Emne: filosofi
Seneste artikler

Lidenskabeligt angreb på verdensspaltningen

Den hertillands stort set ukendte og ulæste tyske filosof, kropsfænomenologen Hermann Schmitz, byder sig til i to nyoversatte værker. Hans egensindige kropstænkning kan læses som et vildt voksende begrebsligt og metaforisk frontalangreb på den toneangivende og magtfulde vesterlandske idéhistorie
I sit senere værk ’The Impossible Exchange’ fra 2001 foreslog den postmoderne teoretiker Jean Baudrillard, at illusionen er et grundvilkår, og at man må forsone sig med meningsløsheden.

 

 

Har postmodernisterne banet vejen for Trump?

En række filosoffer og samfundstænkere har de seneste måneder i ætsende indlæg sat postmodernismen på anklagebænken, sigtet for snigmordet på den objektive sandhed og fremkomsten af fænomener som ’alternative fakta’ og ’fake news’. Uden postmodernismen ville Trump aldrig have været en mulighed, siger de. Men har de ret?

Rainer Forst: Venstrefløjsnationalismen er en falliterklæring

Socialdemokraterne og venstrefløjen kan ikke ignorere den globale uretfærdighed, som migrationsstrømmene er udtryk for. Frem for at kopiere højrepopulisterne bør man opbygge visioner for transnationalt demokrati og en demokratisk styring af den globale økonomi, mener Frankfurterskolens nyeste store filosof Rainer Forst
Skal Paulus sammenlignes med det forrige århundredes revolutionære, er Trotskij – her på et møde i København i 1932 – et bedre bud end Lenin, fordi han netop mente, at kommunismen skulle forkyndes for alle folkeslag, ligesom Paulus ville eksportere jødiske værdier som monoteisme og næstekærlighed til hele det græsk-romerske Europa.

Debat: Kristendommens Lenin og filosofiens Donald Trump

Hvis Apostlen Paulus er kristendommens Lenin, er professor Ole Thyssen filosofiens Donald Trump. De alternative fakta står i kø i Thyssens portræt af Paulus. Men den historiske Paulus var en pionér, hvad angår tænkning om multikulturel sameksistens. Og så var han ikke kristen
Aksel Haaning har skrevet en ny bog om den schweizisk psykiater – og ven af Freud – Carl Gustav Jung. I sin læsning er Haaning blevet forundret over den gennemførte selvkritik af vestlige mentalitet skrevet allerede i mellemkrigsårene.

’Hver enkelt europæer bærer den ydre katastrofe indeni’

Jung gør den iagttagelse, at hver enkelt europæer i sin psyke bærer den katastrofe, der finder sted i den ydre virkelighed. Aksel Haaning har i sin nye bog ’Aurora’ været på sporet af en ny forståelse af Jung, der i sin ekstreme kritik af den vestlige mentalitet i høj grad gælder i dag

Indfør et filosofikum i folkeskolen

Skoling i filosofi og kritisk tænkning bør ikke kun være noget, universitetsstuderende får. Hvis vi skal sikre demokratisk engagement og væbne os mod fake news og manipulation, skal vi i gang allerede i folkeskolen

Et festskrift, der larmer lidt for lidt

At tænke er og bliver noget andet end at vide – filosofi er ikke videnskab. Festskriftet til den danske filosof Søren Gosvig Olesen i anledning af dennes 60-års fødselsdag er en blandet landhandel, men bestemt ikke en rodebutik
I sin bog forsøger Hans Hauge at bagatellisere Heideggers nazisme ved at påstå, at Heidegger kun var ’lidt nazist’. Men hvordan kan man være lidt nazist? Enten er man det, eller også er man ikke

Til sagen for Heidegger

I sin bog forsøger Hans Hauge at bagatellisere Heideggers nazisme ved at påstå, at Heidegger kun var ’lidt nazist’. Men hvordan kan man være lidt nazist? Enten er man det, eller også er man ikke

Hylende morsom

Kun Lucky Lu­ke er mere træfsikker og en anel­se hurtigere end Hauge, når det handler om at skrive en bog om Løgstrup og Heidegger i en blanding af biografi, diskussion og erindringer

Heideggers nazisme er svær at få øje på

0,3 procent af den kæmpe tekstmasse, som de første fire bind af Heideggers ’sorte hæfter’ udgør, handler om jøder. 97,7 gør ikke. Alligevel tales de 0,3 procent op til at være hele sandheden – måske fordi det er karrierefremmende at lægge vægten her?

Sider

Mest læste

  1. Jung gør den iagttagelse, at hver enkelt europæer i sin psyke bærer den katastrofe, der finder sted i den ydre virkelighed. Aksel Haaning har i sin nye bog ’Aurora’ været på sporet af en ny forståelse af Jung, der i sin ekstreme kritik af den vestlige mentalitet i høj grad gælder i dag
  2. Kærlighed er en livslang kamp mod nydelse og egoisme og for en forståelse af verden, der overskrider den enkeltes verdensforhold og giver livet den størst mulige mening. Ny Alain Badiou-oversættelse angriber tidens serielle monogami, dating og sex-fiksering
  3. Socialdemokraterne og venstrefløjen kan ikke ignorere den globale uretfærdighed, som migrationsstrømmene er udtryk for. Frem for at kopiere højrepopulisterne bør man opbygge visioner for transnationalt demokrati og en demokratisk styring af den globale økonomi, mener Frankfurterskolens nyeste store filosof Rainer Forst
  4. Filosoffen Johannes Sløk var den frække drenge i klassen af aarhusteologer og en jonglør med sproget. Han sympatiserede med det uborgerlige og anarkistiske, oprøret mod autoriteterne og alt autoritært. Men da det antiautoritære med marxismen blev dogmatisk, tog han orlov for at oversætte Shakespeare. I anledning af Sløks 100-årsdag på onsdag skriver Søren Gosvig Olesen her om den store filosof og hans eksistentialismeskrift
  5. En række filosoffer og samfundstænkere har de seneste måneder i ætsende indlæg sat postmodernismen på anklagebænken, sigtet for snigmordet på den objektive sandhed og fremkomsten af fænomener som ’alternative fakta’ og ’fake news’. Uden postmodernismen ville Trump aldrig have været en mulighed, siger de. Men har de ret?
  6. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  7. Arne Jørgensen har skrevet en både underholdende og oplysende introduktion til den tyske filosof, der levede gennem hele det 20. århundrede: Hans-Georg Gadamer
  8. Menneskets værdighed krænkes, når det systematisk nægtes en rimelig anerkendelse. Den tyske filosof Alex Honneth er blevet verdenskendt for sin sociale kritik, der fokuserer på følgerne af manglende anerkendelse og den subjektive oplevelse af ringeagt, skriver Jürgen Habermas i en hyldest til lederen af den berømte Frankfurterskole, efter han for nylig fyldte 60 år