Menu
Log ind

Emne

faglighed

Finsk faglighed

I Finland prioriteres de manuelle og kreative fag langt højere end i Danmark
Er det det mere viden og faglighed eller lærere med bedre evne til at lære fra sig og tværfaglighed, der skal løfte niveauet i naturfagsundervisningen? Det er eksperter og minister uenige om.

Merete Riisager vil have mere faglighed, men ikke høre på fageksperter

En bred gruppe af eksperter anbefalede i sommer at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden for at forbedre undervisningen i naturvidenskab. Men ministeren kunne ikke lide rapporten og nedsatte en ny, mindre gruppe, som konkluderede det modsatte. Forløbet har skabt frustration blandt uddannelsesforskere. Det kan undre at ministeren går op i faglighed, men ikke vil lytte til fageksperter, lyder kritikken

Prioriter de faglærte

Læserbrev

Lad os huske, at skolens kerne er faglig udvikling

Skolen er så optaget af at udvikle børnenes relationelle kompetencer, at det tager fokus fra den faglige udvikling. Eleverne risikerer at blive mere kompetente ud i, hvordan de taler og oplever, end i det de oplever og taler om
Dannelse
Dannelsesdebatten ruller igen, denne gang på foranledning af det årlige Sorø-møde. Her er et billede fra 2015, hvor daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby satte en række fagpersoner stævne i Politikens Hus. Temaet var: ’Har reformen afløst den almene dannelse med konkurrencesamfundets nyttetænkning?’

Hvad skal der ske med dannelsen? Vi har spurgt en rektor, en professor og en gymnasieelev

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i forbindelse med det årlige Sorø-møde startet en diskussion om dannelse i folkeskolen og gymnasiet. I et interview i Berlingske siger ministeren, at ’den grundlæggende dannelse er blevet nedprioriteret’. Fokus er fjernet fra den almene viden og fagkundskaber til fordel for tværfaglighed og metode som følge af reformer, mener hun. Information har spurgt en rektor, en professor og en gymnasieelev, hvordan det står til med dannelsen
Det er paradoksalt, at klimapolitikken i høj grad bliver udarbejder af djøf’ere, når vi ved, at den hidtidige klimapolitik har været ineffektiv. Vi har brug for mere vejledning i, hvordan mennesker handler i deres kontekst, og der kan humaniora spille en rolle, mener David Budtz Pedersen, som er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Forskere kritiserer ensidig faglighed i kommissioner

Kun en minimal andel af eksperterne i de politikforberedende kommissioner er magistre som sociologer og historikere. Det resulterer i ensidig og mangelfuld politik, mener flere forskere

Teori truer ikke faglighed

år Tesfaye i sin bog peger på, at man har skåret et halvt års praktik ud af uddannelsen til sygeplejersker, undlader han at fortælle, at der stadig er halvandet års praktik tilbage i uddannelsen. Professionshøjskoler, undervisere og praktiksteder arbejder desuden intenst med at forene praktiske eksempler og teori
Som politisk skikkelse kan Mattias Tesfaye forvirre med sine hastige rejehop fra det yderste venstre og indefter. Som forfatter er han imidlertid lysende klar – og overbevisende. Her er hans hænder.

En faglighed, der fænger

Mattias Tesfaye skriver medrivende om det gode håndværk. Hans budskab: Håndens arbejde er skammeligt nedvurderet og bør genrejses til politisk anerkendelse

Det rette elevprodukt

Elevplanerne skulle hjælpe lærere og elever med at højne det faglige niveau i folkeskolen, men ses stadig som kontrol fremfor et meningsfuldt redskab. Men deres problem er forestillingen om, at den rette form kan skabe elever, der lærer mere
Danske elevers præstationer afhænger i meget høj grad af læreren, og det kan være svært for skolelederen at gå ind i, fordi det kræver, at man har en kultur på arbejdspladsen, hvor man er fælles om undervisningen – og det er der ikke på de danske skoler, mener flere eksperter. Her er det elever i 9. klasse på Blågård Skole på Nørrebro.

Skoleledere mangler fokus på faglighed

Danske skoleledere har markant mindre fokus på, hvordan lærerne præsterer, og eleverne klarer sig end deres udenlandske kolleger, viser ny rapport. Og det går ud over elevernes faglige udvikling, vurderer forskerne bag

Sider

Mest læste

  1. Fra strejke til stress?
    Vi protesterer ikke længere. Vi strejker ikke mere, og vi knytter ikke næverne. Men vi er alle sammen stressede, og vi går til coaching, vi går til stresskonsulenter, eller vi går slet ingen steder hen, men ligger bare alene og kan ikke sove. Er stress vor tids protestform?
  2. Danmark og de andre kulturer
    Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  3. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  4. Globalisering giver ulighed
    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  5. Reformpædagogik - hvad var det nu, det var?
    Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  6. Grænser for børnelitteratur?
    Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  7. Den skjulte revolution
    Demokratiet har det bedre end nogensinde før, men politikerne er i gang med at ryste dets fundament uden offentlighedens bevågenhed. Vi udveksler værdier, men glemmer argumenterne, og imens skrider staten længere og længere ind i privatsfæren, uden at nogen tager anstød. Jørn Loftager udreder 90’ernes danske paradigmeskift og forklarer, hvorfor skolegang og aktivering angår diskussionen om demokrati
  8. Det betyder, at...
    'Ny faglighed', 'studiekompetence', 'progression' og 'innovative evner' er alle centrale ord i den nye gymnasiereform. Men hvad betyder ordene? Information har spurgt de ansvarlige politikere