolere det europæiske projekt. Institutionelle reformer kan redde det og forløse dets store potentiale

Fløjpartier kræver folkeafstemning om bankunion

Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have, at danskerne skal stemme om, hvorvidt Danmark bør tilslutte sig en europæisk bankunion. S og V vil afvente forhandlinger

Grækenland holder igen med privatiseringer

Trods store lånepakker og krav om enorme besparelser på de offentlige budgetter værger Grækenland sig ved at sælge ud af statens ejendom, som en løsning på nogle af landets økonomiske udfordringer

Ud og køre med Nicolai Wammen

Hvordan ser den danske europaminister på EU’s aktuelle problemer og fremtid? Det forsøgte Information at få svar på, da ministeren i denne uge aflagde besøg hos sine sydeuropæiske kolleger

’Grækerne er klar til en ny type borgerkrig’

Fra en lille nazistisk gruppe til et af Grækenlands største partier. Elendigheden i landet efter det økonomiske sammenbrud øger støt opbakningen til Gyldent Daggry. Partiet bruger nu den parlamentariske platform til at udbrede sine budskaber, mens dets uniformerede aktivister opprioriterer den udenomsparlamentariske indsats og renser kvarterer for immigranter

Europas befolkninger siger nej

Protesterne fra de europæiske befolkninger er især vendt mod politikerne og bankerne. De kræver en ny model – en anden og mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Information er taget til kriseramte Grækenland og Spanien og fulgte de sydeuropæiske befolkningers fælles protest mod nedskæringspolitikken

Sider

Mest læste

  1. 10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  2. Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  3. Den akutte gældskrise i Sydeuropa og Irland er nu overstået, mener økonomer. Forklaringen er det retoriske ’bazooka’-løfte, som præsidenten for Den Europæiske Centralbank skød af i 2012. Efter fem år med hjælpepakker og frygt for euroens sammenbrud begynder de gældsplagede lande at rejse sig igen. Til gengæld stiger statsgælden stadig støt i hele EU
  4. Den tyske mestertænkers hovedværk, ’Åndens fænomenologi’, kaster lys over eurokrisen: Velstand og vækst er ikke alt – i demokratiet søger borgerne også gensidig anerkendelse
  5. Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
  6. Hvis Tyskland og Frankrig i 1945 havde fulgt den samme opskrift, som de nu pånøder det gældsplagede Sydeuropa, havde de aldrig præsteret de følgende to-tre årtiers ’Wirtschaftswunder’ og ’années glorieuses’
  7. Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  8. Tyskland må gøre sig fri af en historisk betinget angst for inflation. Først da kan eurokrisen bekæmpes effektivt, hævder den tyske finansjournalist Mark Schieritz