Emne: fællesskab
Seneste artikler
Kronik
Folkeskolens egentlige mål er ikke at uddanne kampklare soldater til konkurrencestaten, som nogen vil mene. Det er derimod at danne individer til fællesskabet og sameksistens.

Folkeskolen er ikke kun til for elevens skyld

Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet
Kronik
Sædvanligvis tilskrives den postfaktuelle tendens til at erstatte fakta med følelser og fordomme den ’populistiske’ lejr. Men tendensen er tydelig også hos humanisterne, der gerne forsvarer minoritetsrettigheder og fordomme om Dansk Folkeparti og udkanten alene med udgangspunkt i egne følelser, skriver dagens kronikør.

Aggressive humanister lader hånt om fællesskabet

Den toneangivende humanisme er ikke altid specielt humanistisk i sin holdning til agterudsejlede medborgere. Slet ikke, når de bruger stemmesedlen til at mobilisere politisk magt. Men i virkeligheden burde humanisterne prise sig lykkelige over, at valgsystemet lader modstanderen sætte sig igennem

Vi bliver nødt til at genopdage de europæiske lande

Vi følger med i amerikansk politik til mindste detalje. Men hvad ved vi overhovedet om de sydøsteuropæiske lande, der spiller en væsentlig rolle for fremtiden i det EU, vores eget lands fremtid er kædet sammen med?

Splittelsen mellem land og by er en kulturkrig, som driver højrepopulismen

Livstilsbobler skaber stammetænkning og en selvforstærkende fordømmelse af ’de andre’
Hvem er vi? Måske ved vi det ikke endnu

Vi i tre tempi

Hvem er vi? Måske ved vi det ikke endnu
Svanholm Storkollektiv tilbage i 1978. Fællesskabet lever stadig i bedste velgående i 2016, skriver dagens kronikører.

Hvorfor dvæle ved kulturarven, når det er de levende fællesskaber, der gør forskellen?

Kulturministeriet kanoniserer de organiserede folkelige fællesskaber, som har formet vores velfærdsstat gennem 150 år. Skulle vi ikke hellere gøre et nummer ud af de praktiske hverdagsfællesskaber, der i dag finder løsninger, som kan forme fremtidens Danmark?

Hvor skal man gå hen med al sin kærlighed?

Da min mor stod der i sin flotte brudekjole, gik det pludselig op for mig, hvor god jeg er blevet til at levere strukturel kritik af f.eks. kirken og ægteskabet, men også hvor håbløst dårlig jeg er til at formulere alternative fællesskaber
’Hvorfor skal alle ind til byerne og arbejde på kontor? Hvorfor ikke leve af at dyrke jorden? Hvorfor ikke tillade det simple liv?’ spørger Shi Yan, der selv har fravalgt karrieren i Beijing til fordel for livet i et landbrugskollektiv.

Beijings økopionerer er unge, der er stået af ræset

Økologiske landbrugskollektiver vokser frem i Kina. Livet som økolandmand tiltrækker unge, der søger et alternativ til kontorarbejde i storbyen. De rider på en bølge af stigende efterspørgsel på rene fødevarer
Inden min dreng bliver 18 år, skal han vælge sin nationalitet. Ifølge kinesisk lov kan man ikke være både dansk og kinesisk statsborger. Det er enten-eller. Men gælder det også for det kulturelle fælleskab?

Kan man være kulturelt flydende i mere end to kulturer?

Inden min dreng bliver 18 år, skal han vælge sin nationalitet. Ifølge kinesisk lov kan man ikke være både dansk og kinesisk statsborger. Det er enten-eller. Men gælder det også for det kulturelle fælleskab?
Pariserkommunen 2.0
Midt i den apokalyptiske stemning, der præger venstrefløjen i disse år, spreder en positiv vision sig: kommunen. For nogle rummer dette begreb ligefrem ideen om det 21. århundredes revolution

Al magt til kommunen!

Midt i den apokalyptiske stemning, der præger venstrefløjen i disse år, spreder en positiv vision sig: kommunen. For nogle rummer dette begreb ligefrem ideen om det 21. århundredes revolution

Sider

Mest læste

  1. Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet
  2. Det er et ungdomssprog, der afspejler en ghettoattitude og rå maskulinitet. Perkerdansk vinder frem, og selv pæredanske unge holder sig ikke tilbage med at lave sjov med udtryk som 'wallah' og 'jalla'. Men dem der ikke kan zappe væk fra den særlige dialekt risikerer at blive siet fra i alle samfundets aspekter
  3. Den toneangivende humanisme er ikke altid specielt humanistisk i sin holdning til agterudsejlede medborgere. Slet ikke, når de bruger stemmesedlen til at mobilisere politisk magt. Men i virkeligheden burde humanisterne prise sig lykkelige over, at valgsystemet lader modstanderen sætte sig igennem
  4. Livstilsbobler skaber stammetænkning og en selvforstærkende fordømmelse af ’de andre’
  5. Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  6. Vi følger med i amerikansk politik til mindste detalje. Men hvad ved vi overhovedet om de sydøsteuropæiske lande, der spiller en væsentlig rolle for fremtiden i det EU, vores eget lands fremtid er kædet sammen med?
  7. Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
  8. Det er umuligt at pege på en enkelt faktor som udslagsgivende for, at nogle unge mænd bliver tiltrukket af en ekstremistisk ideologi. Men den typiske terrorist befinder sig i en relativt privilegeret position, og det er følelsen af at blive krænket på andres vegne, der driver ham