Emne

faglighed

RUC-studerende utilfredse med journalistuddannelse

Kommunikations-studerende arrangerer høring for at få ryddet op i problemerne på faget, før den nye uddannelse lukkes ind Til revyen ved RUC's årsfest kunne gæsterne more sig over en karikatur af en faget kommunikation: Ingen faglighed, ingen teori, men masser af kække studerende, som synes, at det er fedt at lave "noget med medier"...

En tæmmet historie

Trods to vidt forskellige bogudgivelser om RUC's første 25 år er der stadig behov for en bog om centrets historie Nye bøger Når man har læst de to bøger, der er udsendt i anledning af RUC's 25 års jubilæum og i øvrigt har fulgt centrets udvikling, forekommer det at være et lille mirakel, at det i dag lever og har det godt...

LÆSERDEBAT

Håb Vor danske maler L. A. Ring for hundred' år tilbage med mesterpenslen var i sving og brugte nætter, dage til på sit lærred at fremstille en fjord så stille. Et billede så smukt, så klart, så man bli'r helt urolig og aner, op der dukker snart et bud fra dybets bolig...

En politisk intellektuel

Fredag udnævnes den tyske professor Oskar Negt til æresdoktor på RUC. Gennem 25 år har hans teoretiske arbejde været en væsentlig inspiration for den kritiske og tværfaglige tradition på RUC...

Åbenhed i debatten, tak

Et gensvar til Marianne Jelved om økonomi og arbejdsløshed i EU VÆKST Jeg mener helt oprigtigt, at landets økonomiminister Marianne Jelved skylder Informations-læseren en seriøs forklaring på, hvorfor den registrerede arbejdsløshed i EU er steget fra 14 mill...

Rituel slagtning af universiteterne

Forskning og undervisning kan ikke skilles ad. Lad de mange få deres eksamen og lad os ved siden af bygge et eliteuniversitet for de få PÆDAGOGIK I de seneste to uger har der i Informations spalter løbet en heftig debat om universitetslærernes pædagogiske kvalifikationer, eller snarere mangel på samme...

Skolen forfra

Børn er små forskere, båret frem af en ufattelig kraft. Men et stift skolesystem forhindrer os i at udnytte den SKOLESTART Hvis vi forestiller os, at vi for første gang skulle planlægge, hvordan børnenes skolestart skulle være, ville vi mon så: nFinde det rigtigt at børnene starter i skolen, når de fylder et bestemt år, fremfor når de er parate til at få udbytte af skolens aktiviteter? nFinde det naturligt at hakke dagen op i 45 minutters moduler, fremfor at lade opgaverne styre tiden? nFinde det forsvarligt at kalde formiddagens aktiviter for undervisning og eftermiddagens for leg? nFinde det naturligt at de voksne som omgiver og kender børnene i skolen skal holdes adskilt fra hinanden? nFinde det forsvarligt at fastholde den store adskillelse mellem børnenes to verdener, hjemmet og skolen? Retoriske spørgsmål - javel, men alligevel...

Børn læser ikke bedre

FOLKESKOLEN A Det er fristende at blande sig med et par ilde hørte sandheder i den aktuelle debat om demokrati og faglighed i folkeskolen. Ved årets Sorø-møde gav direktøren for Danmarks pædagogiske Institut Lars-Henrik Schmidt rollen som havkat i hyttefadet og hævdede blandt andet, at hvis der går for meget demokrati i skolens vidensformidling, vil skolens faglighed svækkes...

Op at slå på tromme

KLASSE-KAMPEN Direktøren for Danmarks pædagogiske Institut Lars-Henrik Schmidt har fat i en gal ende, når han påstår, at folkeskolens problem er lærernes manglende faglighed, og når han hævder, at lærere vælger forkert, når de prioriterer pædagogiske kurser frem for faglige kurser...

Sider

Mest læste

  1. Vi flygtninge og indvandrere bliver enten opfattet som fremmede eller som ’danskere’, der er ingen mellemvej
  2. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  3. Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  4. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  5. Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  6. Når Danmarks 1,1 million søer føder og opfostrer deres grise, er de fikseret i snævre båse - såkaldte farebokse. Dyrenes Beskyttelse har iværksat en kampagne for at få søerne ud af boksene
  7. Dansk Mellemøstdækning har hidtil været domineret af jødisk klingende navne. Men nu er en ny generation af talentfulde mellemøst-reportere med muslimsk baggrund på vej, og de skal kæmpe for at forsvare deres journalistiske faglighed
  8. I de seneste ti år er selv helt små børn blevet mødt af firkantede læringskrav og måletyranni. Kammerater er blevet konkurrenter. Leg opfattes som spild af tid. Det er som om, alt handler om banal forberedelse til et voksenliv i bruttonationalproduktets tjeneste. Det er på tide at finde tilbage til en børnepolitik i børnehøjde