Emne

eurokrisen

Græsk folkesundhed er overladt til frivillige

Sparepolitikken har haft store konsekvenser for det offentlige sundhedsvæsen i Grækenland. Hjælpeorganisationer og borgerinitiativer forsøger at kompensere for nedskæringerne, der har skadet såvel grækernes som indvandrernes helbred

Rygterne om euroens fald var overdrevne

De økonomer, der forudsagde, at gældskrisen ville få euroen til at kollapse, har foreløbig ikke fået ret i deres spådom. En økonomiprofessor mener, at skeptikerne har undervurderet den politiske vilje til at redde euroen, mens to skeptikere fastholder, at euroen vil gå i opløsning

Den europæiske ’bazooka’ har virket

Den akutte gældskrise i Sydeuropa og Irland er nu overstået, mener økonomer. Forklaringen er det retoriske ’bazooka’-løfte, som præsidenten for Den Europæiske Centralbank skød af i 2012. Efter fem år med hjælpepakker og frygt for euroens sammenbrud begynder de gældsplagede lande at rejse sig igen. Til gengæld stiger statsgælden stadig støt i hele EU

Da græsk stats-tv gik i sort

Lukningen af ERT, Grækenlands statslige radio-tv-selskab, var et af de få øjeblikke under eurokrisen, der egnede sig til tv. I Thessaloniki har ERT’s tidligere ansatte besat redaktionen, dog gratis fortsat deres arbejde i over 10 måneder og opdaget, at de spiller en hovedrolle for demokratiet

Kan græsk ekstremisme eksporteres?

Under krisen vinder yderfløjene frem i europæisk politik. Tendensen er mest markant i Grækenland, som har oplevet enorme sociale omvæltninger. De europæiske højrepartier vil helst ikke sammenlignes med nazisterne i Gyldent Daggry, mens venstrefløjen har gjort SYRIZA til et symbol på solidaritet i EU

Grækere søger ud på landet og får jord under neglene

Da eurokrisen forandrede Grækenland, søgte byboerne ud på landet for at leve af at dyrke jorden. Små, innovative og bæredygtige landbrug kan modvirke den nye fattigdom i det græske samfund

Er Grækenland ikke længere i krise?

Efter den græske regerings beslutning om igen at udbyde statsobligationer og inden Angela Merkels besøg i Athen eksploderede en kraftig bombe foran Grækenlands nationalbank

Europas unge tvinges hjem til mor og far

Overalt i Europa tvinger krisen flere og flere unge til at flytte hjem til mor og far igen. Over en fjerdedel af alle unge briter mellem 20 og 34 år boede i 2013 hos deres forældre – en markant stigning siden 2008. Det ofte ufrivillige bofællesskab sætter både de unge og deres forældre under pres, siger eksperterne

Et tysk paradigmeskifte

Fem år inde i den europæiske krise er Tyskland gradvist i færd med at omdefinere de sikkerhedspolitiske forbehold

Trojkaen skal dresseres

Hvem udformede de økonomiske tilpasningspakker, som blev krævet af Grækenland, Irland, Portugal og Cypern? Hvem var det præcis, der traf beslutningerne om at underkende lønaftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter? Ja, hvem i denne uklare struktur af eksperter, embedsmænd og politikere har ansvaret for hjælpepakkernes konsekvenser?

Sider

Mest læste

  1. Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
  2. Portugal er blevet fremhævet som eurokrisens duks, men nu vækker landets situation bekymring: ’Regeringen har skåret i lønninger og pensioner i stedet for at modernisere den offentlige sektor,’ siger politologen António Costa Pinto
  3. De rettroende vil hævde, at det sidste årtis stramme sparepolitik har bragt orden i det europæiske hus og fået styr på de værste udskejelser i eurozonens periferi. Men der er to markante problemer med den fortælling: Det er analytisk ikke korrekt. Og selv hvis det var, har prisen været alt for høj
  4. Hvis Tyskland og Frankrig i 1945 havde fulgt den samme opskrift, som de nu pånøder det gældsplagede Sydeuropa, havde de aldrig præsteret de følgende to-tre årtiers ’Wirtschaftswunder’ og ’années glorieuses’
  5. Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  6. Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  7. Med Bruxelles’ ultimatum til den italienske regering skærpes konfrontationen. Italiens økonomiske heroisme kan blive farlig for hele Europa, men problemet ligger faktisk også i euroen
  8. Italien har endegyldigt valgt konfrontationen med EU, som nu svarer igen med en historisk proces mod landet. To markante europæiske økonomer er rasende uenige om, hvorvidt Italien kan gældsætte sig til mere vækst, men de er enige om, at krisen blotlægger euroens fejlkonstruktion og er en tragedie for hele Europa