Emne

filosofi

Frihed for alle kræver mere end omfordeling

Den svenske litteraturprofessor og filosof Martin Hägglund har skrevet en uhyre ambitiøs moppedreng af en bog. Den er både en analyse af eksistensens grundvilkår, et skånselsløst angreb på enhver religiøs verdensforståelse og en passioneret appel om et opgør med kapitalismens ødelæggende samfundsform

Aristoteles sammenblandede ikke Gud og det levende

Også uden for de traditionelle akademiske institutioner kan der bedrives hæderlig og grundig forskning. Forskning, der ifølge Annick Stevens tjener sit eget frigørende formål, selv om det handler om en så gammel traver som Aristoteles

Det seksuelle som notorisk utilfredsstillet begær

Hvad er sex? Spørgsmålet er uomgængeligt for alle levende, begærende og tænkende mennesker og titlen på den slovenske filosof Alenka Zupančičs nye bog. Sjældent har jeg læst et så filosofisk og eksistentielt udfordrende, men også vildt irriterende værk

Heideggers vejsidebombe

At Heideggers antisemitisme ikke overlever hans egen tænkning, gør det ikke mindre magtpåliggende at forstå, hvordan den for en tid udgjorde et afgørende element i hans filosofiske projekt. Det er den centrale pointe i nyoversat essay, hvor Jean-Luc Nancy bevæger sig med befriende afstand til de vante positioner i debatten om Heideggers ’Sorte hæfter’

Filosofi: Hvor sidder viljen?

I ’En lille bog om viljen’ skriver filosoffen Ole Thyssen om viljen i et eksistensfilosofisk perspektiv. Udvalgte stumper af viljens idéhistorie og skitser til en aktuel og genkendelig filosofi om viljen får mæle. Bogen er velskrevet og tankevækkende, men også lidt for let og selvforvisset

Tilbage til faglitteraturen, Svend Brinkmann, det er der, du hører hjemme

Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’

Der er håb for, at etisk adfærd kan tillæres

Filosofilærere med speciale i etik opfører sig ikke spor bedre end andre akademikere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at undervisning i etik ikke kan få folk til at opføre sig mere etisk, skriver professor Peter Singer i dette debatindlæg

Har vi stadig brug for suverænitet?

Den italienske parlamentariker og filosof Carlo Galli taler i ny bog for en rehabilitering af suverænitetsbegrebet. Projektet er nødvendigt og tilføjer vigtige nuancer til vores forståelse af tidens politiske kriser

Buddhistisk munk: Kronik om spiritualitet er en intellektuel beskrivelse af noget, som intellektet ikke har nogen forudsætning for at forstå

Spirituelle mennesker bekymrer sig meget lidt om at finde begreber og argumenter, der kan overbevise andre om det, de tror på. Derfor er filosofien muligvis ikke den bedste vej til at forstå spiritualitet, skriver den buddhistiske munk Finn Milo i dette debatindlæg.

Klimakrisen er ikke som atombomben: Frygten er en helt ny erkendelse

Naturen er triviel, gennemskuelig og forudsigelig, og mennesket er dramatisk og interessant. Det har vi lært af vores filosofi. Men det passer ikke, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  2. Den svenske litteraturprofessor og filosof Martin Hägglund har skrevet en uhyre ambitiøs moppedreng af en bog. Den er både en analyse af eksistensens grundvilkår, et skånselsløst angreb på enhver religiøs verdensforståelse og en passioneret appel om et opgør med kapitalismens ødelæggende samfundsform
  3. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  4. Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
  5. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  6. Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  7. Biokemiker Jesper Hoffmeyer mener, at han gennem de seneste 20-30 år har fået mere og mere ret i det, han også har fået tæv for; nemlig påstanden om, at livsprocesserne må forstås semiotisk, som tegnprocesser. Hans seneste bog, ’Overfladens dyb’, er et opgør med både den gen-centrerede biologi og psykologien
  8. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab