Emne

faglighed

Faglig oprustning

Det er ikke kun i Danmark, at drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere i skolen end piger – og faktisk klarer de sig ikke så skidt endda

Drenge præsterer langt under evne

Drengene får lavere karakterer end pigerne i både dansk, engelsk og matematik i de ældste klasser. Det risikerer at føre til, at en stor del af drengene ender uden uddannelse. Eksperter kritiserer politikerne for at have for lidt fokus på problemerne i udskolingen

Karakterer demotiverer

I sit udspil til en reform for folkeskolen Faglighed og frihed fastslår regeringen, at karakterer bør anvendes tidligere i grundskoleforløbet. Senest fra 6. klasse, skriver de...

Ni år med VK: Eleverne kan stadig hverken læse eller regne

Trods et rekordstort antal reformer af folkeskolen er det ikke lykkedes VK at få bedre Pisa-resultater: Et stort antal elever kan stadig hverken læse eller regne. Regeringen er dumpet, lyder det fra flere eksperter

Intro-universitetet giver problemer med kvaliteten

Universitetsstudiernes dalende kvalitet drejer sig måske ikke så meget om, at de studerende ikke er dygtige nok eller er dovne, men mere om at vores moduliserede uddannelser kun kan tilbyde introduktion til fagene

Mere undervisning, tak!

Hvis de studerende på humaniora skal have en chance for at leve op til målsætningen om kandidater i verdensklasse, skal de ganske enkelt have flere undervisningstimer

Hjemmeplejens status og kultur

TV 2's optagelser om svigt i hjemmeplejen var oprørende. Det var enkeltsager, men hvorfor finder det overhovedet sted? Afspejler det dovenskab, kynisme eller udbrændthed i omsorgsfagene? Eller fortæller det om et fag præget af belastninger, tidspres og lavstatus? Det fortæller i hvert fald, at nogle medarbejdere udvikler en privat subkultur

Grænser for børnelitteratur?

Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?

Folkeskolen har brug for akut integrationsløft

Mange minoritetsbørn er ikke nødvendigvis nogen forhindring for gode faglige resultater. Det drejer sig om en bevidst indsats

LEDER: Va æ det mæ Mette?

Privatskoler er en del af dansk frihedstradition - en ventil for særlige behov. Man må undre sig over, hvad det er for særlige behov, som Mette Frederiksen alligevel ikke vil bruge sin velartikulerede slagkraft til at få dækket i sin lokale folkeskole

Sider

Mest læste

  1. Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  2. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  3. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  4. Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  5. Da jeg kom ind på Designskolen i København i 2017, forventede jeg at møde en skole, der var fyldt med potentiale for personlig og faglig udvikling. Men akademiseringen af skolen har fået den til at glemme, hvad den står for. Nu uddannes vi ikke til at være fagspecialister, men i stedet til forvirrede generalister, skriver studerende Asta Dreboldt i dette debatindlæg
  6. Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  7. 'Ny faglighed', 'studiekompetence', 'progression' og 'innovative evner' er alle centrale ord i den nye gymnasiereform. Men hvad betyder ordene? Information har spurgt de ansvarlige politikere
  8. Demokratiet har det bedre end nogensinde før, men politikerne er i gang med at ryste dets fundament uden offentlighedens bevågenhed. Vi udveksler værdier, men glemmer argumenterne, og imens skrider staten længere og længere ind i privatsfæren, uden at nogen tager anstød. Jørn Loftager udreder 90’ernes danske paradigmeskift og forklarer, hvorfor skolegang og aktivering angår diskussionen om demokrati