Emne

filosofi

Langsomme samtaler
26. november 2022

Filosof Donatella Di Cesare: Vores demokrati handler i dag om at sikre, at vi ikke kommer i berøring med hinanden

Coronakrisen afslørede ifølge den italienske filosof Donatella Di Cesare adskillige ubehagelige sandheder om vores samfund, som vi længe havde fortrængt
Coronakrisen afslørede ifølge den italienske filosof Donatella Di Cesare adskillige ubehagelige sandheder om vores samfund, som vi længe havde fortrængt
Bogkritik
26. november 2022

Habermas har undersøgt, hvordan de sociale medier påvirker vores samfund. Diagnosen er ikke opmuntrende

Jürgen Habermas’ kritiske teori var længe båret af et håb om, at det var muligt at skabe et fornuftsbåret demokrati. Det håb er der ikke meget tilbage af i den 93-årige tyskers seneste udgivelse
Det er imponerende, at Habermas i en alder af 93 år kan og gider blive ved med i den grad at sætte sig ind i samtidig politik, forskning og offentlige diskussioner. Her ses den tyske filosof i 2017.
bogkritik
25. november 2022

Hannah Arendt om, hvordan vi kan undgå at være med til at holde totalitære regimer i live

Hannah Arendt svarer på spørgsmålet: Kan jeg holde ud at leve med mig selv? Kan jeg se mig selv i øjnene, når jeg bidrager til at holde systemer i live, jeg i bund og grund ikke kan eller vil forsvare?
Hannah Arendt taler den moralske integritet frem. Mennesket er nemlig nødt til at leve sammen med sig selv, så længe det lever.
Klumme
23. november 2022

Vi tildeler kritik alt for høj status i både skolesystemet og samfundet

Det at være kritisk har i alt for mange årtier været alt for højt prioriteret i vores samfund. Virkelig kritik kræver indsigt og indlevelse, og det kan godt tage et lille liv at opnå
Vores skolesystem tildeler kritik en alt for høj status. Det må altid komme bagefter, efter læreprocessen, efter at have tilegnet sig viden, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen.
Anmeldelse
22. oktober 2022

Borgerkrigene er kommet for at blive, hævder Giorgio Agamben i egensindigt værk

Den italienske filosof Giorgio Agamben tager læseren med ud på to dybe dyk ned i idéhistorien og påstår samtidskritisk, egensindigt og frejdigt, at intet politisk system kan ’undvære’ eller overflødiggøre borgerkrigen. Har han ret?
Agamben viser os blandt andet, at Hobbes’ Leviathan (først den enevældige konge og siden den ’rene’ stat) også må fortolkes som et monster, der er dømt til undergang.
Anmeldelse
15. oktober 2022

Civilisationens historie er også historien om en uløselig konflikt mellem to former for omsorg

Coronakrisen viste den konflikt, der kan opstå mellem statens omsorg for sine borgere og individets omsorg for sig selv. Det fik filosoffen Boris Groys til at undersøge omsorgens filosofiske tradition. Resultatet er den velskrevne bog ’Philosophy of Care’, der når vidt omkring i den europæiske tænkning uden dog at bringe så meget nyt til bordet
Konflikten mellem statens omsorg for individet og individets omsorg for sig selv blev tydelig under coronakrisen. Det beskriver Boris Groys i bogen ’Philosophy of Care’.
Nekrolog
14. oktober 2022

Den økologiske tidsalders store fortolker Bruno Latour er død

Bruno Latour (22.6.1947-9.10.2022) ville være økologernes svar på Karl Marx, og hans filosofi er et vigtigt bidrag til en offentlig-politisk dialog om kollektiv handling i de økologiske krisers tidsalder
Bruno Latour (22.6.1947-9.10.2022) ville være økologernes svar på Karl Marx, og hans filosofi er et vigtigt bidrag til en offentlig-politisk dialog om kollektiv handling i de økologiske krisers tidsalder
Anmeldelse
8. oktober 2022

’Magnificent Rebels’ føles nogle gange som en kaotisk Whatsapp-gruppetråd fra 1790’erne

Andrea Wulf genfortæller historien om opkomsten af den romantiske filosofi og litteratur ved at bevæge sig væk fra de store tanker og tæt på de nære relationer. Det er underholdende og oplysende, men fokusset på de sociale bånd er på én gang bogens styrke og svaghed
Friedrich von Schiller, Goethe og brødrende Wilhelm og Alexander von Humboldt var alle del af en kreativ og levende gruppe af fritænkere ved universitetet i Jena i slutningen af 1700-tallet. Gennem deres korrespondancer beskriver Wulf gruppen, der ofte føles tættere på et revolutionært kunstnerkollektiv fra 1970’erne end indbyggere i absolutismens, landlige Europa før jernbanens og telegrafens opkomst.
Anmeldelse
8. oktober 2022

Dengang Durkheim gjorde op med idéen om, at mennesket kan forklares alene ud fra biologi

I 1892 påbegyndte Émile Durkheim en forelæsningsrække med det formål at vise, at der må en sociologisk metode til for at forstå forbrydelsens natur. Det hidtil uudgivne materiale udfylder et hul i sociologiens historie
Durkheims centrale argument er, at en forbrydelse ikke er udtryk for visse sygelige elementer i samfundet, men for en ’normalitet’. Det, der varierer, er hvilke typer af handlinger der straffes. Her ses en celle fra dødsgangen i USA.
Kronik
1. oktober 2022

Videnskaben kan ikke se sine blinde vinkler. Så selvfølgelig skal de berørte grupper høres

Det vækker kritik, at et stort videnskabeligt tidsskrift vil afvise at udgive »potentielt skadeforvoldende« forskning på baggrund af berørte gruppers vurdering. Men kritikken hviler på en præmis om, at videnskab er et magttomt rum. Og det er det ikke
Det vækker kritik, at et stort videnskabeligt tidsskrift vil afvise at udgive »potentielt skadeforvoldende« forskning på baggrund af berørte gruppers vurdering. Men kritikken hviler på en præmis om, at videnskab er et magttomt rum. Og det er det ikke

Sider