Selv om det gik galt til selve prisuddelingen lørdag aften, så viste årets konkurrencefilm, at filmkunsten lever, og at filmfestivalen i Cannes er tilbage efter sin ufrivillige coronapause. Det er godt, for der er brug for begge dele.
Lørdag aften uddeles priserne på årets filmfestival i Cannes. Det er svært at forudsige, hvilke film der vil vinde – kritikerne og juryen er sjældent enige. Her løfter Informations filmredaktør sløret for sine favoritter, der alle gerne må vinde en pris
Asghar Farhadis hverdagsdrama og sociale satire, ’En helt’, spås gode chancer for at vinde en Guldpalme. Det gør Julia Ducournaus ’Titane’, der handler om en kvindelig seriemorder, der boller med biler, nok ikke. Men sammen understreger de en af filmfestivalen i Cannes’ store styrker: kontrasterne og mangfoldigheden
Wes Anderson har med ’The French Dispatch’, der deltager i årets hovedkonkurrence i Cannes, lavet en smuk film fuld af vidunderlige og excentriske indslag. Det er dog også en fragmentarisk oplevelse, der mangler følelsesmæssig og menneskelig klangbund
Årets filmfestival i Cannes står i coronaens tegn, og det medfører en masse restriktioner og nye tiltag, der lægger en dæmper på filmbegejstringen. Det er dog ikke første gang, at festivalen er mærket af, hvad der foregår ude i verden
Tirsdag blev filmfestivalen i Cannes spillet og sunget i gang med legesyge Leos Carax’ musicalopera ’Annette’, der nok har sine problemer, men som om noget signalerer, at filmkunsten og festivalen for alvor er tilbage efter et års ufrivillig pause
Filmfestivalen i Cannes er filmkunstens Mekka, men det er en position, som den skal kæmpe for. I dag begynder den 74. udgave efter sidste års coronarelaterede aflysning. Informations filmredaktør er på pletten i det sydfranske og ser på festivalens historie og vigtighed
Koncertfilmen ’American Utopia’ er en jublende, tænksom kollektivorgasme mellem krop og tanke, rytmik og harmonik, dans og politik, nonsens og fortælling. Det er den tidligere frontfigur i Talking Heads, David Byrnes, sene og stærkt oplivende magnum opus, som nu kan ses på CPH:DOX
Et banalt projekt, hvor en dokumentarist filmer tilfældige borgere i deres døråbninger, ender som et skægt og rørende portræt af det at være menneske. ’A Man and a Camera’ kan nu ses på CPH:DOX
Det er en grov fordrejning, når filminstruktøren Kenneth Sorento mener, at hans dokumentar ’Kampen om Grønland’ afvises af filmfestivaler på grund af hans hudfarve, mener grønlandsk producer
Wes Anderson har med ’The French Dispatch’, der deltager i årets hovedkonkurrence i Cannes, lavet en smuk film fuld af vidunderlige og excentriske indslag. Det er dog også en fragmentarisk oplevelse, der mangler følelsesmæssig og menneskelig klangbund
Det politiske engagement blomstrer i filmene i hovedkonkurrencen i Cannes, hvor ikke mindst franske Ladj Ly og britiske Ken Loach vækker opsigt med vrede og hjerteskærende historier om mennesker på kant med samfundet
Hvorfor kan så mange mennesker godt lide at se gyserfilm, selv om de bliver skræmt fra vid og sans? Og hvad kan den stadigt mere populære filmgenre egentlig bruges til? I morgen begynder den årlige gyserfilmfestival Blodig Weekend i Cinemateket i København
Emily Blunt spiller en FBI-agent, der fanges i et uigennemskueligt politisk spil i Denis Villeneuves uhørt spændende og psykologisk facetterede ’Sicario’
Selv om det gik galt til selve prisuddelingen lørdag aften, så viste årets konkurrencefilm, at filmkunsten lever, og at filmfestivalen i Cannes er tilbage efter sin ufrivillige coronapause. Det er godt, for der er brug for begge dele.
Grønland er primært blevet præsenteret for verden set med andres øjne. Men nu får verdens største ø lov til selv at fortælle sin historie på filmfestivalen Greenland Eyes. Og måske kan det også være et vigtigt skridt på vejen til den endelige selvstændighed
