Emne

fagbevægelsen

Uden en stærk fagbevægelse får vi et ræs mod bunden

Hvis dagens dom i Ryanair-sagen går den forkerte vej, er det endnu et skridt mod britiske tilstande. Og min studietur til Liverpool med 25 andre lærlinge og svende fra byggefagene slog én ting fast med syvtommersøm: Den vej skal vi ikke ned ad

Velfærdens fremtid sikres ikke ved at forsvare velfærden

Hvis fagbevægelsen og venstrefløjen udelukkende fortsætter med nostalgisk at fokusere på forsvaret for velfærdsstaten, venter et historisk nederlag

Dav, Anker!

Anker Jørgensen var nok den sidste rigtige arbejder på statsministerposten. Hans bramfri åbenhed gjorde ham til en afholdt skikkelse – trods alle politiske genvordigheder

Valgkampe i valgkampen

Mens Christiansborg er optaget af, hvem der kan lave de mest spektakulære slogans, foregår der en helt anden kamp i fagbevægelsen, som på længere sigt er vigtigere

Flyvende fagbevægelse

En omfattende, faglig konflikt mod Ryanair kan give fagbevægelsen det rygstød, den har brug for, hvis den vil genfinde sin eksistensberettigelse

Fagbevægelsen skal ikke sætte sin lid til staten

Hver gang vi jævne arbejdere overlader noget af fagbevægelsens forhandlingsansvar til politikerne, svækker vi vores evne til at tilkæmpe os bedre forhold. Derfor bør vi afvise ideen om en lovbestemt mindsteløn

Mere regulering af arbejdsmarkedet ønskes af lønmodtagerne

På grund af usikkerhed og utryghed på arbejdsmarkedet ønsker et flertal af lønmodtagerne mere politisk regulering af arbejdsmarkedet, mener professor

Lønmodtagere vil have lovbestemt minimumsløn

Ifølge en undersøgelse er 51 procent af alle lønmodtagere enige i, at der bør være minimumsløn på arbejdsmarkedet. Men en lovbestemt mindsteløn vil udfordre fagbevægelsen yderligere, for hvorfor skal man så være medlem?

’Fagbevægelsen har brug for et kulturopgør af dimensioner’

Fokus skal i fagbevægelsen flyttes fra medlemstal til overenskomstdækning, mener professor Ove Kaj Pedersen, som forudser store kulturkampe i fremtiden for fagbevægelsen. Fusioner er nødvendige, hvis arbejdstagerne vil have en chance mod arbejdsgiverne, mener han

’Måske har krisen rundet vores kanter lidt for meget’

Både på nationalt og internationalt plan er fagbevægelsens store udfordring ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey, at politikerne ikke tager arbejdstagerorganisationerne alvorligt. Det er fagbevægelsens egen skyld, mener hun

Sider

Mest læste

  1. Der er behov for fagforeninger, som profilerer sig som serviceorganisationer med fokus på medlemmernes behov i hverdagen, snarere end som ideologiske kamporganisationer
  2. Diskussionen om kontanthjælpsloft og starthjælp er ude af proportioner, mener forfatter og journalist Lars Olsen, for de rammer kun få tusinde. Imens er en sjettedel af Danmarks befolkning fattig på den kulturelle måde, og vi risikerer, at de bliver flere. Derfor har Lars Olsen skrevet en bog om dem
  3. Så længe kommunismen var en konkurrent til kapitalismen, fik skrækken kapitalister til at afstå fra de vildeste udskejelser. Nu er der ingen hæmninger
  4. I USA kan lønmodtagerne knap leve af de penge, de tjener. 48 kroner i timen er ikke nok til at betale huslejen - heller ikke hvis man har to jobs. I Danmark er arbejderne anderledes vellønnede, men i takt med at flere og flere vender den traditionelle fagbevægelse ryggen, glider det danske arbejdsmarked mod amerikanske tilstande, advarer en ekspert
  5. Den danske fagbevægelse har en uovertruffen kraft at trække på. Den er en nøgle til at skabe bæredygtige arbejdsliv og et sundere demokrati, men det kræver, at den styrker sin forbindelse til medlemmerne og formår at række ud over sin egeninteresse, skriver Bjørn Hansen og Rune Baastrup i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt
  6. Optegnelser fra 18 dage i april 1945 in extenso viser, at Mogens Fog gerne ville være udenrigsminister Dagbog Mogens Fog ville gerne være udenrigsminister efter 2. Verdenskrigs ophør...
  7. Dette tema berører, hvordan der især siden årtusindskiftet er sket ændringer i det dansk samfund, som har haft stor betydning for fagforeningernes position.
  8. PÅ FORSIDEN af Socialisten blev der den 2.maj 1872 kaldt til folkemøde på Fælleden søndagen efter. Den sociale harme var stor – bægeret var fuldt. Dagen efter forbød politiet mødet – og da søndagen oprandt og harmen kun var vokset, udviklede det sig til det sammenstød, der blev kendt som Slaget på Fælleden...