Menu
Log ind

Emne

fællesskab

Først når man føler sig accepteret, tør man vise sin skrøbelighed, skriver Tarek Kelani, der kom til Danmark som flygtning fra Syrien for fem år siden.

Jeg troede på alle de løgne, menneskesmugleren fortalte mig om Danmark – de fries land

Efter fem år i Danmark drømmer og bander jeg på dansk. Jeg er gift med en dansk kvinde, læser på universitetet og deler jeres nedtur, når landsholdet taber. For mig er alt det tegn på vellykket integration. Men jeg føler mig ikke dansk. Den fremmedfjendske diskurs minder mig hver dag om, at jeg ønskes væk, skriver Tarek Kelani i den første kronik i en ny serie, hvor Information har spurgt en række skribenter om, hvornår man er velintegreret
Når jeg får at vide, at danskerne er eller gør sådan og sådan og tænker eller føler det og det, føler jeg mig taget til indtægt for noget, jeg ikke har sagt ja til, skriver dagens kronikør.

Fri mig fra at være en af ’danskerne’

Jeg vil gerne ses som en selvstændigt tænkende og handlende myndig borger og ikke som en del af et postuleret idyllisk og homogent fællesskab, for hvem det allerede er defineret, hvad man skal tænke og føle, skriver Joen Juel Jensen i dette debatindlæg.
Den britiske socialhistoriker David Vincent fortæller i fremragende ny bog om ensomhedens kulturhistorie, hvorfor vi i dag har bedre muligheder end nogensinde for at være sammen og hver for sig

Ny bog fortæller, hvordan vi kan være sammen og alene på en bedre måde end nogensinde før

Den britiske socialhistoriker David Vincent fortæller i fremragende ny bog om ensomhedens kulturhistorie, hvorfor vi i dag har bedre muligheder end nogensinde for at være sammen og hver for sig
Nu hvor dyrene er erklæret for sansende væsener med ret til velfærd, kunne det klæde os at behandle helbredsvækkede mennesker i beskæftigelsessystemet lige sådan, skriver lektor emeritus i statskundskab Jørn Loftager i dette debatindlæg.

Lad os behandle syge arbejdsløse som dyr – det ville være mere værdigt

Nu hvor dyrene er erklæret for sansende væsener med ret til velfærd, kunne det klæde os at behandle helbredsvækkede mennesker i beskæftigelsessystemet lige sådan, skriver lektor emeritus i statskundskab Jørn Loftager i dette debatindlæg.
Bryllupssalen på rådhuset i Aarhus står tom. Den isolation, coronakrisen tvinger os ind i, handler om mere end hudsult og småborgerliggørelse. Kroppens kollektivitet, som er et nyt forskningfelt, siger noget grundlæggende om vores kroppes forhold til hinanden.

Coronakrisen gør det tydligt: Kroppe hænger sammen, før tanken skiller dem

Kroppen er en del af et kollektiv med andre kroppe, der smiler, frygter, inviterer og afviser – og ofte længe før, tanken har registreret det eller bare overvejet at reagere. Coronakrisens nedlukning og isolation tvinger pludselig kroppen ud i en afkollektivisering, der er så fremmed og uvant, at vi pludselig kan se den – og se, hvad den betyder, skriver sociologen Bjørn Schiermer

Man er ikke en taber, fordi man sætter sine egne behov til side og bliver hjemme

Selvfølgelig er det frustrerende, at samfundet er lukket ned, men det er ikke »spild af liv«, som Sofie Jama kalder det. Det er smukt at mærke tyngden ved at være forbundet med andre, fordi man sætter egne behov til side for fællesskabet, skriver forfatter og litteraturanmelder Martin Bastkjær i dette debatindlæg
På en af Rødding Højskoles online morgensamlinger taler højskolelærer Simon Langkjær om Kierkegaard og tavshedens erkendelsespotentiale. Informations anmelder var ikke lige der i sin coronakrisehåndtering, hvor hun havde lyst til at høre tavshed blive hyldet.

