Emne

eurosamarbejdet

Danmark er pludselig blevet alene i verden

Måske er Danmark ved at blive en småstat alene i verden. Vi kan ikke længere stole på USA, og vi er uden for forsvarssamarbejdet i Europa

En ting er sikkert – EU skal ændres!

Med Brexit og med højrepopulismens fremmarch går EU sin egen skæbne i møde. I denne uge præsenterede EU-Kommissionen en række bud på, hvordan fremtiden kan se ud. De traditionelle danske proeuropæiske partier er alle enige om ét punkt: at EU skal ændres

Økonomer: Merkel er ved at lade bankerne slippe

Den kommende europæiske bankunion ser ud til at hænge i en tynd tråd, efter at Tyskland har fået kolde fødder over for vigtige dele af planen. Uroen om euro-samarbejdet kan blusse op igen, frygter økonomer

Det tyske lokomotiv tvinges på skinnerne

Eurosamarbejdet har holdt siden 1999, fordi Tyskland og Frankrig har haft den samme økonomiske vækst og de samme interesser. Men Tysklands nye økonomiske overlegenhed og fastholdelse af en stram sparekurs skaber oprør blandt de øvrige euro-lande

Europas elite misbruger krisen politisk

Den europæiske krise tydeliggør, at det europæiske samarbejde nødvendigvis må resultere i nationalstatens endeligt. Vi har ingen andre alternativer, siger den tyske sociolog Georg Vobruba, der samtidig anklager EU’s politikere for at dramatisere situationen

Ulighed er Europas næste store politiske tema

I Europa rokker både voksende lønforskelle og protester mod millionærskat ved venstrefløjens klassiske idealer om lighed og omfordeling, påpeger økonomen Guntram Wolff fra tænketanken Bruegel

Grækenland trodser de værste forudsigelser

Der var ingen ende på de dystre prognoser for Grækenland i 2012. Statsbankerot, udtræden af eurozonen, ja, muligvis borgerkrig

Isolation fra EU indvarsler nedtur for Storbritannien

I et EU uden Storbritannien vil de frie markedsøkonomiske principper blive svækket, mens et Storbritannien uden for EU vil blive irrelevant

Katastrofen udeblev, krisen fortsætter

2013 bør blive det år, hvor de danske politikere tager stilling til, hvad Danmarks rolle og tilknytningsforhold skal være i fremtidens EU

’Vi har ikke brug for et land ved navn Europa’

David Owen var den britiske udenrigsminister, der tilbage i 1977 definerede landets forhold til det europæiske samarbejde. Siden har skiftende konservative og Labour-regeringer fastholdt hans overordnede kurs: ’Ja til Europa – men der er grænser’

Sider

Mest læste

  1. DET ER BESTEMT ikke Faktisk er det sidste bogstav i det danske alfabet snuppet fra svensk og er kommet ind ved en mindre sprogreform i 1948. Mere gammeldansk er det ikke, og har man tidligere kunnet klare sig uden, kan man vel igenumuligt at klare sig uden de tre sidste bogstaver i det danske alfabet, selv om det betyder, at den institution, der forvalter det danske sprog, skal skifte navn...
  2. Efter talrige kursskifter har den tyske regering lagt sig fast: Landets sidste atomkraftværk skal kobles endegyldigt fra det tyske elnet senest i 2022
  3. Afrika står ved en energi-skillevej. Skal kontinentet tage et grønt spor eller skal udviklingen af verdens mest energi-fattige kontinent ske igennem en udbygning af de fossile brændsler?
  4. Euroen skaber forvirring i spillet mellem rubler og dollars hos den russiske middelklasse
  5. Flere fremtrædende indvandrere er EU-tilhængere, fordi de blandt andet har større tillid til EU's evne til at varetage integrationen og til at EU bedre sikrer minoriteter mod diskrimination
  6. Tysklands politikere er Europas største magtfaktor. Mens vi i Danmark diskuterer folkeafstemninger, må tyskerne ifølge forfatningen overlade beslutningerne til sine politikere. ’Det har helt grundlæggende historiske årsager,’ siger forsker. ’Anden verdenskrig viste os, hvor nemt man kan forføre et folk’
  7. Europas højrefløj har vind i sejlene, fordi de etablerede partier og hele venstrefløjen i Europa lider af et underskud af populisme. Den argentinske politiske filosof Ernesto Laclau efterlyser en ny folkelig – og mere populistisk – politik
  8. EU-skeptikerne er reaktionære og skadelige, mener EU-parlamentarikeren Daniel Cohn-Bendit, der blev verdenskendt under studenteroprøret i 1968 Krisen har gjort et samlet Europa til en nødvendighed, siger han til Information