Menu
Log ind

Emne

eurosamarbejdet

Danmark er pludselig blevet alene i verden

Måske er Danmark ved at blive en småstat alene i verden. Vi kan ikke længere stole på USA, og vi er uden for forsvarssamarbejdet i Europa
EU-parlamentet i Strasbourg

En ting er sikkert – EU skal ændres!

Med Brexit og med højrepopulismens fremmarch går EU sin egen skæbne i møde. I denne uge præsenterede EU-Kommissionen en række bud på, hvordan fremtiden kan se ud. De traditionelle danske proeuropæiske partier er alle enige om ét punkt: at EU skal ændres
’Vi risikerer at gentage fejlene op til finanskrisen,’ advarer lederen af den liberale gruppe i parlamentet, den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, efter at modviljen mod indgå i en bankunion er blevet tydeligere rundt om i Europa. Her er det et ældre spansk ægtepar, der omfavner hinanden, efter at have erfaret, at det spanske parlament vil ændre reglerne for tvangsudsætte de mange, der ikke kan betale deres lån, af deres huse.

Økonomer: Merkel er ved at lade bankerne slippe

Den kommende europæiske bankunion ser ud til at hænge i en tynd tråd, efter at Tyskland har fået kolde fødder over for vigtige dele af planen. Uroen om euro-samarbejdet kan blusse op igen, frygter økonomer
Den tyske kansler Angela Merkel har hidtil afvist at åbne den tyske pengekasse, men nu bliver hun presset af flere og flere lande

Det tyske lokomotiv tvinges på skinnerne

Eurosamarbejdet har holdt siden 1999, fordi Tyskland og Frankrig har haft den samme økonomiske vækst og de samme interesser. Men Tysklands nye økonomiske overlegenhed og fastholdelse af en stram sparekurs skaber oprør blandt de øvrige euro-lande
Dramaturgi. Der er store risici forbundet med at forsøge at legitimere hastigheden af den europæiske integrationsproces via dramatisering, sådan som den tyske kansler Angela Merkel bl.a. har forsøgt at gøre det i løbet af eurokrisen, påpeger den tyske sociolog Georg Vobruba

Europas elite misbruger krisen politisk

Den europæiske krise tydeliggør, at det europæiske samarbejde nødvendigvis må resultere i nationalstatens endeligt. Vi har ingen andre alternativer, siger den tyske sociolog Georg Vobruba, der samtidig anklager EU’s politikere for at dramatisere situationen
Den voksende ulighed og forsøgene på at imødegå den vækker heftig debat i bl.a. Frankrig. Her brugere af et værested for økonomisk trængte og hjemløse franskmænd i Lyon.

Ulighed er Europas næste store politiske tema

I Europa rokker både voksende lønforskelle og protester mod millionærskat ved venstrefløjens klassiske idealer om lighed og omfordeling, påpeger økonomen Guntram Wolff fra tænketanken Bruegel

Grækenland trodser de værste forudsigelser

Der var ingen ende på de dystre prognoser for Grækenland i 2012. Statsbankerot, udtræden af eurozonen, ja, muligvis borgerkrig

Isolation fra EU indvarsler nedtur for Storbritannien

I et EU uden Storbritannien vil de frie markedsøkonomiske principper blive svækket, mens et Storbritannien uden for EU vil blive irrelevant

Katastrofen udeblev, krisen fortsætter

2013 bør blive det år, hvor de danske politikere tager stilling til, hvad Danmarks rolle og tilknytningsforhold skal være i fremtidens EU
Stop nu op. Meningsmålingerne viser utilfredsheden med EU’s struktur. Vi må stoppe op, se på det – og ændre det. Det opfylder ikke borgeres ønsker, og gabet mellem udmeldingerne fra Kommissionen og livets realiteter er ved at blive ret absurd, siger David Owen.

’Vi har ikke brug for et land ved navn Europa’

David Owen var den britiske udenrigsminister, der tilbage i 1977 definerede landets forhold til det europæiske samarbejde. Siden har skiftende konservative og Labour-regeringer fastholdt hans overordnede kurs: ’Ja til Europa – men der er grænser’

Sider

Mest læste

  1. At købe CO2-kvoter er som at købe varm luft – det har ingen effekt på klimaet
    Det er blevet virkningsløst, når forbrugere køber og destruerer CO2-kvoter som middel til at kompensere for f.eks. flyrejsens klimabelastning, fordi EU's kvotemarked i dag svømmer over med billige kvoter. EU er nødt til at skærpe sit klimamål og sænke sit kvoteloft, lyder det fra ngo'er, energiselskaber og EU-parlamentarikere
  2. Æ, ø og å
    DET ER BESTEMT ikke Faktisk er det sidste bogstav i det danske alfabet snuppet fra svensk og er kommet ind ved en mindre sprogreform i 1948. Mere gammeldansk er det ikke, og har man tidligere kunnet klare sig uden, kan man vel igenumuligt at klare sig uden de tre sidste bogstaver i det danske alfabet, selv om det betyder, at den institution, der forvalter det danske sprog, skal skifte navn...
  3. Hvornår er Rusland en del af Europa?
    Euroen skaber forvirring i spillet mellem rubler og dollars hos den russiske middelklasse
  4. Indvandrere positive over for EU
    Flere fremtrædende indvandrere er EU-tilhængere, fordi de blandt andet har større tillid til EU's evne til at varetage integrationen og til at EU bedre sikrer minoriteter mod diskrimination
  5. Det er sund fornuft at Danmark står uden for euroen
    Nogle påstår, at den græske krise ville have været meget værre uden euroen. Det er ikke rigtigt. Havde Grækenland stået uden for euroen, ville problemerne ikke være kommet så vidt, som de er i dag
  6. Sveriges euro-by nummer ét hedder Haparanda
    I den nordsvenske by Haparanda har man kun skuldertræk til overs for, at resten af landet debatterer fordele og ulemper ved ØMU’en. For her er euroen forlængst blevet gangbar mønt
  7. Energi til alle i Afrika: Olie eller vind?
    Afrika står ved en energi-skillevej. Skal kontinentet tage et grønt spor eller skal udviklingen af verdens mest energi-fattige kontinent ske igennem en udbygning af de fossile brændsler?
  8. Kan de gamle grækere genrejse Grækenland?
    En besindelse på det antikke Grækenlands visdom kan vise vejen ud af finanskrisen, mener historiker