Emne

faglighed

Kommentar
17. august 2022

Gymnasiets grundforløb skal give os unge afklaring, men det gambler med vores trivsel

Gymnasiets grundforløb er til for at give eleverne klarhed om deres studieretning. Men for langt de fleste er det bare tidsspilde, og det er en prøvelse for dem, der har svært ved det sociale. I stedet bør man indføre mere vejledning i folkeskolen
Det er spildt energi at bygge gode relationer på grundforløbet i gymnasiet for kort efter at skulle starte forfra, når man vælger studieretning, mener Rasmus Nielsen. Fotoet er fra introfesten i Dyrehaven i 2021.
Læserbrev
8. august 2022

Velfærdspersonalet skal ikke alene vurderes på baggrund af statistik, men også faglighed

De offentligt ansattes indsats over for sårbare borgere vurderes for meget på baggrund af data. Vi skal passe på, vi ikke ender med at bedømme velfærdspersonalets værdi på baggrund af, om de overholder tidsfrister, fremfor deres viden og omsorg
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man indsamler og anvender data til at træffe beslutninger, når det handler om velfærdspersonale.
Kommentar
19. april 2022

Fagligheden i kommunerne er truet af dårligt arbejdsmiljø, korte tidsfrister og politisk pres

Hver tredje kommunalt ansatte akademiker lider under et dårligt arbejdsmiljø og oplever, at politisk og tidsmæssigt pres truer fagligheden og trivslen. Politikerne er nødt til at finde tilbage til et respektfuldt samarbejde med deres embedsværk, skriver formand for den akademiske fagforening DM Camilla Gregersen i denne kommentar
I en ny undersøgelse svarer hver tredje kommunalt ansatte akademiker, der er organiseret i fagforeningen DM, at deres arbejdsmiljø er dårligt. På billedet ses Københavns Rådhus.
Kronik
22. februar 2022

Vismændene burde have sagt fra over for Finansministeriets brug af regneregler

Det er vanskeligt at forstå, hvorfor vismændene fagøkonomisk ikke går mere offensivt til værks, når de vurderer evidensen bag Finansministeriets regneregler. Der bør stilles større krav, ellers bliver det for let at få tallene til at passe, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
Det er vanskeligt at forstå, hvorfor vismændene fagøkonomisk ikke går mere offensivt til værks, når de vurderer evidensen bag Finansministeriets regneregler. Der bør stilles større krav, ellers bliver det for let at få tallene til at passe, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
Kronik
25. oktober 2021

Det sundhedsfaglige felt bliver domineret udefra af økonomer og administratorer

Sundhedssektorens øverste magtlag er domineret af økonomer og administratorer frem for læger og fagpersonale. Med top down-styring lader de sektoren styre af målstyring og kontrol, der er ødelæggende for al den faglighed, der ikke kan måles og vejes, skriver psykiater Torben Heinskou i denne kronik
Sygeplejerskerne strejkede længe for at få mere i løn. Men mon ikke også utilfredsheden drejede sig om anerkendelse for selve arbejdet og de værdier, som det indeholder: Kontakt med patienter og omsorg, som er ved at glide ud som en selvstændig, vigtig parameter i arbejdet på grund af managementkulturen?
Kommentar
8. september 2020

RUC’s gruppearbejde er ikke perfekt. Det er heller ikke meningen

Når kritikken af RUC’s gruppearbejde går på, at ikke alle bidrager lige meget til projektet, har man misset pointen. For gruppearbejde er en unik måde at opnå både faglighed og forståelse af arbejdsmarkedet, skriver forperson for Studenterrådet ved Roskilde Universitet, Mathilde Elisa Vendelholt, i dette debatindlæg
Hverken faglighed, kompetencer, viden eller noget som helst andet kan skabes uden samarbejde. Arkivfoto.
Kronik
15. februar 2020

To år på Designskolen har fået mig til at miste troen på en fremtid som kreativ designer

Da jeg kom ind på Designskolen i København i 2017, forventede jeg at møde en skole, der var fyldt med potentiale for personlig og faglig udvikling. Men akademiseringen af skolen har fået den til at glemme, hvad den står for. Nu uddannes vi ikke til at være fagspecialister, men i stedet til forvirrede generalister, skriver studerende Asta Dreboldt i dette debatindlæg
Backstage fra Designskolens show under Copenhagen Fashion Week 2018. Skolen er ved at tabe sit faglige særkende, mener dagens kronikør: »På Designskolen i København bliver vi ikke klædt på til en kreativ fremtid. I stedet bliver vi udstyret med papsværd og knæbeskyttere til at kæmpe forvirrede rundt i en branche i omvæltning« skriver hun.
Leder
21. november 2019

