Emne

EU’s finanspagt

’Regeringen skal turde tænde et håb’

Regeringen kan rejse sig ved at tage opgøret med den ansigtsløse markedsmagt, siger den radikale nestor Asger Baunsbak-Jensen

Blindgyden

Der eksisterer kun to muligheder for Grækenland: Officiel statsbankerot eller udtræden af eurozonen. Begge dele også med uoverskuelige sociale konsekvenser i en årrække

Tiden rinder ud for Europas stærke dame

Socialdemokratisk comeback i Tyskland og Frankrig sætter Angela Merkel og finanspagten under forstærket pres for at finde en hurtig løsning på krisen

Sider

Mest læste

  1. Tyskland dikterer økonomisk smalhals i Europa de næste mange år frem. Men spareiveren virker ikke og vil føre til mere arbejdsløshed samt større splittelse mellem Europas center og periferi. Så hvorfor ikke prøve noget andet?
  2. EU's problem er ikke kun, at nogle lande har for store underskud, men også at nogle har for store overskud. Tysklands overskud på betalingsbalancen er i absolutte tal lige så stort som Kinas, og det forrykker balancen i Europa og undertrykker efterspørgslen i resten af eurozonen
  3. EU-landene skal fortsat selv stå for en stor del af udregningen og indberetningen af det såkaldt strukturelle underskud. Det giver mulighed for at pynte på tallene, hvilket netop var, hvad finanspagten skulle forhindre, mener økonomer
  4. Når eurozonen i øjeblikket lider under en miserabel konjunkturudvikling, kan det ikke blot tilbageføres til skyhøje renter på statsobligationer, men i højere grad til den grundlæggende og bestandige tvivl om det kriseramte valutafællesskabs fortsatte beståen
  5. Med finanspagt og hjælpepakker til kriseramte lande er EU i gang med at gennemføre den samme økonomiske politik, som bragte u-landene i knæ i mere end tre årtier
  6. Ingen interesserer sig for den kommende bankunion i Danmark, fordi emnet er for svært, mener flere eksperter, der også fremhæver politikernes ansvar for den manglende debat. Og vi kan i fremtiden forvente, at EU vil forsøge at snige mere og mere union ind ad bagvejen, vurderer både eksperter og politikere
  7. For nylig offentliggjorde en række fremtrædende europæiske intellektuelle og statsmænd manifestet ’Vi er i Europa’, hvor de slog til lyd for ’et europæisk frivillighedsår’: Europæerne skal lære hinanden bedre at kende igennem et års deltagelse i frivilligt arbejde i hinandens lande. Den tyske sociolog Ulrich Beck præciserer her projektet og svarer på indvendinger fra sine kritikere