Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

eurokrisen

Choksejr til tyske socialdemokrater ryster ikke Merkel

Overraskende sejr i sidste minut til de tyske socialdemokrater i delstaten Niedersachsen betyder øget spænding forud for efterårets tyske forbundsvalg. Men valgresultatet vil næppe ændre på den tyske europapolitik, der før som nu domineres af Angela Merkel

En fast tysk kurs i Europa

I løbet af eurokrisen er det blevet krystalklart for det øvrige Europa, at tysk indenrigspolitik spiller en altafgørende rolle for kontinentets fremtidige skæbne

Europa i kamp om velfærd og fordeling

Aldrende befolkninger og middelklassens rettighedstænkning sætter den europæiske socialstat under pres. Der er behov for rettidig politisk handling, hvis velfærdsstatens fordelingskampe skal kunne reguleres demokratisk, advarer tre tyske sociologer
Dramaturgi. Der er store risici forbundet med at forsøge at legitimere hastigheden af den europæiske integrationsproces via dramatisering, sådan som den tyske kansler Angela Merkel bl.a. har forsøgt at gøre det i løbet af eurokrisen, påpeger den tyske sociolog Georg Vobruba

Europas elite misbruger krisen politisk

Den europæiske krise tydeliggør, at det europæiske samarbejde nødvendigvis må resultere i nationalstatens endeligt. Vi har ingen andre alternativer, siger den tyske sociolog Georg Vobruba, der samtidig anklager EU’s politikere for at dramatisere situationen

Finanssektorens sorte får

De liberale stemmer vil karakterisere reglerne som et udtryk for EU’s skræk for ratingagenturernes evne til at fortælle den egentlige sandhed om valutafællesskabets konstruktionsfejl. Venstreorienterede europæere vil derimod se reguleringsinitiativet som et led i forsøget på at generobre den tabte politiske magt

Italienernes samtale

Valget i Italien handler også om det repræsentative demokratis grunddilemma: Uddelegering eller borgerinddragelse. Det handler om, hvorvidt borgerne er i stand til generobre en aktiv rolle i samfundet efter årtiers mere eller mindre frivillig umyndiggørelse

Italien er et rigt land, men fyldt med fattige

Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne

Har EU brug for en medielov?

Et for tæt samspil mellem politikere, erhvervsliv og medier har skabt behov for harmonisering af medielovgivningerne i EU, mener eksperter og aktivister. Men medlemslandene vil næppe frivilligt afgive deres eneret på at føre kulturpolitik
’Eurozonen er blevet reddet, og Europa har endelig vedtaget de instrumenter, stabilitet og vækst, som det savnede,’ sagde François Hollande i sin nytårstale.

Europas ledere uenige om fremtidsudsigterne

Hollande stråler af optimisme, Merkel er mere skeptisk, mens Cameron slet ikke nævner EU i sin nytårstale

Katastrofen udeblev, krisen fortsætter

2013 bør blive det år, hvor de danske politikere tager stilling til, hvad Danmarks rolle og tilknytningsforhold skal være i fremtidens EU

Sider

Mest læste

  1. Med EU’s kæmpe krisepakke flyder den europæiske supertanker stadig – men i ukendt farvand
    I den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har EU’s finansministre i sidste øjeblik vedtaget en krisepakke på over 500 milliarder euro. Men det pæne kompromis er næppe nok, og striden om fælles hæfte for gæld er kun udskudt
  2. Italien er et rigt land, men fyldt med fattige
    Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
  3. Tyskland er krisens europæiske vinder. Grækenland er den største taber
    10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  4. Italienerne vil være frie til at bruge flere penge, de ikke har
    Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
  5. Hvorfor EU’s politik over for Grækenland har spillet fallit
    Det er ikke bankerne, men borgerne, der skal bestemme over Europa, skriver den fremtrædende filosof, Jürgen Habermas. Han mener, at EU’s linje over for Grækenland har været med til at skabe krisen ved at lægge større vægt på kreditorernes interesser end på genoprettelsen af det græske samfund
  6. Piketty: Nej, man skal ikke altid betale sin gæld tilbage
    Hvis Tyskland og Frankrig i 1945 havde fulgt den samme opskrift, som de nu pånøder det gældsplagede Sydeuropa, havde de aldrig præsteret de følgende to-tre årtiers ’Wirtschaftswunder’ og ’années glorieuses’
  7. Italien har en pointe – og en dårlig løsning
    Med Bruxelles’ ultimatum til den italienske regering skærpes konfrontationen. Italiens økonomiske heroisme kan blive farlig for hele Europa, men problemet ligger faktisk også i euroen
  8. Grækere søger ud på landet og får jord under neglene
    Da eurokrisen forandrede Grækenland, søgte byboerne ud på landet for at leve af at dyrke jorden. Små, innovative og bæredygtige landbrug kan modvirke den nye fattigdom i det græske samfund