Emne

eurozonen

Kommentar

Eurozonen må reformeres eller dø

Mange EU-politikere hader at indrømme det, men status quo er næppe bæredygtig. Det eneste alternativ til større økonomisk integration er et kaotisk opbrud
Tysk økonomi

Problemet er ikke, at Tyskland eksporterer for meget. Problemet er, at Tyskland investerer alt for lidt

Det tyske handelsoverskud er skadeligt – også for Tyskland selv, siger den førende tyske økonom Marcel Fratzscher. Løsningen er ikke at eksportere mindre, men at investere og importere langt mere. Desværre tyder den tyske valgkamp ikke på, at Europas stærkeste økonomi agter at tage ansvaret for Europas fremtid på sig

Piketty: Macrons program fremstår broget og opportunistisk

Den nyvalgte franske præsidents politiske program er sammensat af en lille smule reform tilsat store mængder konservatisme, skriver den franske stjerneøkonom Thomas Piketty. Macron har gode intentioner, men det er ingen selvfølge, at han kan genopfinde hverken Frankrig eller Europa

Kan Macron rykke Merkel på finanspolitikken?

Angela Merkel siger, at hun støtter Emmanuel Macrons plan om at reformulere grundlaget for det europæiske samarbejde. Macron kræver flere tyske investeringer og nye spilleregler for euroen til gengæld for franske arbejdsmarkedsreformer

Bliver Macron enden på usikkerhedens og lidelsernes EU?

Det kræver sit at kæmpe de demokratiske og politiske reformer af eurozonen igennem, så Europa kan undslippe den spændetrøje, som tyskerne har pålagt kontinentets økonomi

EU vil opbløde sparepolitikken

EU-Kommissionen vil gerne koordinere finanspolitikken for hele eurozonen. Nogle lande skal respektere budgetreglerne, mens andre skal forbruge mere

’Problematisk for eurozonen’

Den franske MEP Pervenche Beres ser store problemer i aftalen mellem EU og Storbritannien fra et eurozoneperspektiv

Europa behøver et eurozoneparlament

Problemet er ikke den fælles valuta i sig selv, men det forhold, den er forblevet et ufuldstændigt projekt.

Tsipras får endnu en mareridtsuge

Den græske premierminister skal i denne uge både tumle sit oprørske bagland og lægge arm med eurozonen og IMF om nye reformkrav til gengæld for ny hjælpepakke. Samtidig strides IMF og Tyskland indbyrdes om gældseftergivelse

Euroen er valutaens svar på floppet New Coke

Eurozonen burde have lært af Coca-Colas fejltagelse: Hvis det ikke er i stykker, så lad være med at reparere det. Og når det er i stykker, så få det fikset i en vis fart

Sider

Mest læste

  1. Den europæiske gældskrise har skånselsløst blottet euroens svaghed: De regionale forskelle er stadig for store, og EU's centrum har ikke penge nok til at kunne hjælpe de lande, der virkelig har brug for det
  2. Investorernes pris for at låne Spanien penge er nu så høj, at udviklingen kan løbe løbsk for landet, der i takt med de store besparelser skaber yderligere minusvækst og arbejdsløshed
  3. Efter hårde forhandlinger står det klart, at Grækenland må afgive fi nanspolitisk suverænitet til gengæld for en ny hjælpepakke. Reelt er det første skridt mod den politiske overbygning af eurozonen, EU allerede har accepteret er nødvendig
  4. Det tyske handelsoverskud er skadeligt – også for Tyskland selv, siger den førende tyske økonom Marcel Fratzscher. Løsningen er ikke at eksportere mindre, men at investere og importere langt mere. Desværre tyder den tyske valgkamp ikke på, at Europas stærkeste økonomi agter at tage ansvaret for Europas fremtid på sig
  5. Gældskrisen har svækket EU-institutionerne, og meget tyder på, at den har rykket permanent ved EU’s hidtidige magtbalance, der har givet stor indflydelse til de små lande
  6. Alle i Ministerrådet, Kommissio­nen og Parlamentet har – hvis de ellers turde åbne øjne og øren – vidst, at Grækenland efter indførslen af euroen var på katastrofekurs
  7. Danskerne har længe fået at vide, at krisen er en katastrofe for hele nationen. Men det er stadig uvirkeligt for de fleste, når tre ud af fire ikke selv mærker krisen økonomisk
  8. I en svær tid for eurozonen kan EU finde opmuntring i, at den fælles valuta ikke blot har holdt stand, men også har kunnet føje et nyt medlemsland til – selv om kun en femtedel af letterne har ønsket at opgive deres egen valuta, latsen