Det er næsten (men også kun næsten) umuligt at fremkalde højskoleoplevelsen digitalt

Højskolernes forskellige bud på onlinefolkeoplysning emmer mest af alt af afbrudt samvær. I hvert fald for den udenforstående, der ikke kender dem, der taler fra talerstolene. Men så sker det alligevel, at det på forhånd dødsdømte format, som en morgensamling uden samvær er, rammer en nerve
Coronakrisen mobiliserer nye erfaringer med fællesskabet, som her den italienske sangbevægelse Una canzone per Italia-deltagere på en balkon i Rom. Men det kunne den italienske filosof Roberto Esposito ikke vide, da han skrev sin bog.

Ikke et ord om corona – og så alligevel

Den italienske filosof Roberto Espositos bog ’Communitas’ – Fællesskabet – bør læses af alle og enhver, der frygter grænseoverskridende og ukontrollable fænomener som coronavirussen og flygtningestrømmene. Den provokerende erkendelse er, at fællesskabet hverken bygger på etnicitet, tro, en fælles historie eller en kulturel substans
I denne uge taler vi med klummist Pelle Dragsted om erhvervselitens nyfundne kærlighed til fællesskabet. Vi går Skype-stuegang hos korrespondenterne i London og Singapore. Og så ringer vi hele tre opture hjem fra Rune Lykkebergs køkken

Podcast: Vi giver dig coronakrisens lyspunkter

I denne uge taler vi med klummist Pelle Dragsted om erhvervselitens nyfundne kærlighed til fællesskabet. Vi går Skype-stuegang hos korrespondenterne i London og Singapore. Og så ringer vi hele tre opture hjem fra Rune Lykkebergs køkken
Københavns Hovedbibliotek holder lukket på grund af coronavirus. 

Alt skal genopfindes og generkendes

Coronavirussen har fået kulturtilbud til at lukke på stribe. Alt skal genopfindes lige nu, ikke mindst den måde, vi gennem kultur skal underholde hinanden på, være sammen på, spejle og dissekere verden og sindene på

Sider

Mest læste

  1. Jeg troede på alle de løgne, menneskesmugleren fortalte mig om Danmark – de fries land
    Efter fem år i Danmark drømmer og bander jeg på dansk. Jeg er gift med en dansk kvinde, læser på universitetet og deler jeres nedtur, når landsholdet taber. For mig er alt det tegn på vellykket integration. Men jeg føler mig ikke dansk. Den fremmedfjendske diskurs minder mig hver dag om, at jeg ønskes væk, skriver Tarek Kelani i den første kronik i en ny serie, hvor Information har spurgt en række skribenter om, hvornår man er velintegreret
  2. Anerkendelsens tre dimensioner
    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  3. Min generation savner et ’vi’
    Jeg er barn af voksne, der stræbte efter lykke, men endte i forlis. Når jeg med jævne mellemrum overvældes af depression eller stivner af angst, forstår jeg, hvad der mangler i min tilværelse: Fællesskab
  4. Den symbolske vold er overalt
    For Bourdieu var sociologiens felter struktureret som et forhold mellem en dominerende og en domineret part. Hans måde at tænke på er umiddelbart let at overtage – men har også problematiske arvtagere
  5. Syndefaldet er skabelsen
    I det øjeblik mennesket træder ud af paradiset, starter livet. Først med syndefaldet bliver den menneskelige historie til. En historie, hvor kvinden er den drivende, men også skyldbelagte kraft skriver svensk littera-turhistoriker i en eksi-stentiel fortolkning af myten om syndefaldet Tro & Filosofi Efter Skabelsen Syndefaldet...
  6. Hvorfor bliver en ung mand terrorist?
    Det er umuligt at pege på en enkelt faktor som udslagsgivende for, at nogle unge mænd bliver tiltrukket af en ekstremistisk ideologi. Men den typiske terrorist befinder sig i en relativt privilegeret position, og det er følelsen af at blive krænket på andres vegne, der driver ham
  7. Et uhelligt broderskab
    For de 23 medlemmer af Hells Angels i København er broderskabet vigtigere end kærester og familie. Man skal arbejde hårdt for at blive en del af klubben, og det går ikke ustraffet hen, hvis man forbryder sig mod fællesskabet
  8. Den lille jihad
    Er ’hellig krig mod vantro’ en uadskillelig del af islam? Det har Information spurgt den hollandske ’jihad-professor’, Rudolf Peters, om