Menu
Log ind

Emne

film

Det vilde pæretræ tager på lignende vis snakkesageligt livtag med mange store spørgsmål, mens Gökhan Tiryakis smukke billeder suger os ind i filmens lille verden og fanger fornemmelsen af folks grundlæggende ensomhed.

Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan dissekerer i ’Det vilde pæretræ’ den menneskelige tilstand og kunstens natur

Ungdommens ambition udfordrer bittersødt forældregenerationens resignation i Nuri Bilge Ceylans småsnaksfilosofiske drama ’Det vilde pæretræ’
Filmportrættet af Rudolf Nureyev viser den russiske balletdanser som et geni, skriver vores balletanmelder. 

’The White Crow’ er en skønhedsfilm om den ubehøvlede danser, der blev gud

Ralph Fiennes’ smukke, psykologiske filmportræt af Nureyev viser den russiske balletdanser som et geni, der ikke helmede, før han præsterede det umulige, skriver vores balletanmelder
Humor finder man ikke noget af i Larissa Sansours nye film. Den er tværtimod fuld af patos, inderlighed, latente traumer og dirrende dialog, mens den samtidig synes at undersøge patos som en måde at fastholde følelser på, skriver Maria Kjær Themsen.

Smuk og patosfyldt film i den danske pavillon i Venedig burde bruges som partsindlæg i valgkampen

Larissa Sansours film i den danske pavillon på den netop åbnede Venedig Biennale er overvældende smuk og handler om, hvordan vores nationale identitet er knyttet så meget til patos og følelser, at det er umuligt at argumentere imod den
Vi ved, at en film er god, når en anmelder skriver, at den fik hende til at knibe en tåre. Men hvis kunstnere spekulerer i at producere tårepersere ud fra helt nøgterne parametre og med henblik på at sælge billetter, hvordan kan kritikeren så vide, om hendes gråd er uforfalsket eller fremkaldt af simpel manipulation? Og er det overhovedet professionelt at græde over kunst? I vores serie om grådkultur er vi nået til: kulturkritikken

Grådlabil anmelder: »Det kan aldrig være en garant for æstetisk kvalitet, at noget får os til at græde«

Vi ved, at en film er god, når en anmelder skriver, at den fik hende til at knibe en tåre. Men hvis kunstnere spekulerer i at producere tårepersere ud fra helt nøgterne parametre og med henblik på at sælge billetter, hvordan kan kritikeren så vide, om hendes gråd er uforfalsket eller fremkaldt af simpel manipulation? Og er det overhovedet professionelt at græde over kunst? I vores serie om grådkultur er vi nået til: kulturkritikken
Filmen ’PM Narendra Modi’, om premierministerens liv af instruktøren Omung Kumar og med en af Bollywoods største stjerner Vivek Oberoi i titelrollen, skulle have haft premiere den dag valget blev udskrevet. Det modsatte valgkommisionen sig dog, og premieren er nu flyttet til efter valget.

Også Modi ved, at film og politik er det moderne Indiens evige tvillinger

Narendra Modi er skamløs i sin bejlen til Bollywood. For han ved, hvad enhver premierminister i Indien før ham vidste, at filmbyen er effektiv som blød magt udadtil og uundværlig i ethvert nationalistisk projekt hjemme
Film er underholdning og virkelighedsflugt for det indiske biografpublikum, men de er også et troldspejl, som giver dem mulighed for at se og blive klogere på sig selv. Det siger den britiske filmhistoriker Rajinder Dudrah, mens den danske Bollywood-ekspert, Katrine Brøndsted, forklarer, at Indien er et stort og fragmenteret land, hvor film er det eneste, som samler på tværs af religioner, og social status og etnicitet

Skal en inder vælge mellem mad og en film, skal filmen også have det hele

Film er underholdning og virkelighedsflugt for det indiske biografpublikum, men de er også et troldspejl, som giver dem mulighed for at se og blive klogere på sig selv. Det siger den britiske filmhistoriker Rajinder Dudrah, mens den danske Bollywood-ekspert, Katrine Brøndsted, forklarer, at Indien er et stort og fragmenteret land, hvor film er det eneste, som samler på tværs af religioner, og social status og etnicitet
I Laurits Flendsted-Jensens debutspillefilm, ’Usynligt hjerte’, træder autodidakte Niklas Herskind ind i sin egen generations hjørne af ny dansk film. 

