Emne

eurokrisen

Eksperter freder banktilsyn for folkeafstemning

’Men det er en politisk og økonomisk analyse – og ikke en juridisk,’ lyder det fra professor som tror, at regeringen – uanset hvad – aldrig kommer til at sende EU’s banktilsyn til folkeafstemning. Det er alt, alt for teknisk

Europa mellem mismod og en ny begyndelse

Francis Fukuyama og Jürgen Habermas er både mistrøstige og forhåbningsfulde i forhold til EU’s fremtid. Teknokrater og politikere uden europæiske visioner kan spolere det europæiske projekt. Institutionelle reformer kan redde det og forløse dets store potentiale

Fløjpartier kræver folkeafstemning om bankunion

Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have, at danskerne skal stemme om, hvorvidt Danmark bør tilslutte sig en europæisk bankunion. S og V vil afvente forhandlinger

Grækenland holder igen med privatiseringer

Trods store lånepakker og krav om enorme besparelser på de offentlige budgetter værger Grækenland sig ved at sælge ud af statens ejendom, som en løsning på nogle af landets økonomiske udfordringer

Ud og køre med Nicolai Wammen

Hvordan ser den danske europaminister på EU’s aktuelle problemer og fremtid? Det forsøgte Information at få svar på, da ministeren i denne uge aflagde besøg hos sine sydeuropæiske kolleger

’Grækerne er klar til en ny type borgerkrig’

Fra en lille nazistisk gruppe til et af Grækenlands største partier. Elendigheden i landet efter det økonomiske sammenbrud øger støt opbakningen til Gyldent Daggry. Partiet bruger nu den parlamentariske platform til at udbrede sine budskaber, mens dets uniformerede aktivister opprioriterer den udenomsparlamentariske indsats og renser kvarterer for immigranter

Europas befolkninger siger nej

Protesterne fra de europæiske befolkninger er især vendt mod politikerne og bankerne. De kræver en ny model – en anden og mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Information er taget til kriseramte Grækenland og Spanien og fulgte de sydeuropæiske befolkningers fælles protest mod nedskæringspolitikken

Sider

Mest læste

  1. Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
  2. De rettroende vil hævde, at det sidste årtis stramme sparepolitik har bragt orden i det europæiske hus og fået styr på de værste udskejelser i eurozonens periferi. Men der er to markante problemer med den fortælling: Det er analytisk ikke korrekt. Og selv hvis det var, har prisen været alt for høj
  3. Hvis Tyskland og Frankrig i 1945 havde fulgt den samme opskrift, som de nu pånøder det gældsplagede Sydeuropa, havde de aldrig præsteret de følgende to-tre årtiers ’Wirtschaftswunder’ og ’années glorieuses’
  4. Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  5. Den græske regering smed i går håndklædet i ringen og accepterede i store træk kreditorernes vilkår. Samme dag viser lækkede papirer, at IMF ikke selv tror på, at den græske gæld vil blive bæredygtig trods implementering af krav
  6. Italien har endegyldigt valgt konfrontationen med EU, som nu svarer igen med en historisk proces mod landet. To markante europæiske økonomer er rasende uenige om, hvorvidt Italien kan gældsætte sig til mere vækst, men de er enige om, at krisen blotlægger euroens fejlkonstruktion og er en tragedie for hele Europa
  7. Med Bruxelles’ ultimatum til den italienske regering skærpes konfrontationen. Italiens økonomiske heroisme kan blive farlig for hele Europa, men problemet ligger faktisk også i euroen
  8. Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne