Emne

fertilitetsbehandling

Kronik
19. oktober 2021

Som mand har jeg vandret gennem fertilitetsforløbets smerte og sorg helt uden hjælp

Mænd bliver udsat for samme psykiske pres som kvinder i fertilitetsforløb, men bliver behandlet som usynlige robotter. Der mangler hjælp og rum til at gennemgå den krise, et fertilitetsforløb er – særligt når man mister et barn undervejs, skriver forfatter Daniel Boysen i denne kronik
Én af de hårdeste oplevelser i forløbet har for mig været, at jeg slet ikke er blevet set eller talt til, hverken på klinikken eller på hospitalet, skriver Daniel Boysen.
Kommentar
18. september 2021

Når barnløse tyer til rugemødre, er det barnet og rugemoren, der betaler prisen

Det er let for omgivelserne at leve sig ind i det barnløse pars sorg og desperation. Men hvad med den rugemor, der skal aflevere et nyfødt barn uden at vide, hvad der sker med det i fremtiden? Eller det barn, der vokser op uden at kende den mor, der har født det, skriver forfatter Marion Thorning i dette debatindlæg
Mette Kofoed (på billedet) har brugt en indisk rugemor til at få sin datter. Vi ved for lidt om, hvordan adoptionsprocessen, hvor danskere betaler udenlandske kvinder for at føde børn for dem, påvirker rugemoder og rugebarn, mener forfatter Marion Thorning.
Leder
4. maj 2021

V og K’s forslag om bedre adgang til offentlig fertilitetsbehandling er tiltrængt og fornuftigt

Venstre og De Konservative vil skrue op for tilbuddet om offentlig fertilitetsbehandling for ufrivilligt barnløse. Det kan forhåbentlig modvirke den omfattende privatisering og selvbetaling på området, som skaber ulighed i sundhed
Venstre og De Konservative vil skrue op for tilbuddet om offentlig fertilitetsbehandling for ufrivilligt barnløse. Det kan forhåbentlig modvirke den omfattende privatisering og selvbetaling på området, som skaber ulighed i sundhed
Kommentar
24. april 2021

Nedsat fertilitet er en folkesygdom, som vi burde gøre meget mere ved

Der er for lidt fokus på de mange i Danmark, som rammes af nedsat frugtbarhed. Tryghed og ligestilling på arbejdsmarkedet og bedre hjælp til enlige og par i fertilitetsbehandling kunne sikre, at flere får de børn, de gerne vil
Der er for lidt fokus på de mange i Danmark, som rammes af nedsat frugtbarhed. Tryghed og ligestilling på arbejdsmarkedet og bedre hjælp til enlige og par i fertilitetsbehandling kunne sikre, at flere får de børn, de gerne vil
Nyhed
26. januar 2021

Private fertilitetsklinikker sælger behandlinger uden dokumenteret effekt

For tusindvis af kroner tilbyder private fertilitetsklinikker tillægsbehandlinger, der skulle øge chancen for graviditet. Ifølge eksperter er der ingen dokumentation for virkningen, og flere kalder det uetisk at udbyde dem. Privatklinikker siger, at de oplyser patienterne om den manglende evidens
Det er særligt tillægsydelserne ’assisted hatching’ og ’endometrieskrab’, som er udbredt på de private fertilitetsklinikker. Information har gennemgået ydelser og prislister fra ti af dem, og de tilbyder alle assisted hatching, mens otte tilbyder endometrieskrab. Prisen for de to tillægsbehandlinger ligger mellem 2.000 og 3.000 kroner.
Baggrund
18. januar 2021

Barnløshed er blevet en millionforretning: Hver anden fertilitetsbehandling sker på privatklinik

Danske par, som har svært ved at få børn, kan kun få begrænset hjælp i det offentlige sundhedsvæsen – og mange bruger derfor tusindvis af kroner på privatklinikker. Det skaber ulighed i sundhed, mener eksperter. SF og Venstre vil hellere forebygge end at skrue op for hjælpen til dem, som allerede har fertilitetsproblemer
Når det private marked for fertilitet er blevet så stort i Danmark, hvor det offentlige sundhedsvæsen ellers er dominerende, skyldes det især, at der er begrænsninger på, hvor meget hjælp man kan få fra det offentlige sundhedsvæsen, hvis man lider af nedsat frugtbarhed.
Feature
13. januar 2021

