Emne

eurokrisen

Trojkaen skal dresseres

Hvem udformede de økonomiske tilpasningspakker, som blev krævet af Grækenland, Irland, Portugal og Cypern? Hvem var det præcis, der traf beslutningerne om at underkende lønaftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter? Ja, hvem i denne uklare struktur af eksperter, embedsmænd og politikere har ansvaret for hjælpepakkernes konsekvenser?

Italien er euroens svage punkt

Ingen lande har under eurokrisen foretaget større budgetreguleringer end Italien, men sparepolitikken risikerer at blive undermineret af politisk ustabilitet

Spanien forlader europæisk låneprogram

Spanien er nu igen klar til at stå på egne ben. Det styrker troen på Europas krisestrategi, hvilket har medført optimisme og politisk stabilitet. Men landenes enorme gældsbyrde, den svage vækst og den høje arbejdsløshed truer fortsat roen, mener iagttagere

Hård retorik skader EU-samarbejde

Da eurokrisen var på sit højeste, var avisforsiderne og politikernes udtalelser fulde af hård retorik og snak om ’dovne grækere’. Nu fyger ukvemsordene igen, denne gang fra vest mod øst, og det kan skade EU-samarbejdet, mener eksperter

Eksperter: Spirende optimisme kan vise sig ubegrundet

Optimismen er så småt vendt tilbage i Europa, i takt med at kontinentets vækstrate går i plus. Men de grundlæggende problemer er ikke blevet løst, og EU’s nuværende krisestyring vil ikke føre Europa på ret kurs igen, advarer en række eksperter i debat om Europas økonomi anno 2020. Kun én ser anledning til optimisme

Tyskland – og alle os andre

Hvis Merkel vil forene Europa, skal der modige tiltag til, der konkret ændrer vilkårene og fremtidsudsigterne for de millioner af europæere, der lige nu føler sig umyndiggjort

Europas politikere bør lære af Hegel

Den tyske mestertænkers hovedværk, ’Åndens fænomenologi’, kaster lys over eurokrisen: Velstand og vækst er ikke alt – i demokratiet søger borgerne også gensidig anerkendelse

Sydeuropas tabte generation

Hvem lider mest under politisk korruption og inkompetence i f.eks. Italien? Er det unge, veluddannede, ambitiøse og driftige italienere, eller er det aktionærerne i tyske og franske banker?

Europas uanende stater

I de seneste år er EU-landenes økonomiske samarbejde blevet intensiveret i bestræbelserne på at inddæmme gældskrisen. Det betyder, at Bruxelles i dag har fået mere indflydelse på, hvordan dansk økonomi styres. Udviklingen er dog ikke tilsvarende afspejlet i danske mediers dækning af EU, og den (under-)prioritering rejser spørgsmålet om, hvorvidt mere EU også har betydet mindre demokrati?

EU trænger til politisk sæbeopera

Politik er som sport med forskellige hold og forskellige spillere, som borgerne identificerer sig med og vælger side i forhold til, siger professor Simon Hix fra London School of Economics. Han savner rivaliserende ideer mellem rivaliserende grupper på europæisk plan, så EU for alvor kan blive demokratisk og give befolkningerne en følelse af at have medbestemmelse over deres fremtid

Sider

Mest læste

  1. Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  2. Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  3. I den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har EU’s finansministre i sidste øjeblik vedtaget en krisepakke på over 500 milliarder euro. Men det pæne kompromis er næppe nok, og striden om fælles hæfte for gæld er kun udskudt
  4. 10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  5. Det er ikke bankerne, men borgerne, der skal bestemme over Europa, skriver den fremtrædende filosof, Jürgen Habermas. Han mener, at EU’s linje over for Grækenland har været med til at skabe krisen ved at lægge større vægt på kreditorernes interesser end på genoprettelsen af det græske samfund
  6. Hvis Tyskland og Frankrig i 1945 havde fulgt den samme opskrift, som de nu pånøder det gældsplagede Sydeuropa, havde de aldrig præsteret de følgende to-tre årtiers ’Wirtschaftswunder’ og ’années glorieuses’
  7. Tyskland må gøre sig fri af en historisk betinget angst for inflation. Først da kan eurokrisen bekæmpes effektivt, hævder den tyske finansjournalist Mark Schieritz
  8. Italien har endegyldigt valgt konfrontationen med EU, som nu svarer igen med en historisk proces mod landet. To markante europæiske økonomer er rasende uenige om, hvorvidt Italien kan gældsætte sig til mere vækst, men de er enige om, at krisen blotlægger euroens fejlkonstruktion og er en tragedie for hele Europa