Emne

EU’s finanspagt

Vinden vender - venstresiden vinder

Centrum-venstre I Danmark bør gribe det momentum som Hollandes sejr I Frankrig har givet og finde nye veje ud af krisen, mener tre medlemmer af SF’s landsledelse

Økonomer bakker op om Thornings linje

Der er ikke et økonomisk råderum i EU, som muliggør en offensiv vækstpolitik, siger økonomer, der bakker op om statsministeren linje. Sludder, siger tidligere vismand

Finanspagten stiller farlige krav

Den nuværende strategi med ensidig fokus på finansiel balance i de enkelte medlemslande fører sandsynligvis til Unionens sammenbrud

Regeringens tredje vej

Regeringen forsøger sig med et bud på en ’tredje vej’ i den økonomiske politik. Flertallet har den langtfra på plads endnu

’Europa taler endnu ikke fransk’

Som præsidentkandidat har Francois Hollande krævet opgør med Merkels finanspagt og en satsning på vækst. Som fransk præsident er han tvunget til at søge kompromiser med Berlin

Er Europa moden til en vækstpakke?

En række vækstfremmende initiativer kan sættes i gang i EU inden sommer, siger eksperter

Den europæiske blindgyde

Skillelinjen i Europa går mellem dem, der mener, at krisen bør medføre en tilbagevenden til nationalstaternes Europa, og dem, der mener, at skabelsen af demokratiske institutioner og en europæisk offentlighed er vejen frem

På vej mod et rødt Europa?

Den socialistiske François Hollande vandt forrige søndag første runde af det franske præsidentvalg. Hvis Frankrig skifter farve fra blå til rød, kan det blive begyndelsen på et mere socialistisk Europa

Vildledning

Politikere misforstår suverænitetsafgivelse

Den danske regering understreger igen og igen, at de har justitsministeriets juristers ord for, at tilslutningen til den omdiskuterede europæiske finanspagt ikke medfører suverænitetsafgivelse. Men det er ikke, hvad juristerne konkluderer, understreger eksperter

Sider

Mest læste

  1. Tyskland dikterer økonomisk smalhals i Europa de næste mange år frem. Men spareiveren virker ikke og vil føre til mere arbejdsløshed samt større splittelse mellem Europas center og periferi. Så hvorfor ikke prøve noget andet?
  2. For nylig offentliggjorde en række fremtrædende europæiske intellektuelle og statsmænd manifestet ’Vi er i Europa’, hvor de slog til lyd for ’et europæisk frivillighedsår’: Europæerne skal lære hinanden bedre at kende igennem et års deltagelse i frivilligt arbejde i hinandens lande. Den tyske sociolog Ulrich Beck præciserer her projektet og svarer på indvendinger fra sine kritikere
  3. Euro-projektet står næppe til at redde, mener fagfolk, der ser den økonomiske krise i EU overskygget af den politiske legitmitetskrise, som bare synes forstærket ved hver topmødebeslutning om strammere sparekrav og mere centraliserede EU-beslutninger
  4. Vi gennemlever den dybeste økonomiske krise i tre generationer, men højst mærkværdigt har det ikke givet anledning til en egentlig systemkritik
  5. Onsdag afgør den tyske forfatningsdomstol, om finanspagten og EU’s redningsfond kan vedtages i Tyskland. Hvis de siger nej, er hele EU’s fremtid på spil
  6. EU's problem er ikke kun, at nogle lande har for store underskud, men også at nogle har for store overskud. Tysklands overskud på betalingsbalancen er i absolutte tal lige så stort som Kinas, og det forrykker balancen i Europa og undertrykker efterspørgslen i resten af eurozonen