Emne

filosofi

Det forkromede tidsspilde

Heftigt opgør med arbejdskulturens parasitisme

Ny bog: Velkommen til tingenes verden

Den amerikanske filosof Graham Harman vil gøre op med antropocentrisk tænkning

Troldmændenes tid

I sin nye og ualmindeligt veloplagte bog, ’Zeit der Zauberer’, lykkes det i bemærkelsesværdig grad for Wolfram Eilenberger at få flettet fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori såvel som en træffende tidsdiagnosticering af 1920’ernes Tyskland sammen til en både underholdende og tankevækkende fortælling

Vi bør bruge Foucault til at forstå den spirituelle opblomstring, der finder sted i Vesten i dag

Foucault kan hjælpe os til at forstå, hvorfor spiritualitet er blevet en større del af vores vestlige kultur og selvopfattelse. Derfor bør videnskaberne indlemme filosoffens tanker i stedet for at bandlyse dem

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket

Filosofi: En skæbnesvanger distinktion

Den skelnen mellem mennesket og dyret, der altid har været et vigtigt anliggende for den vestlige tænkning, er langtfra politisk uskyldig. Det viser den italienske filosof Giorgio Agamben i ’Det åbne’, der nu kan læses på dansk

FOLK

FOLK fra dagens avis

Filosofi: Badiou lever, men det gør hans tanker ikke

Det er muligt, at den franske filosof Alain Badiou er lykkelig, men hans bog om lykken er ifølge Søren Gosvig Olesen ikke noget at råbe hurra for

Per Aage Brandts pseudoafsløringer om Foucault falder for et typisk Foucault-kneb

Michel Foucaults spillevende, posthume begærsgenealogi spidder kristendommen. Dag Heede svarer igen på Per Aage Brandts kritiske udlægning af Foucaults spiritualitet

Sider

Mest læste

  1. Foucault kan hjælpe os til at forstå, hvorfor spiritualitet er blevet en større del af vores vestlige kultur og selvopfattelse. Derfor bør videnskaberne indlemme filosoffens tanker i stedet for at bandlyse dem
  2. Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet
  3. Hvad er det, du vil, at jeg skal gøre?
  4. Michel Foucaults spillevende, posthume begærsgenealogi spidder kristendommen. Dag Heede svarer igen på Per Aage Brandts kritiske udlægning af Foucaults spiritualitet
  5. Verden er ikke tynget af at være regeret af de klogeste. Mens Platon i ’Staten’ kredsede om muligheden for at gøre filosofkongen til regent, tager en ny doktorafhandling om Platons værk fat om spørgsmålet: Hvordan kan vi få filosofevnen til at blomstre i samfundet? Hvordan kan vi alle blive nysgerrige, upartiske, uden magtvilje og opnå sans for retfærdighed og kærlighed til sandhed?
  6. Kærlighed er en livslang kamp mod nydelse og egoisme og for en forståelse af verden, der overskrider den enkeltes verdensforhold og giver livet den størst mulige mening. Ny Alain Badiou-oversættelse angriber tidens serielle monogami, dating og sex-fiksering
  7. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  8. Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket