Emne

EU’s finanspagt

Hollandes store magt og tunge ansvar

Efter parlamentsvalget er Frankrigs præsident, François Hollande, blevet Europas mægtigste mand. Men det betyder ikke, at han ikke risikerer at blive trængt i defensiven, påpeger politologen Marc Lazar

Ulrich Beck: Vi har brug for et borgernes Europa

For nylig offentliggjorde en række fremtrædende europæiske intellektuelle og statsmænd manifestet ’Vi er i Europa’, hvor de slog til lyd for ’et europæisk frivillighedsår’: Europæerne skal lære hinanden bedre at kende igennem et års deltagelse i frivilligt arbejde i hinandens lande. Den tyske sociolog Ulrich Beck præciserer her projektet og svarer på indvendinger fra sine kritikere

Nedskæringskapløbet gør os alle fattigere

Selv om nedskæringspolitikken har sat økonomien i stå, fortsætter politikerne kursen. De synes at have en blind tro på, at den, der skærer mest, kan tiltrække investorerne. Et uendeligt og farligt spil sorteper er i gang

Et tøvende ja, et farligt våben

Det er altafgørende, at vækst nu bliver sat øverst på dagsordenen i Europa

Politikerne brandslukker, systemkritikken udebliver

Vi gennemlever den dybeste økonomiske krise i tre generationer, men højst mærkværdigt har det ikke givet anledning til en egentlig systemkritik

Den irske patient er knap så rask som det forlyder

Irland er blevet rost som duksen blandt de lande, der har modtaget lån fra IMF og EU til gengæld for løfter om benhårde nedskæringer i statens udgifter. Men irerne har ikke mærket nogen bedring, fortæller de

3.1 mio. irere stemmer for 500 mio. europæere

Torsdag stemmer irerne som de eneste i Europa om finanspagten, men denne gang vil et nej ikke blokere for, at traktaten kan træde i kraft. Alligevel føler modstanderne, at de stemmer for hele Europa

Én for alle

3,2 millionerstemmeberettigede irere har i dag mulighed for at stemme ja eller nej til EU’s finanspagt. Dermed er irerne enestående. De øvrige ca. 500 millioner EU-borgeres stemmer vil ikke blive hørt

EU gentager brølerne fra krisepolitikken i u-lande

Med finanspagt og hjælpepakker til kriseramte lande er EU i gang med at gennemføre den samme økonomiske politik, som bragte u-landene i knæ i mere end tre årtier

Regeringen bør vælge side

Der kan ikke skabes de 40.000 arbejdspladser, hvis EU-landene sam­­tidig skærer massivt ned. Finans­pag­tens implementering i Danmark vil være budgetloven, som skal sørge for at vi overholder stram­me regler om offentlig gæld og underskud

Sider

Mest læste

  1. Tyskland dikterer økonomisk smalhals i Europa de næste mange år frem. Men spareiveren virker ikke og vil føre til mere arbejdsløshed samt større splittelse mellem Europas center og periferi. Så hvorfor ikke prøve noget andet?
  2. Justitsministeriet konkluderede for nylig, at Danmark kan tilslutte sig EU’s finanspagt uden folkeafstemning. Men det spørgsmål er langt mere kompliceret, end juristerne på Slotsholmen giver udtryk for
  3. EU-landene skal fortsat selv stå for en stor del af udregningen og indberetningen af det såkaldt strukturelle underskud. Det giver mulighed for at pynte på tallene, hvilket netop var, hvad finanspagten skulle forhindre, mener økonomer
  4. Hvorfor skal man beskyldes for at bedrive skræmmekampagne, blot fordi man påpeger uheldige konsekvenser ved EU’s udvikling? Det, som blev stemplet som skræmmekampagner i 1970’erne, er endt som grumme realiteter i dag