Emne

faglighed

Den enes autonomi er den andens bureaukrati

Gør kolde hænder varme, væk med bøvlet og frihedsbreve. Det skorter ikke på afbureaukratiseringsinitiativer. Senest har SF foreslået at erstatte 4.000 bureaukrater med 7.000 medarbejdere i børnehaver, skoler og plejehjem. Når viljen nu er så stor, hvorfor udebliver resultaterne så?

Ministeren vil offentliggøre erhvervsskolers resultater

Flere skal tage en erhvervsuddannelse, og frafaldet skal nedbringes senest i 2015. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen kræver blandt andet større åbenhed om skolernes resultater

'Et utrygt barn gider ikke løse andengradsligninger'

Før berygtet og belastet, nu tiljublet af alle. Amager Fælled Skole med sine mange elever fra fattige hjem har trodsigt modarbejdet et omdømme som taberskole

Pind, Wind eller forsvind?

Forskeres bidrag til samfundsdebatten er et af akademiets noble formål og da videnskab og politik ikke nemt lader sig adskille, må forskere ofte udfordre magten. Derfor er det bekymrende, når der blandt forskere synes enighed om, at Marlene Wind gik for vidt og derfor gjorde sig fortjent til usaglige angreb. Debatten er principiel og har ikke blot betydning for forskeres vilkår

’Feel good’ om ligeløn

Kønskamp, lønforhandlinger og fagforeningspolitik bliver til forbløffende ufarligt ’feel good’-drama i Nigel Coles ’Det stærke køn’

Folkeskolelærerne har fået PISA på hjernen

I det seneste årti har PISA's testunivers forandret lærernes opfattelse af, hvad god undervisning går ud på. De er blevet mindre tværfaglige og prioriterer i stigende grad elevernes faglige udvikling på bekostning af den personlige

Pædagogiske læreplaner er politiske

En ny pædagogisk faglighed er opstået, siden læreplaner og dokumentation blev et krav i daginstitutionerne. Og hvad man end synes om læreplaner, er de grundlæggende politiske, lyder det fra pædagogikforsker

Venstrefløjen har sendt skoleideerne i skammekrogen

Det venstreorienterede skoleprojekt er dødt hos S- SF, mener eksperter, der knap kan skelne rød bloks skolevisioner fra blå bloks. Radikale og Enhedslisten efterlyser en skoledebat, der fokuserer mere på dannelse og demokrati end bundlinje og disciplin

Aarhus Universitet: Stanford eller Oxford?

Igennem det seneste års tid har Aarhus Universitet tumlet med spørgsmålet: Hvordan indretter man et moderne universitet? Svaret kom i forgårs

'Birthe har altid været Birthe'

Hendes tid som integrationsminister er blevet beskrevet som et syndefald. Den retskafne politiker, der mod sine idealer blev tvunget til VKO-flertallets stramninger og en juridisk dans om konventioner og love. Men Birthe Rønn Hornbech har altid været en strammer og skrev allerede i starten af 90’erne et udspil, der skulle blive drejebogen for 00’ernes udlændingepolitik

Sider

Mest læste

  1. Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  2. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  3. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  4. Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  5. Da jeg kom ind på Designskolen i København i 2017, forventede jeg at møde en skole, der var fyldt med potentiale for personlig og faglig udvikling. Men akademiseringen af skolen har fået den til at glemme, hvad den står for. Nu uddannes vi ikke til at være fagspecialister, men i stedet til forvirrede generalister, skriver studerende Asta Dreboldt i dette debatindlæg
  6. Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  7. 'Ny faglighed', 'studiekompetence', 'progression' og 'innovative evner' er alle centrale ord i den nye gymnasiereform. Men hvad betyder ordene? Information har spurgt de ansvarlige politikere
  8. Demokratiet har det bedre end nogensinde før, men politikerne er i gang med at ryste dets fundament uden offentlighedens bevågenhed. Vi udveksler værdier, men glemmer argumenterne, og imens skrider staten længere og længere ind i privatsfæren, uden at nogen tager anstød. Jørn Loftager udreder 90’ernes danske paradigmeskift og forklarer, hvorfor skolegang og aktivering angår diskussionen om demokrati