Smartphonen er et undertrykkelsesinstrument, og et like på Facebook er et digitalt amen. Den tyske filosof Byung-Chul Han tager fat på det moderne menneskes illusioner om egen frihed
Nyskabelser har det med at blive kritiseret voldsomt i de første år og årtier, for så med tiden at blive betragtet som ufarlige og en naturlig del af livet. Sådan vil det formentlig også gå med de sociale medier
Facebook har manipuleret med nyhedsfeedet hos 689.003 brugere for at teste effekten på vores humør. Etisk uforsvarligt, ja, men tilbage står et unikt databaseret studie af den menneskelige psykologi. Og resultaterne går umiddelbart imod strømmen af antagelser om internettets fremmedgørelse
Han spurgte, om jeg ikke ville komme til at savne ham. Selv om det stak i hjertet, sagde jeg ’nej’ og satte kryds i boksen ’I have privacy concerns’. Men mine forbehold rækker længere end dét: Facebook, du er jo blevet psykopat!
De nulevende generationer holder den menneskelige civilisations skæbne i deres hænder, siger filosoffen, forfatteren og fremtidsforskeren Lene Andersen:
Mange danskere nyder godt af smartphonens muligheder. Men de smarte telefoner kan også gribe så meget ind i vores liv, at nogle føler sig nødsaget til helt at skrotte dem igen
Jeg synes ikke, jeg kan fortælle min kæreste, at jeg har læst hendes Facebookchat. Men hver gang, hun sidder og griner lidt med sin iPhone, tænker jeg, at hun chatter med ham
Når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine i en sådan grad, at vi i realiteten betaler med vores selvbestemmelse – hvad skal der til for, at vi kan tage den tilbage?
Behovet for anerkendelse er en del af drivkraften i vores brug af sociale medier. Men vi søger alene anerkendelse for de dele af vores personlighed, som vi forestiller os vinder accept i vores omverden. Derfor forbliver anerkendelsen ufuldstændig og vores behov for den umætteligt
Han spurgte, om jeg ikke ville komme til at savne ham. Selv om det stak i hjertet, sagde jeg ’nej’ og satte kryds i boksen ’I have privacy concerns’. Men mine forbehold rækker længere end dét: Facebook, du er jo blevet psykopat!
Jürgen Habermas’ kritiske teori var længe båret af et håb om, at det var muligt at skabe et fornuftsbåret demokrati. Det håb er der ikke meget tilbage af i den 93-årige tyskers seneste udgivelse
Internettets kryptiske forretningsmodel bliver pillet fra hinanden og belyst med veltænkte og til tider overgjorte pædagogiske greb i instruktør Jeff Orlowskis ’The Social Dilemma’. Det er en god og nødvendig gennemgang af skærmenes betydning i vores liv
Med de sociale mediers ankomst troede mange, at alle nu kunne komme til orde uden debatredaktører som dørvogtere, der havde magt til at ensrette debatterne. Men vores forventninger til de sociale mediers demokratiske potentiale var for høje. De egner sig ikke til seriøse debatter, skriver Claus Krogholm i dette debatindlæg
De seneste ugers bekendelser fra kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, er ikke entydigt gavnlige for kvindernes frigørelse. Skal vi tættere på ligestilling, bør vi i lige så høj grad fejre dem, der får sagt fra
