Borgerlønsbevægelsen fastholder, at borgerløn skal være ens for alle. Men skal der betales indkomstskat af det uformelle arbejde? Og er det indkomstskatten, der skal bruges til at finansiere borgerlønnen? Det mangler vi svar på
Hvis man kun indfører borgerløn til de fattige, vil man gøre det mindre attraktivt at tage et job. Derfor skal vi indføre en borgerløn, som udbetales til alle – rig som fattig
Det er paradoksalt, at vores tilbagevenden til det tidlige 19. århundredes industrielle forhold og skattepolitikker er ført an af mennesker, som taler lighedens, respektens, deltagelsens og gennemsigtighedens sprog
Den norske roman ’Om et par år’, som beskriver en enlig mors kamp for hverdagen for sig selv og sin lille søn, lever op til alle fordomme om Luksusfældens fattige. Det gør også romanen fattig
Flere hundredtusinde dokumentløse mexicanske immigranter, der lever i slumagtige bosættelser i sydvestlige Texas, er så skræmte over Trump-regeringens kompromisløse deportationspolitik, at de ikke tør vove sig uden for deres nabolag. Nogle har endda opgivet deres job af frygt for at blive stoppet af politiet
Undervisningsassistenter på USA’s universiteter har svært ved at få pengene til at slå til, og bijob er mere reglen end undtagelsen for at holde social nød og hjemløshed fra døren – nogle sover i biler, andre sælger sexydelser
44.141 danskere lever under fattigdomsgrænsen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De seneste reformer af kontanthjælpen vil formentlig få antallet til at stige endnu mere i de kommende år
Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
Afrika står ved en energi-skillevej. Skal kontinentet tage et grønt spor eller skal udviklingen af verdens mest energi-fattige kontinent ske igennem en udbygning af de fossile brændsler?
Modellen for et nyt Sydafrika er en samfundsmæssig fiasko, og særligt de fattige sorte føler sig snydt efter 18 år med frihed. Snydt af de hvide, snydt af samfundet og ikke mindst snydt af Nelson Mandelas gamle parti, ANC
Danmark indtager en europæisk førsteplads, når det gælder voksende ulighed, viser nye tal. Skattelettelser og loft over de laveste sociale ydelser er hovedårsagen, påpeger ekspert, der kalder udviklingen bekymrende
De 400 rigeste amerikanere ejer lige så meget som de 150 millioner fattigste. Og de betaler det halve i skat af, hvad de gjorde for 50 år siden. Samtidig vokser deres indflydelse på det politiske system. Den sociale mobilitet er over de seneste årtier faldet markant, men det problem er ikke på den politiske dagsorden