Debutant Laurits Flensted-Jensen giver os virkelige mennesker med et strejf af brændt barn og røvhul

I et lovende hjørne af dansk film vinker nu Laurits Flensted-Jensen med sin debutspillefilm ’Usynligt hjerte’, der kan noget særligt med en ny tids underspillede skuespillere – selv når filmen i sig selv bliver retningsløs
Cassius Green (Lakeith Stanfield) bliver forført af det søde liv som supersælger i Riley Boots syrede og satiriske ’Sorry to Bother You’.

’Sorry to Bother You’ er en vred og meget underholdende film fuld af overraskelser

Rapperen og aktivisten Boots Riley brager igennem med sin spillefilmdebut, ’Sorry to Bother You’, en syret og satirisk film om alt det, der er galt med USA og verden
Rebel Wilson og Anne Hathaway giver den som ferme fuskere, der tjener fedt på at snyde liderlige, rige mænd på Rivieraen i komedien ’The Hustle’. 

Svindleryin og fuskeryang på lidt for slap line

Det lykkes for fuskerfilmen ’The Hustle’ at balancere mellem kynisme og romantik. Verbalt er den også en ætsende ondskabsfuld fornøjelse, ikke mindst takket være en strålende dansk oversættelse
Ny film
Skildringen af forholdet mellem den moderløse unge kvinde og den datterløse midaldrende kvinde bliver skridt for skridt mere skinger i filmen ’Stalker’.

Kun en tåbe frygter ikke andre menneskers ensomhed

I Neil Jordans eventyrinspirerede thriller ’Stalker’ er det den afgrundsdybe ensomhed, der gør en enlig midaldrende kvinde til en (mere og mere) bindegal heksetype, der ikke helmer, før hun har kvalt den blåøjede hovedperson i perverteret moderlig omsorg

Sider

Mest læste

  1. Debutant Laurits Flensted-Jensen giver os virkelige mennesker med et strejf af brændt barn og røvhul
    I et lovende hjørne af dansk film vinker nu Laurits Flensted-Jensen med sin debutspillefilm ’Usynligt hjerte’, der kan noget særligt med en ny tids underspillede skuespillere – selv når filmen i sig selv bliver retningsløs
  2. Skal en inder vælge mellem mad og en film, skal filmen også have det hele
    Film er underholdning og virkelighedsflugt for det indiske biografpublikum, men de er også et troldspejl, som giver dem mulighed for at se og blive klogere på sig selv. Det siger den britiske filmhistoriker Rajinder Dudrah, mens den danske Bollywood-ekspert, Katrine Brøndsted, forklarer, at Indien er et stort og fragmenteret land, hvor film er det eneste, som samler på tværs af religioner, og social status og etnicitet
  3. Smuk og patosfyldt film i den danske pavillon i Venedig burde bruges som partsindlæg i valgkampen
    Larissa Sansours film i den danske pavillon på den netop åbnede Venedig Biennale er overvældende smuk og handler om, hvordan vores nationale identitet er knyttet så meget til patos og følelser, at det er umuligt at argumentere imod den
  4. ’The White Crow’ er en skønhedsfilm om den ubehøvlede danser, der blev gud
    Ralph Fiennes’ smukke, psykologiske filmportræt af Nureyev viser den russiske balletdanser som et geni, der ikke helmede, før han præsterede det umulige, skriver vores balletanmelder
  5. Trine Dyrholm begår ikke 'overgreb på en dreng' i filmen Dronningen
    Det er ikke tale om et overgreb, når den 17-årige Gustav har et seksuelt forhold til sin stedmor i filmen Dronningen, skriver filminstruktør Christian Braad Thomsen i dette debatindlæg
  6. Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan dissekerer i ’Det vilde pæretræ’ den menneskelige tilstand og kunstens natur
    Ungdommens ambition udfordrer bittersødt forældregenerationens resignation i Nuri Bilge Ceylans småsnaksfilosofiske drama ’Det vilde pæretræ’
  7. Svindleryin og fuskeryang på lidt for slap line
    Det lykkes for fuskerfilmen ’The Hustle’ at balancere mellem kynisme og romantik. Verbalt er den også en ætsende ondskabsfuld fornøjelse, ikke mindst takket være en strålende dansk oversættelse
  8. ’Dronningen’ tvinger sit publikum ned i en suppe af lækkerhed og råddenskab
    Trine Dyrholm er genial som kvinden, der forfører sin stedsøn, i May el-Toukhys kvalmende, kloge magtanalyse. Du kan ikke skrabe filmen ud af hjernen igen