Emne

fejldiagnosticering

Artikler
Kronik
25. april 2022

Min autismediagnose gav mig en nøgle til at håndtere verden. Desværre kom den for sent

Som sendiagnosticeret voksen kan jeg sige, at en diagnose ikke bare er et stempel. Det er en forklaring. En nøgle til at forstå både sig selv og sine omgivelser, som jeg ville ønske, jeg havde fået tidligere, skriver cand.mag. og førtidspensionist Emma Katrine Lyng Svensson i dette debatindlæg
Emma Katrine Lyng Svensson blev diagnosticeret med ADHD og autisme, da hun var 33 år. Nogle mente, at hun var heldig, fordi hun først fandt ud af det så sent, men for hende var diagnosen ikke bare et stempel. Den var en forklaring og en nøgle til at forstå sig selv.
Psykiatri
19. februar 2022

Nyt værktøj skal føre til mere præcise diagnoser. Vi skulle hellere afvikle dem, siger kritikere

I den kommende tid skal en ny version af WHO’s diagnosesystem implementeres herhjemme. Det risikerer at føre til en uheldig »tsunami af psykiatriske diagnoser«, siger kritikere
Cecilie Skovbjerg er én af de over en halv million danskere, der opfylder kriterierne for psykisk sygdom. Men hun er ikke enig i sin borderline-diagnose: »Jeg hænger i systemet, med hvad der formentlig er en fejldiagnose, selv om jeg egentlig har autisme«.
Læserbrev
21. december 2021

Jeg kan ikke genkende hudkræft i brun hud, hvis jeg ikke får undervisning i det

Københavns Universitet har et ansvar for, at undervisningen er repræsentativ for den patientskare, som vi kommende læger vil møde i sundhedsvæsnet. Men sådan er det ikke lige nu, og jeg frygter, at det fører til fejldiagnosticering, skriver lægestuderende Nasra Ashur
Kronik
22. februar 2020

Fem ekstra minutter med lægen kan afgøre, om du får den rette behandling

Dårlig kommunikation mellem læger og patienter fører til fejldiagnoser, der i værste fald kan være dødelige. Som patient skal man derfor insistere på at stille de spørgsmål, man ønsker svar på, for de ekstra minutter, spørgsmålene tager, kan afgøre, om man får den rette diagnose og behandling, skriver Frits Bredal i dette debatindlæg
Hvert år får omkring 760 personer erstatning for skader som følge af fejldiagnosticering i det danske sundhedsvæsen. I gennemsnit dør hvert år 63 personer som følge af patientskader, der opstår på grund af fejldiagnoser, skriver Frits Bredal.
Baggrund
18. januar 2018

Overlæge i meningitissag: En god dialog begynder ikke med en politianmeldelse

I efteråret blev klinikchef på Rigshospitalet Jan Bonde politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed for sin involvering i meningitissagen, hvor en 16-årig dreng døde efter lægefejl. Politiet droppede sagen, men nu protesterer læger – og Jan Bonde – over styrelsens ’aktivistiske linje’, som vil føre til flere anmeldelser af læger
Jan Bonde mener, at patientsikkerheden vil blive ringere, hvis lægerne samtidig skal undersøge, om der er sket fejl på et andet hospital: »Der fjernes opmærksomhed fra patienter, fordi vi skal bruge tid på noget, der ikke umiddelbart er relateret til dem – og kolleger fra andre hospitaler vil muligvis blive bekymrede for at overflytte patienter, hvis de føler, at vi aktivt vil finde fejl,« siger overlægen.