Menu
Log ind

Emne

faglighed

Backstage fra Designskolens show under Copenhagen Fashion Week 2018. Skolen er ved at tabe sit faglige særkende, mener dagens kronikør: »På Designskolen i København bliver vi ikke klædt på til en kreativ fremtid. I stedet bliver vi udstyret med papsværd og knæbeskyttere til at kæmpe forvirrede rundt i en branche i omvæltning« skriver hun.

To år på Designskolen har fået mig til at miste troen på en fremtid som kreativ designer

Da jeg kom ind på Designskolen i København i 2017, forventede jeg at møde en skole, der var fyldt med potentiale for personlig og faglig udvikling. Men akademiseringen af skolen har fået den til at glemme, hvad den står for. Nu uddannes vi ikke til at være fagspecialister, men i stedet til forvirrede generalister, skriver studerende Asta Dreboldt i dette debatindlæg
Når man tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser man dem, at vi som samfund respekterer og værdsætter praktiske kompetencer i lige så høj grad som boglige kompetencer.

Det er et vigtigt signal at sende folkeskoleelever til eksamen i håndværk og design

Når børne- og undervisningsministeren tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser hun dem, at vi som samfund værdsætter praktiske kompetencer lige så meget som boglige kompetencer

Folkeskolelæreren, pædagogen og sygeplejersken: »Vi har aldrig fortrudt vores valg«

Uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske oplevede igen i år et fald i ansøgere. Fagene er kendte for at være mål for kritik og besparelser, men ude på arbejdspladserne findes der mange, som elsker deres arbejde, og vil opfordre de unge til at følge i deres fodspor. Vi har talt med tre af dem.

Finsk faglighed

I Finland prioriteres de manuelle og kreative fag langt højere end i Danmark
Er det det mere viden og faglighed eller lærere med bedre evne til at lære fra sig og tværfaglighed, der skal løfte niveauet i naturfagsundervisningen? Det er eksperter og minister uenige om.

Merete Riisager vil have mere faglighed, men ikke høre på fageksperter

En bred gruppe af eksperter anbefalede i sommer at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden for at forbedre undervisningen i naturvidenskab. Men ministeren kunne ikke lide rapporten og nedsatte en ny, mindre gruppe, som konkluderede det modsatte. Forløbet har skabt frustration blandt uddannelsesforskere. Det kan undre at ministeren går op i faglighed, men ikke vil lytte til fageksperter, lyder kritikken

Prioriter de faglærte

Læserbrev

Lad os huske, at skolens kerne er faglig udvikling

Skolen er så optaget af at udvikle børnenes relationelle kompetencer, at det tager fokus fra den faglige udvikling. Eleverne risikerer at blive mere kompetente ud i, hvordan de taler og oplever, end i det de oplever og taler om
Dannelse
Dannelsesdebatten ruller igen, denne gang på foranledning af det årlige Sorø-møde. Her er et billede fra 2015, hvor daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby satte en række fagpersoner stævne i Politikens Hus. Temaet var: ’Har reformen afløst den almene dannelse med konkurrencesamfundets nyttetænkning?’

Hvad skal der ske med dannelsen? Vi har spurgt en rektor, en professor og en gymnasieelev

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i forbindelse med det årlige Sorø-møde startet en diskussion om dannelse i folkeskolen og gymnasiet. I et interview i Berlingske siger ministeren, at ’den grundlæggende dannelse er blevet nedprioriteret’. Fokus er fjernet fra den almene viden og fagkundskaber til fordel for tværfaglighed og metode som følge af reformer, mener hun. Information har spurgt en rektor, en professor og en gymnasieelev, hvordan det står til med dannelsen
Det er paradoksalt, at klimapolitikken i høj grad bliver udarbejder af djøf’ere, når vi ved, at den hidtidige klimapolitik har været ineffektiv. Vi har brug for mere vejledning i, hvordan mennesker handler i deres kontekst, og der kan humaniora spille en rolle, mener David Budtz Pedersen, som er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Forskere kritiserer ensidig faglighed i kommissioner

Kun en minimal andel af eksperterne i de politikforberedende kommissioner er magistre som sociologer og historikere. Det resulterer i ensidig og mangelfuld politik, mener flere forskere

Teori truer ikke faglighed

år Tesfaye i sin bog peger på, at man har skåret et halvt års praktik ud af uddannelsen til sygeplejersker, undlader han at fortælle, at der stadig er halvandet års praktik tilbage i uddannelsen. Professionshøjskoler, undervisere og praktiksteder arbejder desuden intenst med at forene praktiske eksempler og teori

Sider

Mest læste

  1. Danmark og de andre kulturer
    Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  2. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  3. To år på Designskolen har fået mig til at miste troen på en fremtid som kreativ designer
    Da jeg kom ind på Designskolen i København i 2017, forventede jeg at møde en skole, der var fyldt med potentiale for personlig og faglig udvikling. Men akademiseringen af skolen har fået den til at glemme, hvad den står for. Nu uddannes vi ikke til at være fagspecialister, men i stedet til forvirrede generalister, skriver studerende Asta Dreboldt i dette debatindlæg
  4. Grænser for børnelitteratur?
    Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  5. Globalisering giver ulighed
    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  6. Reformpædagogik - hvad var det nu, det var?
    Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  7. Den skjulte revolution
    Demokratiet har det bedre end nogensinde før, men politikerne er i gang med at ryste dets fundament uden offentlighedens bevågenhed. Vi udveksler værdier, men glemmer argumenterne, og imens skrider staten længere og længere ind i privatsfæren, uden at nogen tager anstød. Jørn Loftager udreder 90’ernes danske paradigmeskift og forklarer, hvorfor skolegang og aktivering angår diskussionen om demokrati
  8. Fra barndom til faktura
    I de seneste ti år er selv helt små børn blevet mødt af firkantede læringskrav og måletyranni. Kammerater er blevet konkurrenter. Leg opfattes som spild af tid. Det er som om, alt handler om banal forberedelse til et voksenliv i bruttonationalproduktets tjeneste. Det er på tide at finde tilbage til en børnepolitik i børnehøjde