Emne

faglighed

'Et utrygt barn gider ikke løse andengradsligninger'

Før berygtet og belastet, nu tiljublet af alle. Amager Fælled Skole med sine mange elever fra fattige hjem har trodsigt modarbejdet et omdømme som taberskole

Pind, Wind eller forsvind?

Forskeres bidrag til samfundsdebatten er et af akademiets noble formål og da videnskab og politik ikke nemt lader sig adskille, må forskere ofte udfordre magten. Derfor er det bekymrende, når der blandt forskere synes enighed om, at Marlene Wind gik for vidt og derfor gjorde sig fortjent til usaglige angreb. Debatten er principiel og har ikke blot betydning for forskeres vilkår

’Feel good’ om ligeløn

Kønskamp, lønforhandlinger og fagforeningspolitik bliver til forbløffende ufarligt ’feel good’-drama i Nigel Coles ’Det stærke køn’

Folkeskolelærerne har fået PISA på hjernen

I det seneste årti har PISA's testunivers forandret lærernes opfattelse af, hvad god undervisning går ud på. De er blevet mindre tværfaglige og prioriterer i stigende grad elevernes faglige udvikling på bekostning af den personlige

Pædagogiske læreplaner er politiske

En ny pædagogisk faglighed er opstået, siden læreplaner og dokumentation blev et krav i daginstitutionerne. Og hvad man end synes om læreplaner, er de grundlæggende politiske, lyder det fra pædagogikforsker

Venstrefløjen har sendt skoleideerne i skammekrogen

Det venstreorienterede skoleprojekt er dødt hos S- SF, mener eksperter, der knap kan skelne rød bloks skolevisioner fra blå bloks. Radikale og Enhedslisten efterlyser en skoledebat, der fokuserer mere på dannelse og demokrati end bundlinje og disciplin

Aarhus Universitet: Stanford eller Oxford?

Igennem det seneste års tid har Aarhus Universitet tumlet med spørgsmålet: Hvordan indretter man et moderne universitet? Svaret kom i forgårs

'Birthe har altid været Birthe'

Hendes tid som integrationsminister er blevet beskrevet som et syndefald. Den retskafne politiker, der mod sine idealer blev tvunget til VKO-flertallets stramninger og en juridisk dans om konventioner og love. Men Birthe Rønn Hornbech har altid været en strammer og skrev allerede i starten af 90’erne et udspil, der skulle blive drejebogen for 00’ernes udlændingepolitik

Faglig oprustning

Det er ikke kun i Danmark, at drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere i skolen end piger – og faktisk klarer de sig ikke så skidt endda

Drenge præsterer langt under evne

Drengene får lavere karakterer end pigerne i både dansk, engelsk og matematik i de ældste klasser. Det risikerer at føre til, at en stor del af drengene ender uden uddannelse. Eksperter kritiserer politikerne for at have for lidt fokus på problemerne i udskolingen

Sider

Mest læste

  1. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  2. Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  3. Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  4. Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  5. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  6. Urolige elever er en af de største udfordringer i klassen, og en årsag til at mange forældre vælger folkeskolen fra. Et betingelsesløst fællesskab findes ikke. Vi skal ikke tilbage til den sorte skole, men vi bliver nødt til at have et klart værdigrundlag, der ikke tolererer uro i klassen. Ellers fortsætter frafaldet
  7. I sit udspil til en reform for folkeskolen Faglighed og frihed fastslår regeringen, at karakterer bør anvendes tidligere i grundskoleforløbet. Senest fra 6. klasse, skriver de...
  8. Dansk Mellemøstdækning har hidtil været domineret af jødisk klingende navne. Men nu er en ny generation af talentfulde mellemøst-reportere med muslimsk baggrund på vej, og de skal kæmpe for at forsvare deres journalistiske faglighed