Rikke Juhls’ ønske om at blive mor har kostet mere end 200.000 kroner og talrige stik med hormoner

Rikke Juhls har forsøgt at blive mor i otte år. Hormonbehandlinger og reagensglasforsøg med både hendes egne og andres æg har mærket hendes krop og psykiske helbred for livet. Dette er hendes fortælling om at være i fertilitetsbehandling
Rikke Juhl og hendes kone, Tina, troede, at de skulle have en sommerbaby – og at det ville gå hurtigt. Her otte år efter, de begyndte i fertilitetsbehandling, er de endnu ikke blevet forældre.
Baggrund
6. januar 2021

Lærke Jensen er solomor: »Jeg har ikke fravalgt en kæreste, jeg har bare tilvalgt et barn lige nu«

Antallet af kvinder, der får børn alene, er steget hastigt, siden offentlig fertilitetsbehandling til enlige blev gjort lovligt i 2007. Solomoderskabet er blevet kritiseret for at være egoistisk – især af enkelte mænd. Men det er en misforståelse, understreger eksperter
Lærke Jensen fået besøg af sin mødregruppe. »Jeg er helt vildt glad for mine veninder, men min situation er bare lidt anderledes, fordi jeg har et donorbarn. Jeg vil gerne finde et fællesskab om det, som jeg klikker med, og måske kan børnene også komme til at snakke sammen en dag. Det er min drøm,« siger hun.
Baggrund
4. januar 2021

Vi lever længere, uddanner os længere og går senere på pension. Men den fertile alder er den samme som altid

Det biologiske ur tikker. Det er en vending, mange kvinder gennem tiden har lagt øre til. Og det er sandt. Det moderne samfund står over for den udfordring, at mens vi lever længere og udskyder store livsbeslutninger, så ændrer den fertile alder sig ikke. Konsekvensen er, at flere i dag har sværere ved at få børn
Det biologiske ur tikker. Det er en vending, mange kvinder gennem tiden har lagt øre til. Og det er sandt. Det moderne samfund står over for den udfordring, at mens vi lever længere og udskyder store livsbeslutninger, så ændrer den fertile alder sig ikke. Konsekvensen er, at flere i dag har sværere ved at få børn
Fertilitet
30. december 2020

Mænds sædkvalitet er markant forringet siden 1970’erne. Og forskerne ved ikke præcis hvorfor

34-årige Mikkel Schrøder er en af de tusindvis af danske mænd, som har forringet sædkvalitet. Antallet af sædceller i europæiske og amerikanske mænds sædprøver er halveret fra midten af 1970’erne og frem til 2011, og den udvikling bekymrer forskerne. Usund livsstil og miljøfaktorer mistænkes for at være årsagen, men der er mange ubesvarede spørgsmål
Selv om Mikkel Schrøder på grund af sin nedsatte sædkvalitet var årsagen til, at han og hans kone skulle igennem et fertilitetsforløb, oplevede han hurtigt at ende på sidelinjen. »Der var ingen rådgivning til mig, til trods for at jeg var ’skyld’ i det. Og til alle konsultationer talte de til Nadia. Det var jo også hende, der skulle igennem behandling med nåle og hormoner. Men jeg var jo også påvirket af min dårlige fertilitet,« siger han.

Sider

  • Kronik
    19. oktober 2021

    Som mand har jeg vandret gennem fertilitetsforløbets smerte og sorg helt uden hjælp

    Mænd bliver udsat for samme psykiske pres som kvinder i fertilitetsforløb, men bliver behandlet som usynlige robotter. Der mangler hjælp og rum til at gennemgå den krise, et fertilitetsforløb er – særligt når man mister et barn undervejs, skriver forfatter Daniel Boysen i denne kronik
    Én af de hårdeste oplevelser i forløbet har for mig været, at jeg slet ikke er blevet set eller talt til, hverken på klinikken eller på hospitalet, skriver Daniel Boysen.
  • Kronik
    19. august 2020

    For tre år siden besluttede en læge, at jeg ikke var værdig til at få hjælp til at få børn

