Emne

fagbevægelsen

Vi skal altid have en rimelig dagpengesats. Ikke kun i krisetider

Lizette Risgaards forsøg på at frame hjælpepakkerne til erhvervslivet som en hjælp, der primært går til virksomheder frem for til den almindelige lønmedtager, er meningsløs

Større ydmyghed burde præge fagbevægelsens adfærd

Fagbevægelsen har en række problemer, hvis vi fortsat skal kunne repræsentere lønmodtagerne politisk og i konkrete overenskomstforhandlinger. Vi bliver nødt til at få stoppet medlemstilbagegangen og stå mere sammen om fælles visioner, skriver sektorformand i FOA Reiner Burgwald i dette debatindlæg

Dansk Metal opnår ikke sin indflydelse ved at sætte sig på den høje ideologiske hest

Vi vil hellere bide os fast i forhandlingsbordet og få små forbedringer end ingen overhovedet. Det betyder også, at vi til tider er nødt til at æde sneglen for at være med i hulen, skriver forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, i dette debatindlæg

Fagbevægelsen skal drømme stort og sætte mål, der matcher visionen om otte timers frihed

Den danske fagbevægelse har en uovertruffen kraft at trække på. Den er en nøgle til at skabe bæredygtige arbejdsliv og et sundere demokrati, men det kræver, at den styrker sin forbindelse til medlemmerne og formår at række ud over sin egeninteresse, skriver Bjørn Hansen og Rune Baastrup i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt

Fagbevægelsen skal være politisk, men ikke partipolitisk

Samarbejdet mellem de røde partier og fagbevægelsen er godt og gavnligt. Men det må ikke stå i vejen for, at vi i fagbevægelsen råber op, når der bliver ført politik, vi ikke kan støtte – uanset ministrenes partibog, skriver murersvend Louis Jacobsen i dette debatindlæg

I Socialdemokratiet er vi talerør for hverdagens eksperter: fagbevægelsens medlemmer

Trods Socialdemokratiet og fagbevægelsens formelle skilsmisse for 25 år siden, er kærligheden der stadig. For vi kan ikke uden hinanden. Uden fagbevægelsens viden fra virkeligheden har Socialdemokratiet ikke et fundament at bygge sit politiske projekt på, skriver Bjørn Brandenborg (S) i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt

Fagbevægelsen svigter medlemmerne, når den bekæmper, at det skal kunne betale sig at arbejde

Visse dele af regeringen har så intens en flirt med fagbevægelsen, at det giver berøringsangst. Det er problematisk, når fagbevægelsen bekæmper politik, der sikrer en gevinst for at arbejde for helt almindelige mennesker, skriver tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.

Udtryk for uvidenhed, når Vanopslagh kalder fagbevægelsen samfundsskadelig

I 3F kæmper vi for vores medlemmers interesser, og i processen sparer vi samfundet for milliarder af kroner årligt. Derfor udstiller Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, sin uvidenhed, når han kalder os 'samfundsskadelige', skriver Peter Bøgh Kjærulff, formand for 3F’s byggegruppe i Frederiksborg, i dette debatindlæg

Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.

De røde partier holder hånden over fagbevægelsens samfundsskadelige sider

Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt

Sider

Mest læste

  1. Socialdemokratiet må tage det nødvendige opgør med fagbevægelsen og sikre en barselsorlov med fuld lønkompensation til alle familier med børn under to år Retfærd & Velfærd Vi har som samfund de børn, vi fortjener...
  2. Der er behov for fagforeninger, som profilerer sig som serviceorganisationer med fokus på medlemmernes behov i hverdagen, snarere end som ideologiske kamporganisationer
  3. Det er selvfølgelig absurd at påstå, at 73 procent i dag er venstreorienterede - ikke mindst fordi de påståede venstreorienterede holdninger deles af alle partierne på den borgerlige fløj måske med undtagelse af de konservative. Det siger noget om denne analyseforms uformåenhed og den klassiske højre-venstre akses dalende betydning i forhold til at analysere politiske strømninger. Men det siger også noget om, hvor meget det politiske landskab har flyttet sig alene siden 2001, og hvor meget det betyder, at der ikke længere findes noget parti i Folketinget til helhjertet at artikulere klassiske borgerlige holdninger på det fordelingspolitiske plan
  4. Dagpengesystemet er blevet udhulet i årtier og nu – hvor titusinder melder sig arbejdsløse – bliver der efterlyst en midlertidigt højere ydelse. Men dagpengesatsen skal ikke bestemmes af, hvor mange mennesker, der er ramt af arbejdsløshed. Den skal altid være på et niveau, vi kan være bekendt
  5. Tidsbegrænsede ansættelser og vikariater har efter finanskrisen været i stigning på det danske arbejdsmarked. De usikre arbejdsforhold svækker vikarernes rettigheder og udfordrer fagbevægelsen
  6. Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
  7. Så længe kommunismen var en konkurrent til kapitalismen, fik skrækken kapitalister til at afstå fra de vildeste udskejelser. Nu er der ingen hæmninger
  8. Nordens kvinder har blæst til en ny omgang kvindekamp, og de skandinaviske velfærdsstater kan ikke længere regne med deres billige arbejdskraft