I dokumentarfilmportrættet ’Krigsfotografen’ er Jan Grarups arbejde en krigszone, mens hjemmet er blevet forvandlet til en kryptisk sorgzone fuld af børn med hektiske hverdagsliv. Det udgør en underholdende og fængende, men rigeligt smigrende heltefortælling om en mand med en mærkeligt lav hvilepuls og et intenst dobbeltliv, man ikke kan begribe