Emne

filosofi

Tænkning til tiden

Med ’Der Sinn des Denkens’ (dansk: ’Tænkningens sans’) har Markus Gabriel skrevet en bog om tænkningens væsen, der pudsigt nok er lige så usnobbet og populærvidenskabelig, som den er ultrasnobbet og overambitiøs

Borgerkrigen som grænsefænomen

Filosofistjernen Giorgio Agamben udfolder borgerkrigen som paradigmet for politik i Vesten. Man kunne have ønsket sig større begrebslig præcision, hvis denne forestilling virkelig skulle have været overbevisende

Filosofiens rockstjerner Slavoj Zizek og Jordan Peterson mødes til samfundskritisk stadionkoncert

Det er giganternes kamp i moderne popfilosofi, når konservative Jordan Peterson og marxisten Slavoj Zizek mødes foran en udsolgt arena

Vi er alle blinde

To essays: ’Menneskelig blindhed og livets betydning’ foreligger nu på dansk med 120 års forsinkelse. Den amerikanske filosof og psykolog William James advarer os imod at forhåndsfordømme andre mennesker og glemme egen blindhed. Men hvor langt rækker det sympatiske forehavende?

En fransk tænker viser, hvor vi skal handle, hvis vi vil være med til at forandre verden

Den franske tænker Pierre Rosanvallon har skrevet en enestående bog om de seneste 50 års eksperimenter med frigørelse i fællesskab

Schopenhauer var Svend Brinkmann 150 år før Svend Brinkmann – bare bedre

Lyseslukkerfilosoffen Schopenhauers saliggørende sortsynede livsvisdom fungerer fornemt som feel-good-feel-bad-teater på Betty Nansen Teatrets Edison-scene

Krisen er både voldsomt kaos og mulighed for radikal forandring

I en række essays demonstrerer den tyske filosof Christoph Menke, hvordan en krisetid præget af angst og magtesløshed kan åbne en ny horisont for den kritiske tænkning

Filosofi: Er hunde og katte overhovedet dyr?

En hund eller en kat kan reagere på ord og opfatte tegn fra mennesket. Men er det sprog eller blot udtryk for den prægning, menneskets omgang med dyrene gennem årtusinder har efterladt? Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen går i ny bog om bord i den klassiske problemstilling om dyrs åndsliv og mentale evner

Radikalisme: En venstrefløj uden marxisme

Radikalismen har som politisk retning ingen aktier i de østeuropæiske regimer, den erstatter ikke kirkens dogmer med ateistiske – og den ikke behøver at gå i takt for at kritisere det bestående

Et liv er forbi: Filosofi skader ikke – og det er nok

Selv om Jørgen Dehs blev smidt ud af skolen som 16-årig, forhindrede det ham ikke i at blive en vellidt filosof og underviser på universitetet. For ham var filosofien vigtig i sig selv. Om den nyttede noget, var underordnet

Sider

Mest læste

  1. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  2. Den svenske litteraturprofessor og filosof Martin Hägglund har skrevet en uhyre ambitiøs moppedreng af en bog. Den er både en analyse af eksistensens grundvilkår, et skånselsløst angreb på enhver religiøs verdensforståelse og en passioneret appel om et opgør med kapitalismens ødelæggende samfundsform
  3. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  4. Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
  5. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  6. Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  7. Biokemiker Jesper Hoffmeyer mener, at han gennem de seneste 20-30 år har fået mere og mere ret i det, han også har fået tæv for; nemlig påstanden om, at livsprocesserne må forstås semiotisk, som tegnprocesser. Hans seneste bog, ’Overfladens dyb’, er et opgør med både den gen-centrerede biologi og psykologien
  8. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab