Emne

faglighed

Prioriter de faglærte

Læserbrev

Lad os huske, at skolens kerne er faglig udvikling

Skolen er så optaget af at udvikle børnenes relationelle kompetencer, at det tager fokus fra den faglige udvikling. Eleverne risikerer at blive mere kompetente ud i, hvordan de taler og oplever, end i det de oplever og taler om
Dannelse

Hvad skal der ske med dannelsen? Vi har spurgt en rektor, en professor og en gymnasieelev

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i forbindelse med det årlige Sorø-møde startet en diskussion om dannelse i folkeskolen og gymnasiet. I et interview i Berlingske siger ministeren, at ’den grundlæggende dannelse er blevet nedprioriteret’. Fokus er fjernet fra den almene viden og fagkundskaber til fordel for tværfaglighed og metode som følge af reformer, mener hun. Information har spurgt en rektor, en professor og en gymnasieelev, hvordan det står til med dannelsen

Forskere kritiserer ensidig faglighed i kommissioner

Kun en minimal andel af eksperterne i de politikforberedende kommissioner er magistre som sociologer og historikere. Det resulterer i ensidig og mangelfuld politik, mener flere forskere

Teori truer ikke faglighed

år Tesfaye i sin bog peger på, at man har skåret et halvt års praktik ud af uddannelsen til sygeplejersker, undlader han at fortælle, at der stadig er halvandet års praktik tilbage i uddannelsen. Professionshøjskoler, undervisere og praktiksteder arbejder desuden intenst med at forene praktiske eksempler og teori

En faglighed, der fænger

Mattias Tesfaye skriver medrivende om det gode håndværk. Hans budskab: Håndens arbejde er skammeligt nedvurderet og bør genrejses til politisk anerkendelse

Det rette elevprodukt

Elevplanerne skulle hjælpe lærere og elever med at højne det faglige niveau i folkeskolen, men ses stadig som kontrol fremfor et meningsfuldt redskab. Men deres problem er forestillingen om, at den rette form kan skabe elever, der lærer mere

Skoleledere mangler fokus på faglighed

Danske skoleledere har markant mindre fokus på, hvordan lærerne præsterer, og eleverne klarer sig end deres udenlandske kolleger, viser ny rapport. Og det går ud over elevernes faglige udvikling, vurderer forskerne bag

Mangfoldigheden er et røgslør

Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer

Uro i klassen undergraver folkeskolen

Urolige elever er en af de største udfordringer i klassen, og en årsag til at mange forældre vælger folkeskolen fra. Et betingelsesløst fællesskab findes ikke. Vi skal ikke tilbage til den sorte skole, men vi bliver nødt til at have et klart værdigrundlag, der ikke tolererer uro i klassen. Ellers fortsætter frafaldet

Sider

Mest læste

  1. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  2. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i forbindelse med det årlige Sorø-møde startet en diskussion om dannelse i folkeskolen og gymnasiet. I et interview i Berlingske siger ministeren, at ’den grundlæggende dannelse er blevet nedprioriteret’. Fokus er fjernet fra den almene viden og fagkundskaber til fordel for tværfaglighed og metode som følge af reformer, mener hun. Information har spurgt en rektor, en professor og en gymnasieelev, hvordan det står til med dannelsen
  3. Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  4. Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  5. Dansk Mellemøstdækning har hidtil været domineret af jødisk klingende navne. Men nu er en ny generation af talentfulde mellemøst-reportere med muslimsk baggrund på vej, og de skal kæmpe for at forsvare deres journalistiske faglighed
  6. Det kan være svært at lære dansk i skolen, når der tales arabisk, tyrkisk eller italiensk derhjemme. Men det bliver lidt lettere, når børnene får modersmålsundervisning, mener både professor i tosprogethed Anne Holmen og EU-politikere. For modersmålet er det bedste springbræt til at lære dansk og andre fag
  7. Urolige elever er en af de største udfordringer i klassen, og en årsag til at mange forældre vælger folkeskolen fra. Et betingelsesløst fællesskab findes ikke. Vi skal ikke tilbage til den sorte skole, men vi bliver nødt til at have et klart værdigrundlag, der ikke tolererer uro i klassen. Ellers fortsætter frafaldet
  8. En ny pædagogisk faglighed er opstået, siden læreplaner og dokumentation blev et krav i daginstitutionerne. Og hvad man end synes om læreplaner, er de grundlæggende politiske, lyder det fra pædagogikforsker