Emne

faglighed

Det rette elevprodukt

Elevplanerne skulle hjælpe lærere og elever med at højne det faglige niveau i folkeskolen, men ses stadig som kontrol fremfor et meningsfuldt redskab. Men deres problem er forestillingen om, at den rette form kan skabe elever, der lærer mere

Skoleledere mangler fokus på faglighed

Danske skoleledere har markant mindre fokus på, hvordan lærerne præsterer, og eleverne klarer sig end deres udenlandske kolleger, viser ny rapport. Og det går ud over elevernes faglige udvikling, vurderer forskerne bag

Mangfoldigheden er et røgslør

Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer

Uro i klassen undergraver folkeskolen

Urolige elever er en af de største udfordringer i klassen, og en årsag til at mange forældre vælger folkeskolen fra. Et betingelsesløst fællesskab findes ikke. Vi skal ikke tilbage til den sorte skole, men vi bliver nødt til at have et klart værdigrundlag, der ikke tolererer uro i klassen. Ellers fortsætter frafaldet

Må vi bede om en pose blandede folkeskoler, tak

Folkeskolen bør ikke betragtes som en købmandsbutik, hvor elever og forældre kan agere forbrugere og med korslagte arme dømme ”dur” eller ”dur ikke”. Hos Brug Folkeskolen kan vi ikke se, at et fuldstændig frit skolevalg fører noget godt med sig

København genskaber tilliden

Regeringen lovede mere tillid til de offentligt ansatte, men det er fortsat fraværende i regeringens lovkatalog. Derfor går København nu foran med en tillidsreform, der skal give de ansatte gejsten tilbage

Privatskolerne er ikke problemet

Privatskoleforældre er belejlige syndebukke, alene fordi de med deres valg af skole udstiller den generelle ghettorisering af samfundet. Det gør det nemt for politikerne at flygte fra deres ansvar.

Universitetet er ikke for alle

Nogle mennesker er simpelthen ikke universitetsegnede, og indser man fra universitetets såvel som fra den enkeltes side ikke dette, ender begge parter med at spilde både tid og ressourcer

Flertal af ufaglærte får ingen efteruddannelse

Jo mindre uddannelse man har, desto mindre efteruddannelse får man, viser nye tal. Meget problematisk, vurderer eksperter, fordi det netop er de ufaglærte, der er i størst fare for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. De efterlyser mulighed for at tage sin optjente efteruddannelse med sig, hvis man bliver ledig

Pædagoger skal have mere nuanceret viden

Når pædagog-uddannelsen om kort tid skal reformeres, skal udviklingen af de studerendes analytiske formåen opprioriteres. Det er afgørende for, at de kan håndtere de mange af nye koncepter og krav institutionerne mødes med i en moderne velfærdsstat

Sider

Mest læste

  1. Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  2. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  3. Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  4. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  5. Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  6. Når Danmarks 1,1 million søer føder og opfostrer deres grise, er de fikseret i snævre båse - såkaldte farebokse. Dyrenes Beskyttelse har iværksat en kampagne for at få søerne ud af boksene
  7. Dansk Mellemøstdækning har hidtil været domineret af jødisk klingende navne. Men nu er en ny generation af talentfulde mellemøst-reportere med muslimsk baggrund på vej, og de skal kæmpe for at forsvare deres journalistiske faglighed
  8. I de seneste ti år er selv helt små børn blevet mødt af firkantede læringskrav og måletyranni. Kammerater er blevet konkurrenter. Leg opfattes som spild af tid. Det er som om, alt handler om banal forberedelse til et voksenliv i bruttonationalproduktets tjeneste. Det er på tide at finde tilbage til en børnepolitik i børnehøjde