Emne

europæisk kultur

Artikler
18. september 2000

Musiske variationer over Europas kultur

Hvorfor skal vi lade os nøje med åndelig hundeæde, når Europa har en storartet fælles kulturarv at byde på, spørger den spanske socialantropolog José Antonio Jáuregui Man kan ikke se Europas skov for de nationale europæiske træer...
Kronik
3. august 2000

Medlem af klubben

EU udvidelsen bygger på fælles værdisæt, fastholder EU. Urealistiske krav, mener man i Tyrkiet. Men hvad er den slags forhandlinger eller bare udmattelses-taktik? Økonomi og politk For nylig stillede tidsskriftet Christian Science Monitor relationen mellem Tyrkiet og EU på spidsen ved at publicere en artikel med overskriften: "Er Tyrkiet træt af Europa?" I samme ånd udtalte chefen for det Tyrkiske Udenrigspolitiske Institut ved Hacettepe Universitetet i Ankara, Seyfi Tashan, at EU viser uvilje mod at lade Tyrkiet spille den rolle, landet fortjener, og at Tyrkiet, hvis det tvinges til at stå i venteposition for længe, til sidst vil undlade at tilslutte sig EU...
18. juli 2000

106 forfattere gennem Europa

For lyrikeren Nicolaj Stockholm betød et ophold i Minsk en politisk vækkelse Litteratur på fart BERLIN - "Jeg trænger til at komme hjem, lukke døren og sove et par dage," stønner den danske lyriker, Nicolaj Stochholm...
31. maj 2000

Det man siger er man selv

Den nationalistiske EU-modstand beskylder ja-siden for mystisk 'euro-nationalisme' Nationalisme Det er interessant at iagttage, hvordan modstandere af den europæiske union omgås de beskyldninger for nationalisme, der ligger lige for, når man placerer sig i opposition til en delvist overnational konstruktion som EU...
27. marts 2000

Ny nej-dronning

Jeg er glad for at være europæer, siger Juni-Bevægelsens nye frontfigur, Hanne Dahl "Min generation er meget international. Vi er bevidste om, at vi er europæere," forklarer Hanne Dahl, ny profil for JuniBevægelsen...
27. marts 2000

Ideologiske skelsættere

Typiske eksempler på klam euronationalisme Europæiskhed Min kronik den 16. marts har unægteligt fået et par EU-tilhængere op af stolene. Ifølge Asger Brandt har jeg uret i, at fremmedhadet i Europa primært retter sig mod folk, der er stemplet som ikke-europæere...
20. marts 2000

Olsen har brug for racister

I Ulf V. Olsens argumentation findes der kun en måde at tematisere Europa på - den er kulturrelativistisk, og kulturrelativismen er racistisk Fremmedbilleder Knapt er det blevet vedtaget, at vi skal stemme om tilslutning til ØMU'en, før EU-modstanderne lader kanonerne og fyrer bredsider af...
23. februar 2000

Spil med ord

Der er mægtige lidenskaber på færde i 'Fædra' på Aarhus Teater. Men det er svært at føle med personerne Teater Man kan kalde et skuespil for Fædra. Man kan lade personerne hedde Theseus, Hippolyt og Antiope...
13. januar 2000

Kloden begynder nede om hjørnet

Det er i orden at interessere sig for forhold på den anden side kloden og give bidrag til aids' udryddelse i Sydafrika osv. Men det må ikke ske på bekostning af det nære Globalisering Jeg er en aktiv deltager i globaliseringen...
Kronik
18. oktober 1999

Kulturel mur

Efter Anden Verdenskrig udviklede de vesteuropæiske samfund en kulturel fortælling, der styrkede fronten mod øst, men som i dag står i vejen for de nye landes optagelse i Europa Historisk set Under den kolde krig var det tydeligt, hvor væsentlig kultur er for den europæiske identitet...

Sider

  • Baggrund
    21. februar 2014

    En stor tidsalders sidste timer

    Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
    Pontoppidan besad et klarsyn som ingen anden, og han skrev ‘De dødes rige’ i direkte øjenhøjde med sin egen tid og kunne på den måde indvarsle den kommende katastrofe med Første Verdenskrig. Foto: Scanpix
  • Nyhed
    2. februar 2013

    ’I tænker mere over vores våben, end vi selv gør’

    Finland er det land i verden med tredjeflest våben pr. indbygger. Kun overgået af USA og Yemen. Og Finland er en af de få europæiske nationer, som har været ramt af skolemassakrer. Med 100 mord om året og en mere lempelig våbenlov end resten af Europa, må man spørge: Har finnerne en syg våbenkultur?
    Plads til alle. Helsinki Shooting Club har alle slags medlemmer, unge og gamle. Kvinder og mænd, hobbyskydere, politifolk og alle politiske overbevisninger. Skaldede højrefløjsfolk kan sagtens være på skydebanen samme dag som marxistiske universitetsprofessorer, forklarer klubbens indehaver Otso Vainio
  • Deutschstunde
    1. juli 2017

    Vi giver jer Tyskland tilbage

    Tyskland kaldes nu for den nye leder af den frie verden. Det er vores nabo med en kolossal kulturhistorie, som vi ved alt for lidt om. Information laver de næste uger folkehøjskole i avisen, hvor vi tilbyder nye pædagogiske introduktioner til de største tyske tænkere og deres mesterværker
    Tyskland kaldes nu for den nye leder af den frie verden. Det er vores nabo med en kolossal kulturhistorie, som vi ved alt for lidt om. Information laver de næste uger folkehøjskole i avisen, hvor vi tilbyder nye pædagogiske introduktioner til de største tyske tænkere og deres mesterværker
  • 13. april 2007

    Allerede Adam og Eva...

    Hvorfor er æblet blevet selve arketypen på en frugt? For den amerikanske æbleforfatter Fred Lapeer forklaringen enkel: 'Det er en europæisk frugt, og ligesom europæisk kultur har det bredt sig over hele verden'
  • 3. august 2005

    Hvad er meningen med velfærdsstatens herredømme?

    Hvad nu hvis velfærdsstaten ikke gør svage mennesker stærke, men stærke mennesker ynkelige? Ny antologi undersøger velfærdssamfundets moralske fiasko
  • 5. maj 2007

    Hvorfor går det altid galt i Afrika?

    Måske skulle afrikanerne bare ta' og tage sig sammen? To pensionerede bistandsmænd øser af et livs erfaring fra en branche, hvor den største erhvervsrisiko hverken er aids eller skrumpelever, men skuffelse og sortsyn
  • Klumme
    6. september 2023

    I Europa er alting ældre end en selv

    Det engelske sprogs globale sejrsgang har givet os et lingua franca, der nok fremmer fælles forståelse, men også slører vores muligheder for at forstå det fremmedartede og det fortidige
    Dogepaladset i Venedig.
  • 18. oktober 2000

    Balkans slanger

    Er der brug for kamæleonisme eller hårde straffe til Balkans slanger, for at Serbien kan blive endnu et i rækken af demokratiske europæiske lande? Verdenskompas Det britiske statsmand Winston Churcill udbrød på et tidspunkt, at Balkan er et område, som skaber mere historie, end det kan fordøje...