Emne

fertilitet

En ufuldkommen revolution

Politikernes ønske om øget arbejdsudbud står i skarp kontrast til borgernes ønske om at arbejde mindre for at få mere tid til familien. Bogen ’Uligevægt’ viser, at europæerne fortsat har betydelige problemer med at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen i en tid præget af økonomisk krise

Få børn, mens tid er!

Undersøgelser viser nemlig klart, at frugtbarheden hos kvinder sidst i 30’erne kun er omkring det halve af, hvad den er hos kvinder i slutningen af 20’erne

De gamle mødre

Mennesket kan aldrig sætte sig totalt ud over sin biologi. Men vi forspilder jo ikke et øjeblik med at prøve. Hvad hvis nu det viser sig, at kvindens biologi er så omstillingsparat, at mindre nedslidende arbejde, mere næringsrig diæt og sundhedsvidenskabelige landvindinger betyder, at hun faktisk kan vente med at få sine børn til senere i livet?

Har kvinderne glemt at være mødre?

I Danmark og i Vesten generelt føder kvinderne for få børn. Årsagen er blandt andet en kultur, der er præget af selvrealisering og forbrugerisme. Skal vi have børnetallet op, må kvinder som mænd genopdage deres forældreroller

Gennembrud i hormonforskning giver håb om bedre fertilitetsbehandlinger

En kvinde behandlet med det naturligt forekommende hormon kisspeptin, som stimulerer ægproduktion, har født et sundt barn

Mænd oplever fertilitetsbehandling som ydmygende

Når mænd er i fertilitetsbehandling, spørges der sjældent til deres følelsesmæssige reaktioner på forløbet. Sociologisk speciale viser, at mænd oplever tab af mandighed og et system med forstokkede forventninger til deres seksualitet

’Så cykler man der med sin sæd under armen’

For fire år siden gennemgik Anders Rosengren en længerevarende fertilitetsbehandling, fordi han har dårlig sædkvalitet. I dag kan han grine af mange af absurditeterne i behandlingen, men dengang var det en stor psykisk udfordring

Cocktail af pesticider fra landbruget kan forringe mænds indlæring og fertilitet

Drengefostre, der udsættes for en blanding af hormonforstyrrende stoffer, risikerer at få sværere ved at lære nyt og dertil en forringet sædkvalitet. Men den kombinationseffekt har myndighederne hidtil ikke taget højde for i de grænseværdier, der skal sikre borgerne mod stoffernes skadevirkninger

Befolkningsvækst kan bremses for bare 65 mia. kroner om året

FN's befolkningsfond slår til lyd for at fordoble den årlige udgift på 65 mia. kroner til prævention og sundhedspleje. Det vil kunne stabilisere verdens befolkning omkring otte mia. mennesker i 2045

Må man forske i fremtidens fødselsrater?

Der bliver født flere børn i u-landene end i Vesten, men det er kontroversielt at snakke højt om. Det gælder selv for de demografer, der forsker i emnet. Fælles for dem er, at de bevæger sig på en knivsæg mellem videnskab og politik

Sider

Mest læste

  1. Hver tiende kvinde i Danmark lider af sygdommen endometriose, der kan medføre barnløshed. For dem er p-piller ikke prævention, men medicin. Men flere føler sig udskammet i p-pilledebatten, der hovedsageligt fremstiller p-piller negativt, mener formand for Endometriose Foreningen
  2. Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant
  3. Spies, DR og Københavns Kommune har de seneste uger lavet tiltag, der ligner én stor, biopolitisk kampagne for reproduktion. Men skal staten blande sig i sine borgeres æggebeholdning og sexliv? Og hvad er præmissen for fertilitets- og demografidiskussionen egentlig?
  4. Anna Grynnerups forskning kan give barnløse i behandling svar på, præcist hvor lille deres chance for at få børn er. Det kan gøre dem i stand til selv at vælge, om de vil fortsætte en behandling, der gør nogle par »næsten besatte«
  5. Sundhedsstyrelsen vil ’oplyse’ unge kvinder om fertilitet via deres praktiserende læger. Men der findes ikke én kvinde i dette land, der ikke ved, at hendes fertilitet har en udløbsdato, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
  6. Vi har længe talt om overbefolkning, men udviklingen er vendt. Der fødes i dag så få børn i Vesten og den industrialiserede verden, at halvdelen af kloden ikke længere kan opretholde sin befolkning. Og mens mange glæder sig på klimaets vegne efter årtiers paroler om vækst, er en række eksperter bekymrede. For vi er ikke gearet til så radikal forandring
  7. Vi bruger varme som metafor, så vi kan sætte ord på, hvad der sker med vores vrede, hede følelser og brændende hjerter
  8. Men de vestlige lande har endnu ikke betalt halvdelen af de penge, de for 10 år siden lovede at bruge på at forbedre kvinders forhold