Emne

EU’s finanspagt

Kommuner får lidt mere luft i budgettet end planlagt

Det økonomiske korset i budgetloven bliver ikke helt så stramt, som regeringen i første omgang havde tænkt sig. Regeringen løsner en smule for reguleringsplanerne. Men kun en smule

Intern ubalance truer euroen

EU's problem er ikke kun, at nogle lande har for store underskud, men også at nogle har for store overskud. Tysklands overskud på betalingsbalancen er i absolutte tal lige så stort som Kinas, og det forrykker balancen i Europa og undertrykker efterspørgslen i resten af eurozonen

De efterlod et smuthul i finanspagten

EU-landene skal fortsat selv stå for en stor del af udregningen og indberetningen af det såkaldt strukturelle underskud. Det giver mulighed for at pynte på tallene, hvilket netop var, hvad finanspagten skulle forhindre, mener økonomer

Er Mario Monti EU’s redningsmand?

Efter regeringsskiftet i november har Italien genvundet indflydelse i EU. Mario Montis reformiver imponerer EU-partnerne, men den tidligere kommissær kritiseres for ikke at turde udfordre præmisserne for Tysklands dominans

Hollande kræver ny finanspagt – eller gør han?

Europas borgerlige regeringschefer vil ikke mødes med Frankrigs socialistleder, efter at han har truet med at sabotere EU’s nye finanspagt, men muligvis er Hollande ikke så konfrontatorisk, som han lyder

Råderetten røg – med et pennestrøg

Med Helle Thornings underskrift på finanspagten er det blevet Danmarks pligt over for EU at aflevere endnu mere magt til regnedrengene og -pigerne, i indland og udland

Kampen mellem kontrol og demokrati

Striden om den finanspagt, som i går blev underskrevet af 23 europæiske ledere, er en grundlæggende konflikt mellem to idealer for oplysning i Europa

Tid til at så lidt optimisme

Den forsinkede og utilstrækkelige fokus på vækst – og på at skabe bedre vilkår for den – bør nu rykke op øverst på dagsordnen frem for at være et appendiks til strammerpolitikken

It’s the democracy, stupid!

I et forsøg på at dæmme op for den økonomiske krise indfører EU finanspagter, og teknokratregeringer tager regeringsmagten i lande som Grækenland og Italien. Men den eneste vej ud af krisen er at udvide demokratiet

Græske scenarier

Ville det være bedre for Grækenland at forlade euroen end at acceptere EU’s betingelser?

Sider

Mest læste

  1. Hvorfor skal man beskyldes for at bedrive skræmmekampagne, blot fordi man påpeger uheldige konsekvenser ved EU’s udvikling? Det, som blev stemplet som skræmmekampagner i 1970’erne, er endt som grumme realiteter i dag
  2. Tyskland dikterer økonomisk smalhals i Europa de næste mange år frem. Men spareiveren virker ikke og vil føre til mere arbejdsløshed samt større splittelse mellem Europas center og periferi. Så hvorfor ikke prøve noget andet?
  3. Euro-projektet står næppe til at redde, mener fagfolk, der ser den økonomiske krise i EU overskygget af den politiske legitmitetskrise, som bare synes forstærket ved hver topmødebeslutning om strammere sparekrav og mere centraliserede EU-beslutninger
  4. Selv om nedskæringspolitikken har sat økonomien i stå, fortsætter politikerne kursen. De synes at have en blind tro på, at den, der skærer mest, kan tiltrække investorerne. Et uendeligt og farligt spil sorteper er i gang
  5. Vi gennemlever den dybeste økonomiske krise i tre generationer, men højst mærkværdigt har det ikke givet anledning til en egentlig systemkritik
  6. Der eksisterer kun to muligheder for Grækenland: Officiel statsbankerot eller udtræden af eurozonen. Begge dele også med uoverskuelige sociale konsekvenser i en årrække
  7. Finanspagten løser ikke Europas grundlæggende problem: at både borgere og den politiske elite fortsat føler sig mere forpligtet på nationalstaten end på den europæiske union, skriver den tyske filosof Jürgen Habermas
  8. For nylig offentliggjorde en række fremtrædende europæiske intellektuelle og statsmænd manifestet ’Vi er i Europa’, hvor de slog til lyd for ’et europæisk frivillighedsår’: Europæerne skal lære hinanden bedre at kende igennem et års deltagelse i frivilligt arbejde i hinandens lande. Den tyske sociolog Ulrich Beck præciserer her projektet og svarer på indvendinger fra sine kritikere