Emne

fiktion

Vi anmelder ’Borgen’
28. marts 2022

Birgitte Nyborg er ved at blive ædt levende af kineserne

Russerne er reduceret til en kær, gammel fjende i syvende afsnit af ’Borgen’, der er ganske tankevækkende at se i dagens krigsramte Europa
En drone styrter ned i Grønland og relationerne mellem stormagterne med interesser i Arktis bliver pludselig et åbenlyst problem for Birgitte Nyborg og hendes regering.
BOGNYT
11. februar 2022

Hvem kan stå for japanske spøgelseskvinder?

Feministiske japanske spøgelseshistorier vinder pris, oversættere og illustratorer kræver opmærksomhed (som de fortjener!) og forfattere mærker coronakrisen kradse. Alt dette i denne uges Bognyt
The World Fantasy Awards-prisen for short fiction går i år til japanske Aoko Matsuda for den engelske oversættelse af hendes novellesamling ’Where the Wild Ladies Are’.
Kommentar
17. december 2021

De rige røvhuller i ’Succession’ er mine mytologiske guder

De behovsstyrede og kyniske mediemagnater fra den fremragende og netop tredjesæsonafsluttede tv-serie ’Succession’ har det til fælles med de guder, man kender fra diverse mytologier, at de fra et ekstremt privilegeret udgangspunkt kan udleve hele spektret af menneskelige laster
Brian Cox i rollen som Logan Roy i ’Succession’.
bognyt
3. december 2021

I forfatterfamilier falder den litterære stil ikke langt fra stammen

’Dune’-filmatiseringen tjener millioner af dollars, og det samme gør en sjælden bog. Og så er der nyt om arv og miljø blandt litterære familiemedlemmer. Her er ugens Bognyt
Filmen ’Dune’ nåede i sidste weekend op på en indtjening på 100 millioner dollars.
Interview
23. juni 2021

Illusionsmesteren Christoffer Boe vil ikke længere fremmedgøre sit publikum

Film er snyd og bedrag og én stor konstruktion, siger Christoffer Boe. Så man skal skabe bevidsthed om konstruktionen og samtidig give publikum følelsen af noget autentisk. Det sidste er han selv blevet bedre til med tiden, siger filminstruktøren, der er aktuel med kærlighedsdramaet ’Smagen af sult’
Christoffer Boes nye film, Smagen af sult, er en hyldest til den »umulige konstruktion«, som parforholdet er.
Anmeldelse
16. juni 2021

Årets fiktions-afgangsfilm fra Filmskolen er personlige fortællinger om opgør og oprør

Årets seks fiktionsafgangsfilm fra Den Danske Filmskole tumler med store eksistentielle spørgsmål i lakoniske, personlige fortællinger, der heldigvis også er udstyret med en veludviklet og befriende sans for humor
Filmen »100% flået kærlighed« er en udforskning af kærligheden og parforholdet som forhandling, som flirt, som krigszone og med Manden (Besir Zeciri) og Kvinden (Maria Cordsen) som eneste aktører i et fyrtårn ved en forblæst bro.
Anmeldelse
16. april 2021

Julia Maria Gieysztor Bertelsen leger med koloniale diskurser i sin debutbog ’Koktebel’

Julia Maria Gieysztor Bertelsens debut er en gådefuld sci-fi, der kaster den postkoloniale kritiks troper op i luften og ser sig begejstret om, mens de rammer jorden
Julia Maria Gieysztor Bertelsens debut er en gådefuld sci-fi, der kaster den postkoloniale kritiks troper op i luften og ser sig begejstret om, mens de rammer jorden
Interview
13. november 2020

Vigdis Hjorth: »Litteraturen skal ikke bare være pæn og harmonisk, den kan gøre ondt«

Den norske forfatter Vigdis Hjorth har med ’Er mor død’ ikke bare skrevet et brag af en ny roman om et belastet mor/datter-forhold. Det er også muligt at se romanen som en replik til den kritik, hun fik for romanen ’Arv og miljø’ og et stort forsvar for kunsten
Den norske forfatter Vigdis Hjorth har med ’Er mor død’ ikke bare skrevet et brag af en ny roman om et belastet mor/datter-forhold. Det er også muligt at se romanen som en replik til den kritik, hun fik for romanen ’Arv og miljø’ og et stort forsvar for kunsten
Klumme
23. oktober 2020