    Fertilitetslægen satte sig i vejen for vores drømme om at blive forældre, da jeg som 26-årig oplevede, at der blev rejst tvivl om min forældreevne. Lægen var i tvivl på grund af min psykiske sygdom, som hun efter eget udsagn ikke vidste nok om, skriver Karen Stenlev i dette debatindlæg
    Karen Stenlev-Steckhahn blev nægtet fertilitetsbehandling på baggrund af sin psykiske sygdom, og hun opfordrer til ligeværdig behandling for alle. Ligegyldigt hvor deres sygdom sidder.
  • Fertilitet
    23. november 2019

    Vi er ved at begå demografisk selvmord, og ingen taler om det

    Vi har længe talt om overbefolkning, men udviklingen er vendt. Der fødes i dag så få børn i Vesten og den industrialiserede verden, at halvdelen af kloden ikke længere kan opretholde sin befolkning. Og mens mange glæder sig på klimaets vegne efter årtiers paroler om vækst, er en række eksperter bekymrede. For vi er ikke gearet til så radikal forandring
    Overalt på messen er der billeder af bedårende små babyer. Nogle smiler og ler. Andre er så nye, at de stadig er krøllede og smurt ind i fosterfedt. Folk på messen ved, hvordan de skal appellere til de barnløse, og sælger deres produkter med slogans som ’Vi laver mødre’ og ’Fød en baby – eller få pengene retur’.
  • Baggrund
    6. januar 2021

    Lærke Jensen er solomor: »Jeg har ikke fravalgt en kæreste, jeg har bare tilvalgt et barn lige nu«

    Antallet af kvinder, der får børn alene, er steget hastigt, siden offentlig fertilitetsbehandling til enlige blev gjort lovligt i 2007. Solomoderskabet er blevet kritiseret for at være egoistisk – især af enkelte mænd. Men det er en misforståelse, understreger eksperter
    Lærke Jensen fået besøg af sin mødregruppe. »Jeg er helt vildt glad for mine veninder, men min situation er bare lidt anderledes, fordi jeg har et donorbarn. Jeg vil gerne finde et fællesskab om det, som jeg klikker med, og måske kan børnene også komme til at snakke sammen en dag. Det er min drøm,« siger hun.
  • Kommentar
    18. september 2021

    Når barnløse tyer til rugemødre, er det barnet og rugemoren, der betaler prisen

    Det er let for omgivelserne at leve sig ind i det barnløse pars sorg og desperation. Men hvad med den rugemor, der skal aflevere et nyfødt barn uden at vide, hvad der sker med det i fremtiden? Eller det barn, der vokser op uden at kende den mor, der har født det, skriver forfatter Marion Thorning i dette debatindlæg
    Mette Kofoed (på billedet) har brugt en indisk rugemor til at få sin datter. Vi ved for lidt om, hvordan adoptionsprocessen, hvor danskere betaler udenlandske kvinder for at føde børn for dem, påvirker rugemoder og rugebarn, mener forfatter Marion Thorning.
  • Leder
    28. juli 2020

    Kvinder har ret til selv at bestemme, hvornår de vil have børn

    I Danmark er det ulovligt for kvinder at modtage fertilitetsbehandling, når de har rundet 46 år. Det er vigtigt, at kvinder kender til forbundne risici for graviditet og fødsel i en sen alder, men beslutningen bør ikke være underlagt lovgivning – den bør træffes af kvinden selv
    Den nationale grænse for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark bør afskaffes, og diskussionen om, hvor den skal være, erstattes af fokus på kvindens personlige valg, og hvordan vi bedst kan rådgive hende til at træffe den beslutning.
  • Kronik
    28. maj 2019

    Statsbetalt solomoderskab er ikke kvindefrigørelse, det er skadeligt for barnet

    Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
    Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
  • Baggrund
    18. december 2020

    Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark

    Mellem hver fjerde og sjette dansker har svært ved at få børn, og mange må få hjælp af læger til at blive gravid. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere i den fødedygtige alder, og det har store konsekvenser for individet og samfundet. Den kommende tid sætter Information fokus på fertilitet
    Hver aften, præcis klokken syv, i en uge skal Anne-Katrine Skamris sprøjte kunstige hormoner ind i sin krop, forud for at hun ved hjælp af et kateter får sin mands sæd indført i livmoderen. Parret har forsøgt at blive gravide i halvandet år og er nu i fertilitetsbehandling.