Menu
Log ind

Emne

eurokrisen

Jo sværere den græske regering har det med at indfri deres valgløfter og hjælpe landet ud af krisen, jo flere retoriske udfald laver den, lyder kritikken fra Athen. Men EU-partnerne kan godt indstille sig på, at Grækenland skal kommes i møde med en ny dyr hjælpepakke

Grækenlands retoriske kortslutning

Jo sværere den græske regering har det med at indfri deres valgløfter og hjælpe landet ud af krisen, jo flere retoriske udfald laver den, lyder kritikken fra Athen. Men EU-partnerne kan godt indstille sig på, at Grækenland skal kommes i møde med en ny dyr hjælpepakke
Et privat drevet gadekøkken i Athen uddeler gratis mad til sultne, forarmede grækere.

Fattige grækere betaler statens kriseregning

Ny græsk-tysk undersøgelse viser, at uligheden stiger dramatisk oven på Grækenlands skrappe sparekur. Især den fattigste del af befolkningen har måttet holde for, mens de rige klarer sig bedre

Grækerne kan ikke bankes på plads

Den nye regering i Athen har ændret eurokrisens dynamik, men måske når deres forhandlingspartnere i EU ikke at indse det i tide, advarer eksperter
Grækerne skal søndag afgøre, hvem der skal have de 300 pladser i landets parlament. Her er det tilhængere af Syriza, der er på gaden i Athen.

Græsk vaklen mellem frygt og håb

Athen og byens borgere er mærket af krisen og nedskæringerne. Regeringens stærkeste argument i valgkampen er vælgernes frygt for uindfriede forventninger
Kostas Vaxevanis og resten af redaktionen på det græske magasin Hot Doc er under beskyttelse. Magasinet har bl.a. publiceret den berømte liste over 2.059 grækere med konto i en schweizisk filial af den britiske bank HSBC, som Den Internationale Valutafonds (IMF) leder, Christine Lagarde, havde afleveret til den græske regering for at give en diskret hånd med bekæmpelsen af korruption og skattesnyd i eurozonens mest kriseramte land.

Grækenlands onde cirkel

Under eurokrisen har grækerne indset, at samfundets største problem er små, men grådige og urørlige interessegrupper, mener journalisten Kostas Vaxevanis: ’Der er en gensidig afhængighed mellem politikere, medier og den økonomiske elite,’ siger han til Information
Yanis Varoufakis er under eurokrisen blevet den mest markante offentlige intellektuelle i Grækenland. Nu skal rockstjerneøkonomen måske skifte sin motorcykel ud med en ministerbil: ’Jeg er virkelig bekymret for dagen efter valget,’ siger han til Information

'Europas centrum-venstre har fået det hvide snit'

Yanis Varoufakis er under eurokrisen blevet den mest markante offentlige intellektuelle i Grækenland. Nu skal rockstjerneøkonomen måske skifte sin motorcykel ud med en ministerbil: ’Jeg er virkelig bekymret for dagen efter valget,’ siger han til Information

Syriza kan vise vejen i kampen mod nyliberalismen

For første gang siden 2008, da finanskapitalen kastede Europa ud i krisen, er der nu en reel mulighed for et brud med nedskæringspolitikken. Nemlig hvis Syriza vinder det græske valg
Folk samles i en sportshal i Athen, hvor kommunen har arrangeret julemiddag for byens hjemløse og fattige. Til januar skal Grækenland afholde nyvalg til parlamentet, hvilket kan give venstrefløjspartiet Syriza magten og føre til et opgør med de seneste års skrappe krisepolitik, der har betydet besparelser i offentlig velfærd.

Eurokrisens græske genopblussen

Grækerne skal til stemmeurnerne i slutningen af januar. Udsigten til en græsk regering under ledelse af venstrefløjspartiet Syriza, som vil gøre op med de seneste års krisepolitik, vækker bekymring på finansmarkederne og i EU
Politi og demonstranter slås i Torino under fredagens generalstrejke i Italien. Fagforbundene er utilfredse med en arbejdsmarkedsreform, der afskaffer arbejdernes beskyttelse mod uretmæssige fyringer.

Kransekagefigurer skaber uro

Der skal snart vælges nye præsidenter i såvel Grækenland som Italien. På grund af eurokrisen risikerer de normalt relativt ubetydelige embeder at skabe politisk og økonomisk uro
Økonomierne i Spanien, Portugal, Grækenland og Irland ser ud til at være i bedring.

EU’s krisemedicin skaber stadig splid

I EU-kommissionen og den tyske regering bliver begyndende vækst og faldende arbejdsløshed i de lande, der var hårdest ramt af eurokrisen, betragtet som et klart bevis på sparepolitikkens succes. Det øger presset på Frankrig og Italien

Sider

Mest læste

  1. Tyskland er krisens europæiske vinder. Grækenland er den største taber
    10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  2. Italienerne vil være frie til at bruge flere penge, de ikke har
    Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  3. Piketty: Nej, man skal ikke altid betale sin gæld tilbage
    Hvis Tyskland og Frankrig i 1945 havde fulgt den samme opskrift, som de nu pånøder det gældsplagede Sydeuropa, havde de aldrig præsteret de følgende to-tre årtiers ’Wirtschaftswunder’ og ’années glorieuses’
  4. Italien er et rigt land, men fyldt med fattige
    Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  5. Vi kan sagtens løse euroens problemer, og Keynes har allerede lavet planen for os
    Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
  6. Europas politikere bør lære af Hegel
    Den tyske mestertænkers hovedværk, ’Åndens fænomenologi’, kaster lys over eurokrisen: Velstand og vækst er ikke alt – i demokratiet søger borgerne også gensidig anerkendelse
  7. Europas ledere bør tage ved lære af Roosevelt
    Offentlige investeringer og regulering af de frie markedskræfter var præsident Franklin D. Roosevelts svar på USA’s økonomiske krise i 30’erne. Måske nutidens Europa kunne lære noget af en præsident, der turde kæmpe for folket
  8. Italien er altafgørende for Europas fremtid
    I Italien har euroen og EU overtrumfet demokratiet, lyder de populistiske yderfløjes ensporede fortælling. Selvom den indeholder en vis portion sandhed, bliver de i den fortsatte valgkamp forhåbentligt tvunget til at diskutere de reelle muligheder og dilemmaer i og uden for euroen