Efter parlamentsvalget er Frankrigs præsident, François Hollande, blevet Europas mægtigste mand. Men det betyder ikke, at han ikke risikerer at blive trængt i defensiven, påpeger politologen Marc Lazar
For nylig offentliggjorde en række fremtrædende europæiske intellektuelle og statsmænd manifestet ’Vi er i Europa’, hvor de slog til lyd for ’et europæisk frivillighedsår’: Europæerne skal lære hinanden bedre at kende igennem et års deltagelse i frivilligt arbejde i hinandens lande. Den tyske sociolog Ulrich Beck præciserer her projektet og svarer på indvendinger fra sine kritikere
Selv om nedskæringspolitikken har sat økonomien i stå, fortsætter politikerne kursen. De synes at have en blind tro på, at den, der skærer mest, kan tiltrække investorerne. Et uendeligt og farligt spil sorteper er i gang
Irland er blevet rost som duksen blandt de lande, der har modtaget lån fra IMF og EU til gengæld for løfter om benhårde nedskæringer i statens udgifter. Men irerne har ikke mærket nogen bedring, fortæller de
Torsdag stemmer irerne som de eneste i Europa om finanspagten, men denne gang vil et nej ikke blokere for, at traktaten kan træde i kraft. Alligevel føler modstanderne, at de stemmer for hele Europa
3,2 millionerstemmeberettigede irere har i dag mulighed for at stemme ja eller nej til EU’s finanspagt. Dermed er irerne enestående. De øvrige ca. 500 millioner EU-borgeres stemmer vil ikke blive hørt
Med finanspagt og hjælpepakker til kriseramte lande er EU i gang med at gennemføre den samme økonomiske politik, som bragte u-landene i knæ i mere end tre årtier
Der kan ikke skabes de 40.000 arbejdspladser, hvis EU-landene samtidig skærer massivt ned. Finanspagtens implementering i Danmark vil være budgetloven, som skal sørge for at vi overholder stramme regler om offentlig gæld og underskud
Tyskland dikterer økonomisk smalhals i Europa de næste mange år frem. Men spareiveren virker ikke og vil føre til mere arbejdsløshed samt større splittelse mellem Europas center og periferi. Så hvorfor ikke prøve noget andet?
Justitsministeriet konkluderede for nylig, at Danmark kan tilslutte sig EU’s finanspagt uden folkeafstemning. Men det spørgsmål er langt mere kompliceret, end juristerne på Slotsholmen giver udtryk for
EU-landene skal fortsat selv stå for en stor del af udregningen og indberetningen af det såkaldt strukturelle underskud. Det giver mulighed for at pynte på tallene, hvilket netop var, hvad finanspagten skulle forhindre, mener økonomer
Hvorfor skal man beskyldes for at bedrive skræmmekampagne, blot fordi man påpeger uheldige konsekvenser ved EU’s udvikling? Det, som blev stemplet som skræmmekampagner i 1970’erne, er endt som grumme realiteter i dag
