Emne

fagbevægelsen

Luftsyge

Når Ryanair kan sælge billetter langt billigere end andre discountselskaber, skyldes det netop, at kabinepersonalet får en så ringe løn og arbejder under så usle vilkår, at de må sælge flasker indsamlet i kabinen eller låne penge af deres forældre for at klare til dagen og vejen.

Dagen hvor fagbevægelsen igen begyndte at give mening

Ryanair tabte i Arbejdsretten og dropper sin base i København. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vurderer, at selskabet nu også vil blive udsat for stort pres andre steder

Uden en stærk fagbevægelse får vi et ræs mod bunden

Hvis dagens dom i Ryanair-sagen går den forkerte vej, er det endnu et skridt mod britiske tilstande. Og min studietur til Liverpool med 25 andre lærlinge og svende fra byggefagene slog én ting fast med syvtommersøm: Den vej skal vi ikke ned ad

Velfærdens fremtid sikres ikke ved at forsvare velfærden

Hvis fagbevægelsen og venstrefløjen udelukkende fortsætter med nostalgisk at fokusere på forsvaret for velfærdsstaten, venter et historisk nederlag

Dav, Anker!

Anker Jørgensen var nok den sidste rigtige arbejder på statsministerposten. Hans bramfri åbenhed gjorde ham til en afholdt skikkelse – trods alle politiske genvordigheder

Valgkampe i valgkampen

Mens Christiansborg er optaget af, hvem der kan lave de mest spektakulære slogans, foregår der en helt anden kamp i fagbevægelsen, som på længere sigt er vigtigere

Flyvende fagbevægelse

En omfattende, faglig konflikt mod Ryanair kan give fagbevægelsen det rygstød, den har brug for, hvis den vil genfinde sin eksistensberettigelse

Fagbevægelsen skal ikke sætte sin lid til staten

Hver gang vi jævne arbejdere overlader noget af fagbevægelsens forhandlingsansvar til politikerne, svækker vi vores evne til at tilkæmpe os bedre forhold. Derfor bør vi afvise ideen om en lovbestemt mindsteløn

Mere regulering af arbejdsmarkedet ønskes af lønmodtagerne

På grund af usikkerhed og utryghed på arbejdsmarkedet ønsker et flertal af lønmodtagerne mere politisk regulering af arbejdsmarkedet, mener professor

Lønmodtagere vil have lovbestemt minimumsløn

Ifølge en undersøgelse er 51 procent af alle lønmodtagere enige i, at der bør være minimumsløn på arbejdsmarkedet. Men en lovbestemt mindsteløn vil udfordre fagbevægelsen yderligere, for hvorfor skal man så være medlem?

Sider

Mest læste

  1. Der er behov for fagforeninger, som profilerer sig som serviceorganisationer med fokus på medlemmernes behov i hverdagen, snarere end som ideologiske kamporganisationer
  2. EU-direktivet, der skal sikre en minimumsløn i hele EU, er en rigtig dårlig nyhed for danske lønmodtagere ansat på overenskomster. Minimumslønnen vil blive meget lav sammenlignet med danske lønninger og presse danske lønninger nedad, skriver blikkenslager Jesper Kallehauge Terndrup i dette debatindlæg
  3. Så længe kommunismen var en konkurrent til kapitalismen, fik skrækken kapitalister til at afstå fra de vildeste udskejelser. Nu er der ingen hæmninger
  4. Dagpengesystemet er blevet udhulet i årtier og nu – hvor titusinder melder sig arbejdsløse – bliver der efterlyst en midlertidigt højere ydelse. Men dagpengesatsen skal ikke bestemmes af, hvor mange mennesker, der er ramt af arbejdsløshed. Den skal altid være på et niveau, vi kan være bekendt
  5. Hvad skal man gøre, når man har taget sig en lang uddannelse, ryger direkte fra universitetet til arbejdsløshedskøen og tilmed bliver tvunget til at påtage sig ulønnet arbejde? Bed om hjælp hos fagforeningerne, ville være det oplagte svar, men de har for længst accepteret løntilskudscirkusset
  6. I USA kan lønmodtagerne knap leve af de penge, de tjener. 48 kroner i timen er ikke nok til at betale huslejen - heller ikke hvis man har to jobs. I Danmark er arbejderne anderledes vellønnede, men i takt med at flere og flere vender den traditionelle fagbevægelse ryggen, glider det danske arbejdsmarked mod amerikanske tilstande, advarer en ekspert
  7. Det er selvfølgelig absurd at påstå, at 73 procent i dag er venstreorienterede - ikke mindst fordi de påståede venstreorienterede holdninger deles af alle partierne på den borgerlige fløj måske med undtagelse af de konservative. Det siger noget om denne analyseforms uformåenhed og den klassiske højre-venstre akses dalende betydning i forhold til at analysere politiske strømninger. Men det siger også noget om, hvor meget det politiske landskab har flyttet sig alene siden 2001, og hvor meget det betyder, at der ikke længere findes noget parti i Folketinget til helhjertet at artikulere klassiske borgerlige holdninger på det fordelingspolitiske plan
  8. I 50'erne og 60'erne var der på den danske venstrefløj stor fascinationen af den 'socialistiske' jødiske stat, Israel og kibbutz-bevægelsen. Senere meldte skammen sig over, at man havde overset et fordrevent palæstinensisk folk