Det er et vigtigt signal at sende folkeskoleelever til eksamen i håndværk og design

Når børne- og undervisningsministeren tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser hun dem, at vi som samfund værdsætter praktiske kompetencer lige så meget som boglige kompetencer
Når man tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser man dem, at vi som samfund respekterer og værdsætter praktiske kompetencer i lige så høj grad som boglige kompetencer.
Interview
30. august 2019

Folkeskolelæreren, pædagogen og sygeplejersken: »Vi har aldrig fortrudt vores valg«

Uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske oplevede igen i år et fald i ansøgere. Fagene er kendte for at være mål for kritik og besparelser, men ude på arbejdspladserne findes der mange, som elsker deres arbejde, og vil opfordre de unge til at følge i deres fodspor. Vi har talt med tre af dem.
Læserbrev
9. juli 2018

Finsk faglighed

I Finland prioriteres de manuelle og kreative fag langt højere end i Danmark

Sider

  • Kommentar
    17. august 2022

    Gymnasiets grundforløb skal give os unge afklaring, men det gambler med vores trivsel

    Gymnasiets grundforløb er til for at give eleverne klarhed om deres studieretning. Men for langt de fleste er det bare tidsspilde, og det er en prøvelse for dem, der har svært ved det sociale. I stedet bør man indføre mere vejledning i folkeskolen
    Det er spildt energi at bygge gode relationer på grundforløbet i gymnasiet for kort efter at skulle starte forfra, når man vælger studieretning, mener Rasmus Nielsen. Fotoet er fra introfesten i Dyrehaven i 2021.
  • Kommentar
    3. september 2007

    Reformpædagogik - hvad var det nu, det var?

    Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  • 16. januar 2009

    'Hvad betyder min religion for min journalistik?'

    Dansk Mellemøstdækning har hidtil været domineret af jødisk klingende navne. Men nu er en ny generation af talentfulde mellemøst-reportere med muslimsk baggrund på vej, og de skal kæmpe for at forsvare deres journalistiske faglighed
    Med andre øjne. Jeg skal være mere opmærksom på, hvad jeg siger, end hvis jeg hed Mette Andersen, siger TV 2-s Simi Jan - her på arbejde i Pakistan.
  • Kronik
    15. februar 2020

    To år på Designskolen har fået mig til at miste troen på en fremtid som kreativ designer

    Da jeg kom ind på Designskolen i København i 2017, forventede jeg at møde en skole, der var fyldt med potentiale for personlig og faglig udvikling. Men akademiseringen af skolen har fået den til at glemme, hvad den står for. Nu uddannes vi ikke til at være fagspecialister, men i stedet til forvirrede generalister, skriver studerende Asta Dreboldt i dette debatindlæg
    Backstage fra Designskolens show under Copenhagen Fashion Week 2018. Skolen er ved at tabe sit faglige særkende, mener dagens kronikør: »På Designskolen i København bliver vi ikke klædt på til en kreativ fremtid. I stedet bliver vi udstyret med papsværd og knæbeskyttere til at kæmpe forvirrede rundt i en branche i omvæltning« skriver hun.
  • 14. juli 2001

    Danmark og de andre kulturer

    Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  • 18. september 2006

    Den institutionelle konkurrenceevne

    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  • 19. december 2005

    Modersmålet er nøglen til indlæring

    Det kan være svært at lære dansk i skolen, når der tales arabisk, tyrkisk eller italiensk derhjemme. Men det bliver lidt lettere, når børnene får modersmålsundervisning, mener både professor i tosprogethed Anne Holmen og EU-politikere. For modersmålet er det bedste springbræt til at lære dansk og andre fag
  • Kommentar
    8. september 2020

    RUC’s gruppearbejde er ikke perfekt. Det er heller ikke meningen

    Når kritikken af RUC’s gruppearbejde går på, at ikke alle bidrager lige meget til projektet, har man misset pointen. For gruppearbejde er en unik måde at opnå både faglighed og forståelse af arbejdsmarkedet, skriver forperson for Studenterrådet ved Roskilde Universitet, Mathilde Elisa Vendelholt, i dette debatindlæg
    Hverken faglighed, kompetencer, viden eller noget som helst andet kan skabes uden samarbejde. Arkivfoto.