Emne

fælleskab

Lad os bruge VM-slutrunden til at skabe fællesskab

En VM-slutrunde med dansk deltagelse er noget helt særligt. Så lad os huske at nyde det og bruge landsholdsfodbolden til det, den gør bedst: opbygge fællesskaber

Dansker med polske rødder: »Jeg får ofte smidt en håndværkerjoke i fjæset«

Det er trættende, at der er folk, der synes, at de har lov til at vurdere, dømme og bestemme over mine livsstilsvalg, hvis jeg vil kalde mig selv for dansker

Vi bør droppe flyrejser, men jeg har ikke lyst til at blive på jorden

Kan jeg bede unge mennesker om at blive hjemme, når jeg selv havde sat mindst 25 knappenåle i et verdenskort, før jeg blev myndig?

Engang bar slægten sorgen kollektivt – nu må vi bære den selv

Ét er at miste en elsket, men at glemme den elskede synes at være et dobbelt tab. Og måske er det glemslen i den individuelle erindring, vi kæmper med lige nu, hvor vi taler om sorg som aldrig før

Man er aldrig alene om at skabe sin succes

Ét alternativ er netop at anskue iværksætteri som noget andet end den enkeltes jagt på lykke og den enkeltes ønske om at realisere sit fulde potentiale

Brexit bliver et besværligt brud

LÆSERBREV
Klumme

Danskere er da alt for fornuftige til at overleve

Det amerikanske tv-koncept ’Alene i vildmarken’ har det svært i den danske version. Deltagerne savner civilisationen efter få dage i vildmarken. Det ser ud til, at ethvert land står over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første

Folkeskolen kæmper forgæves mod det atomiserede samfund

Flugten fra folkeskolen er ualmindelig svær at bremse. Den hænger tæt sammen med flugten fra kollektivsamfundet til det atomiserede samfund og med tendensen til, at vi bygger fællesskaber med mennesker, der ligner os selv, og lader tosserne på den anden side af hegnet passe sig selv

Den ’livsfarlige hundredeårshændelse’ fik en hel nation til at smalltalke med sig selv

I en tid hvor alle frygter splittelse og polarisering, er der ikke noget som en god hundredeårshændelse, der kan ryste os sammen

Til døden jer forener

Op med hovedet, Romeo og Julie!

Sider

Mest læste

  1. Det er trættende, at der er folk, der synes, at de har lov til at vurdere, dømme og bestemme over mine livsstilsvalg, hvis jeg vil kalde mig selv for dansker
  2. Diskussionen om, hvad vi skal afstå fra for klimaets skyld, må også handle om, hvad der har kollektiv værdi. Det har hakkebøffer ikke. Det har rejser. For som man siger i min søns skole: Man driller ikke dem, man har været hjemme og lege hos
  3. En VM-slutrunde med dansk deltagelse er noget helt særligt. Så lad os huske at nyde det og bruge landsholdsfodbolden til det, den gør bedst: opbygge fællesskaber
  4. Det amerikanske tv-koncept ’Alene i vildmarken’ har det svært i den danske version. Deltagerne savner civilisationen efter få dage i vildmarken. Det ser ud til, at ethvert land står over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første
  5. Slægt skal følge slægters gang, synger vi. Men for mange er slægten ikke længere et fast anker i tilværelsen. Det rammer os, når sorgen rammer
  6. Man fortæller os, at det enkelte menneskes robusthed dannes i mødet med udfordringer og modstand. Men det passer ikke. Man bliver robust gennem relationer og fællesskaber, som giver styrke og selvværd. Når fællesskaber er i opløsning, bliver mennesker sårbare
  7. Den amerikanske professor Nancy L. Rosenblum har lavet en suveræn undersøgelse af en relation, vi alle sammen lever med, men ikke har begrebet rigtigt. Hun afdækker i en ny bog, hvad det vil sige at være en nabo
  8. Iværksætteri gøres til essensen af det selvkørende individ, der smeder sin egen lykke. Men enhver succesfuld iværksætter ved, at store virksomheder aldrig er blevet skabt af individer, men af teams og fællesskaber. Man får aldrig succes alene, kun sammen med andre