Emne

fællessang

DR tager os i andet afsnit af ’Grænseland’ til fællessang i kvalmegrænseland

I det mere ujævne andet afsnit af ’Grænseland’ er der føget ugræs over hegnet i Sønderjylland, og DR holder med nød og næppe balancen på den kvalmegrænse, der altid truer, når det handler om fædrelandssange

Jeg havde helt glemt, hvor grusomme børnesange var i 1950’erne

Ved en genlæsning af ’De små synger’ fra min barndom slog det mig, hvor mange sange, der handler om død, og hvor mange der videregiver et gennemført autoritært og uempatisk børnesyn. Det må have sat sig i de små, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

Vi går ikke længere op i, om vi synger om Jesus eller Joanna – bare vi synger sammen

Traditionelt har teksten været det vigtigste i fællessangen. Den skulle passe til lejligheden og årstiden. Men Phillip Fabers fællessang på DR viser, at vi nu går mere op i det musikalske fællesskab, end om vi synger om Jesus eller Mariehønen Evigglad, skriver musikforskerne Lea Wierød Borčak og Henrik Marstal i dette debatindlæg

FOLK

FOLK fra dagens avis

Phillip Fabers morgensang gav os ti minutter, hvor foråret fik lov at vokse ind i vores stue – uden coronakaos

Det er en vigtig begivenhed for Mikkel Juul Krongaards familie, når Phillip Faber byder på ti minutters morgenlig fællessang midt i en kaotisk isolationsfase med heldagsnattøj og evige portioner Havrefras

Vi har før sunget os gennem undtagelsestilstande – lad os gøre det igen

Fællessang kan minde os om de ting, der knytter os sammen, når vores samfund er under pres. Derfor er initiativet Danmark Synger blevet søsat, så vi kan synge sammen – selv om vi er hver for sig, skriver Stine Isaksen i dette debatindlæg

Man er ikke overgrebsmand, fordi man synger frække sange

I en kronik anklages humoristiske sange for at opildne os mænd til voldtægt og chikane, men man kan altså godt synge med på noget frækt uden at være overgrebsmand, ligesom Sys Bjerre kan synge om brandstiftelse og hærværk uden at være kriminel, skriver Nikolaj Weithaler i dette debatindlæg

Henrik Marstal: Højskolesangbogens nationalt-kristne fællesskab er stadig attraktivt

Sangbogens nationalt-kristne fællesskab er slet ikke forældet, og overvægten af mandlige bidragydere kunne ikke være meget anderledes. Men hver og en af disse sange bør vejes på en guldvægt, hvis bogens legitimitet skal bevares i den nye udgave, skriver Henrik Marstal i dette debatindlæg.

Hvad skal det unge, det tidstypiske og de ’gakkede sangarter’ i Højskolesangbogen?

Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå

Det vil klæde Højskolesangbogen med en ramadansang

Højskolesangbogen skal både afspejle den danske kulturarv og den samtid, vi lever i. Derfor er der intet i vejen for at tage en ramadansang med i den nyeste udgave, der skal udkomme næste år. Ikke så længe den egner sig til at blive sunget i flok

Sider

Mest læste

  1. Ved en genlæsning af ’De små synger’ fra min barndom slog det mig, hvor mange sange, der handler om død, og hvor mange der videregiver et gennemført autoritært og uempatisk børnesyn. Det må have sat sig i de små, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
  2. For journalist Kristian Villesen kan visse vers punktere det opblæste: ’Hjalmar skider på en blomsterklædt bakke.’ Deri ligger noget fint, synes han. Ligesom hans far synes det. Og som hans sønner snart vil lære det. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: skillingsviser
  3. ’Kirkesangbogen’ og albummet ’Lys og lindring’ lægger op til mere fællessang i det danske land. Det sker via nyskrevne sange og salmer samt klassikere fra Dylan til Linnet. Og et forbilledligt initiativ, for i fællessangen kan vi røre hinanden så dybt uden på nogen måde at gramse. Men hvorfor begrænse det til kirkeligt regi?
  4. Traditionelt har teksten været det vigtigste i fællessangen. Den skulle passe til lejligheden og årstiden. Men Phillip Fabers fællessang på DR viser, at vi nu går mere op i det musikalske fællesskab, end om vi synger om Jesus eller Mariehønen Evigglad, skriver musikforskerne Lea Wierød Borčak og Henrik Marstal i dette debatindlæg
  5. Fællessang kan minde os om de ting, der knytter os sammen, når vores samfund er under pres. Derfor er initiativet Danmark Synger blevet søsat, så vi kan synge sammen – selv om vi er hver for sig, skriver Stine Isaksen i dette debatindlæg
  6. Da vi til et morgenmøde sang »Jeg har set en rigtig negermand« gik døren til mødelokalet op og ind trådte den relativt nye praktikant. Hun er sort, og i det øjeblik opstod der en akavet stemning i lokalet
  7. Det er en vigtig begivenhed for Mikkel Juul Krongaards familie, når Phillip Faber byder på ti minutters morgenlig fællessang midt i en kaotisk isolationsfase med heldagsnattøj og evige portioner Havrefras
  8. I en kronik anklages humoristiske sange for at opildne os mænd til voldtægt og chikane, men man kan altså godt synge med på noget frækt uden at være overgrebsmand, ligesom Sys Bjerre kan synge om brandstiftelse og hærværk uden at være kriminel, skriver Nikolaj Weithaler i dette debatindlæg