Emne

filosofi

Antikke provokatører 2: Sotades’ palindromdigte var pornografiske, når man læste dem baglæns

Den satiriske systemdigter Sotades opfandt et særligt versemål – det sotadiske. Og måske også palindromdigtet. Hans digtform blev regnet for letbenet, sludrende og umandig, og indholdet i hans digte for dybt usømmeligt. Det kostede ham så også livet

Hvis det lykkes at skabe bevidste robotter, medfører det et moralsk ansvar

Bevidstheden er en af videnskabens store gåder. Og med den hastige udvikling i kunstig intelligens bliver forståelsen af menneskets unikke oplevelsesverden kun mere relevant. Det er ikke naturvidenskab, men filosofi, som rummer svarene på mange af vores spørgsmål, mener den internationalt anerkendte filosofiprofessor Dan Zahavi

Antikke provokatører: Hvis ikke han var Diogenes, ville han helst være Diogenes

Den kyniske filosof Diogenes var mest kendt for at bo i et lerkar, men han var også god til at voksenmobbe. Hans yndlingsmobbeoffer var Platon. Hermed det første af forfatter Harald Voetmanns seks portrætter af den klassiske oldtids mest irriterende mænd, der havde særlige talenter for at bringe pis i kog

Nyt filosofikum skaber debat om universiteternes rolle

En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden

Undervisning er ikke reaktionært

I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt

Fornuft og følelse på preussisk

Hvad stiller fornuften egentlig op, når den opdager, at det er ufornuftigt at antage, at alting er fornuftigt, men hvor den stadig gerne vil kunne forstå den på mange måder ufornuftige verden, vi befinder os i? Sådan kunne man formulere en af de grundlæggende problemstillinger hos filosoffen Friedrich Schelling, hvis forelæsninger ’Om den nyere filosofis historie’ nu udkommer på dansk

Med filosoffen i blomsterhaven

I en byhave ud for Berlin drømmer filosoffen Byung-Chul Han sig langt væk fra digitalisering og selfiestænger. Hans nye bog er et lunkent forsøg på en samfundsdiagnose – men en smuk ode til jorden og dens blomsterflor

Læst udefra: Vi bygger en verden af åndelige former

Den amerikanske filosof Molly Farneth genlæser Hegel for at minde om, hvordan ideerne skal omsættes til institutioner og social praksis, hvis de skal gøres virkelige og vigtige for os

Genindfør filosofikum som metodelære for almendannelsens skyld

Hvis man lavede et nyt koncept med stor vægt på metodelære, ville det kunne få effekt på almendannelsen i almindelighed og på debatniveauet i særdeleshed

Arven efter Husserl

I sin seneste bog om den moderne fænomenologis faderfigur, tysk-jødiske Edmund Husserl (1859-1938), begår filosofiprofessor Dan Zahavi en både ambitiøs og forbilledligt klar præsentation af Husserls fænomenologiske filosofi. Heldigvis byder den også på et par polemiske opgør med nogle af fænomenologiens filosofiske hovedmodstandere: naturalismen og den spekulative realisme

Sider

Mest læste

  1. Foucault kan hjælpe os til at forstå, hvorfor spiritualitet er blevet en større del af vores vestlige kultur og selvopfattelse. Derfor bør videnskaberne indlemme filosoffens tanker i stedet for at bandlyse dem
  2. Den kyniske filosof Diogenes var mest kendt for at bo i et lerkar, men han var også god til at voksenmobbe. Hans yndlingsmobbeoffer var Platon. Hermed det første af forfatter Harald Voetmanns seks portrætter af den klassiske oldtids mest irriterende mænd, der havde særlige talenter for at bringe pis i kog
  3. Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om
  4. Hvad er det, du vil, at jeg skal gøre?
  5. For den britiske filosof Simon Critchley er en pessimistisk realisme vores bedste mulighed for opbyggelighed og erkendelse i den forvirrende og smadrede status quo. Optimismen, derimod, den er farlig. For mennesket er absolut impotent. Det er defineret af det, det ikke kan. Og den tanke går imod selvhjælpkulturens parole om, at mennesket har uendeligt potentiale
  6. En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden
  7. Bevidstheden er en af videnskabens store gåder. Og med den hastige udvikling i kunstig intelligens bliver forståelsen af menneskets unikke oplevelsesverden kun mere relevant. Det er ikke naturvidenskab, men filosofi, som rummer svarene på mange af vores spørgsmål, mener den internationalt anerkendte filosofiprofessor Dan Zahavi
  8. Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid