Menu
Log ind

Emne

fængselsvæsen

Styrken ved Michael Noers ’Papillon’ er, at det ækle er så meget mere iøjenfaldende end i originalversionen af filmen fra 1973, og Noers version holder balancen mellem opbyggelig forbrødringshistorie og den rene og skære elendighed, som Papillon og Dega bebinder sig i, mener anmelder Lone Nikolajsen.

Michael Noer skruer op for ækelheden i sin genindspilning af fængselsdramaet ’Papillon’

Michael Noer har i sin første internationale spillefilm fået noget nyt og andet ud af fængseldramaet ’Papillon’ fra 1973 om en fransk straffefanges utrættelige forsøg på at flygte fra en grusom straffekoloni
Dagens kronikør har lært meget ved at arbejde blandt de indsatte på landets fængsler. For eksempel at mennesker nogle gange foretrækker en negativ identitet frem for ingen identitet.

»De indsatte har lært mig, at al vold i bund og grund bygger på angst«

Mit arbejde med de indsatte i fængslerne har lært mig meget om livet og om mennesker. Jeg er også blevet mere tryg
I retten
I retssal 16 i Københavns Byret var en 34-årig mand i sidste uge tiltalt for at have gemt joints, hash og skunk i en kælder på Christiania

’Jeg popper først champagnen, når sagen er vundet’

I retssal 16 i Københavns Byret var en 34-årig mand i sidste uge tiltalt for at have gemt joints, hash og skunk i en kælder på Christiania

Folk

FOLK fra dagens avis
I Tent City-fængslet har de indsatte fået udleveret lyserødt undertøj og lyserøde sandaler. Sheriffen sagde, at han havde valgt lyserød, fordi fangerne ikke ville stjæle noget i den farve.

Arizonas koncentrationslejr: Efter 24 år lukker berygtet teltfængsel

I 1993 åbnede ’Amerikas mest barske sherif’, Joe Arpaio, et midlertidigt udendørsfængsel i Phoenix, der siden skulle huse tusinder af ’illegale migranter’. Først nu afvikles det, og sheriffen selv risikerer fængsel for embedsforsømmelser – medmindre præsident Trump benåder ham
Bandekrig på Nørrebro
’Næsten alle spørger: Hvordan stopper vi bandekrigen? Vi skal i stedet spørge, hvorfor vi ønsker, at banderne skal stoppe med at skyde. Vi kan ikke stoppe den bandekrig, som kører nu på Nørrebro. Krigen stopper først, når den bliver for omkostningsfuld for begge parter. Enten i blod eller penge. Først når begge parter bliver hårdt ramt, standser det. Så bliver der våbenhvile,’ siger Ron Da Costa, som underviser rockere og bandemedlemmer i Vestre Fængsel.

’Banderne tilbyder lige nu den sociale service, som et af verdens mest berømte velfærdssamfund ikke kan’

Ron Da Costa arbejder med at uddanne nogle af landets hårdeste rockere og bandemedlemmer i Vestre Fængsel. I et interview med Information om bandekrigen på Nørrebro siger han, at pædagogerne har spillet fallit, men at de – og vi – er bange for at indrømme det

Kriminologer: Ingen tør tage ansvar for uledsaget udgang til terrordømt

Selv om uledsaget udgang og åbent fængsel er vigtige redskaber til resocialisering af langtidsdømte, gælder det ikke for terrordømte som Mohammad Zaher fra Vollsmose, der løslades om et år. Men kan samfundet være tilfreds med, at Direktoratet for Kriminalforsorgen hellere vil være ’safe than sorry’, spørger to kriminologer
Terrordømte i danske fængsler har svært ved at påbegynde resocialisering, fordi de generelt ikke får lov til at komme på uledsaget udgang og blive overflyttet til åbne fængsler. En af dem er Mohammad Zaher, der afsoner en dom på 12 års fængsel for forsøg på terror i den såkaldte Vollsmosesag. Om 12 måneder kommer han på fri fod

Terrordømte Mohammad kan ikke få uledsaget udgang. Men hvad så, når han løslades om et år?

Terrordømte i danske fængsler har svært ved at påbegynde resocialisering, fordi de generelt ikke får lov til at komme på uledsaget udgang og blive overflyttet til åbne fængsler. En af dem er Mohammad Zaher, der afsoner en dom på 12 års fængsel for forsøg på terror i den såkaldte Vollsmosesag. Om 12 måneder kommer han på fri fod
’Der skal være en balance mellem hård konsekvens og en hjælpende hånd i landets fængsler,’ sagde Søren Pape Poulsen, da han onsdag var kaldt i åbent samråd i Retsudvalget om forholdene i Kriminalforsorgen. Ifølge ministeren må vi dog erkende, at det kun helt undtagelsesvis lader sig gøre at resocialisere de mest hårdkogte kriminelle

Pape: Vi må vise, at samfundet står på ofrenes side

’Der skal være en balance mellem hård konsekvens og en hjælpende hånd i landets fængsler,’ sagde Søren Pape Poulsen, da han onsdag var kaldt i åbent samråd i Retsudvalget om forholdene i Kriminalforsorgen. Ifølge ministeren må vi dog erkende, at det kun helt undtagelsesvis lader sig gøre at resocialisere de mest hårdkogte kriminelle

De indsatte er udsatte

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. »De indsatte har lært mig, at al vold i bund og grund bygger på angst«
    Mit arbejde med de indsatte i fængslerne har lært mig meget om livet og om mennesker. Jeg er også blevet mere tryg
  2. Michael Noer skruer op for ækelheden i sin genindspilning af fængselsdramaet ’Papillon’
    Michael Noer har i sin første internationale spillefilm fået noget nyt og andet ud af fængseldramaet ’Papillon’ fra 1973 om en fransk straffefanges utrættelige forsøg på at flygte fra en grusom straffekoloni
  3. Et uhelligt broderskab
    For de 23 medlemmer af Hells Angels i København er broderskabet vigtigere end kærester og familie. Man skal arbejde hårdt for at blive en del af klubben, og det går ikke ustraffet hen, hvis man forbryder sig mod fællesskabet
  4. Fængslet på livstid
    Mindst 2.200 amerikanere sidder i livsvarigt fængsel for forbrydelser, de begik som børn
  5. Bastardprinsessen der ændrede verden
    Fængende historisk roman om Elizabeth den Første beskriver balancen mellem magt, civilisation og barbari
  6. Mennesket: et miskmask
    Nyoversættelsen af Dostojevskijs ’’Forbrydelse og straf’ yder sit farlige forlæg æstetisk retfærdighed
  7. Straffen fortsætter længe efter, man har forladt fængslet
    Det er noget vås, at danske fængsler resocialiserer fangerne. Efter endt straf er mange dårligere stillet, end da de blev dømt. De står i gæld til halsen, har ingen uddannelse, og arbejdet i fængslet har alene trænet dem i at glo ind i en væg i otte timer i streg
  8. ’Jeg kan ikke længere lide at stå med ryggen til andre indsatte’
    Martin Hansen fik kastet kogende olie i ansigtet af en medindsat i Nyborg Statsfængsel. En fængselsbetjent, der overværede overfaldet, takkede efterfølgende ja til et tilbud om psykologhjælp, mens Martin Hansen aldrig fik tilbuddet. I dag tør han ikke være i rum med for mange mennesker. ’Ekstrem forskelsbehandling,’ siger professor