Lige nu overhaler verden den vildeste fantasi

Plottet i vores virkelighed er for tiden så chokerende, kulørt, dramatisk og så overspændt, at ingen ville finde det troværdigt, hvis man skulle omdanne det til fiktion, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i dette debatindlæg
Coronapandemien, der nu igen tager til i styrke i Europa og efterlader fornemmelsen af, at vi er ved at se introen til en ny katastrofefilm, er bare én af de ting, der får vores virkelighed til at minde om fiktion. Det er, som om det hele bare vil eskalere lige nu, skriver Nanna Goul i denne klumme. Her et billede fra Københavns metro, hvor det er et krav at bære mundbind.
Baggrund
28. august 2020

Fra panserbasse til professionel efterforsker: Fiktionens politi har (også) ændret sig

Politigerningen er blevet stadig mere kompliceret, specialiseret og centraliseret. Men nu skal flere betjente ud af kontorerne og tilbage på gaden, lyder det i regeringens oplæg til et nyt politiforlig. Vi har gennemgået det danske politis historiske udvikling – set gennem fiktionens øjne
Den unge københavnske politimand Robert bliver efter nogle dunkle hændelser i privatlivet forflyttet til en lille sønderjysk flække, hvor han snart lærer, at livet som landbetjent i Højer er meget anderledes end tilværelsen som storbystrømer i København i Henrik Ruben Genz’ thriller ’Frygtelig lykkelig’ (2008) efter Erling Jepsens roman fra 2004 af samme navn. Filmen viser, hvor galt det kan gå, når nærpolitiet rykker så tæt på, at den professionelle distance går tabt.

Sider

  • Fra arkivet
    14. maj 2004

    Tidligere Herlufsholmelev taler ud om sine oplevelser: Forbrydelsens kim

    For Kasper Fogh Hansen var filmen ’Ondskab’ hverken ond fiktion eller indblik i en afsluttet kostskoletid i 1950’ernes overklasse-sverige. Filmen gav barske mindelser om hans egne tre år på den danske kostskole Herlufsholm i årene omkring 1990
    Man kan godt tåle et par timers meningsløshed, kolde fødder eller slag på armen. Det er den bastante undertrykkelse af individualitet og bevidstheden om, at skolens autoriteter kan finde på hvad som helst, der er den sande brutalitet, skriver tidligere elev på Herlufsholm Kostskole Kasper Hansen. På billedet ses skolens festsal.
  • 16. november 2002

    Problemet under debat

    Gæsterne på den 11. bogmesse i Forum undgår næppe at spørge sig selv, hvad vi dog skal med alle de bøger – i en tid, hvor vi også har internet og avis, tv og radio, musik og film, computerspil og mange andre fikse og færdige tilbud til såvel underholdning som oplysning og tidsfordriv...
  • Anmeldelse
    17. marts 2005

    Sige tingene lige ud

    Med sine 22 nye noveller befæster Pia Juul sin position blandt de sande mestre i den korte prosa
  • Anmeldelse
    17. december 2003

    Gestapo – myte og realitet

    Første sammenhængende studie af det frygtede tyske politis virke under besættelsen
  • Interview
    21. maj 2010

    Jeg har et voldsomt kontrolbehov, og jeg er narcissist

    Karl Ove Knausgård har villet komme tæt på den virkelige verden i sit seks bind store, sårbare værk, 'Min kamp', der har farens død som omdrejningspunkt - og gåde. 'Når man ser et menneske blive til en ting, tvinges man til at tænke over, hvad det består af,' siger han om bøgerne, der har vakt voldsom debat i Norge
    Karl Ove Knausgård har villet komme tæt på den virkelige verden i sit seks bind store, sårbare værk, 'Min kamp', der har farens død som omdrejningspunkt - og gåde. 'Når man ser et menneske blive til en ting, tvinges man til at tænke over, hvad det består af,' siger han om bøgerne, der har vakt voldsom debat i Norge
  • Anmeldelse
    27. maj 2017

    Fans af Paul Auster vil elske ’4 3 2 1’

    Paul Auster har skrevet en meget lang og ambitiøs dannelsesroman, der underholder og nok skal begejstre fans, men trods alt ikke byder på meget nyt
  • Anmeldelse
    12. april 2005

    Nåede de færgen?

    Helle Helles nye roman beretter med stikkende realisme om et kvindeliv så flygtigt som en duft
  • Essay
    30. august 2019

    I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur

    Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
    Det skabte megen debat om etiske hensyn, kunst og journalistik, da forfatteren Claus Bech Nielsen i 2001 smed mellemnavnet og gik undercover, som hjemløs. Forfatteren levede på gaden og udgav sig for at have et hukommelsestab, for at rapportere fra velfærdsstatens skyggeside.