Kroppen er en del af et kollektiv med andre kroppe, der smiler, frygter, inviterer og afviser – og ofte længe før, tanken har registreret det eller bare overvejet at reagere. Coronakrisens nedlukning og isolation tvinger pludselig kroppen ud i en afkollektivisering, der er så fremmed og uvant, at vi pludselig kan se den – og se, hvad den betyder, skriver sociologen Bjørn Schiermer