Emne

filosofi

Buddhistisk munk: Kronik om spiritualitet er en intellektuel beskrivelse af noget, som intellektet ikke har nogen forudsætning for at forstå

Spirituelle mennesker bekymrer sig meget lidt om at finde begreber og argumenter, der kan overbevise andre om det, de tror på. Derfor er filosofien muligvis ikke den bedste vej til at forstå spiritualitet, skriver den buddhistiske munk Finn Milo i dette debatindlæg.

Klimakrisen er ikke som atombomben: Frygten er en helt ny erkendelse

Naturen er triviel, gennemskuelig og forudsigelig, og mennesket er dramatisk og interessant. Det har vi lært af vores filosofi. Men det passer ikke, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

Center for Vild Analyse: Negativ viden

Kan man godt være imod viden? Ja, hvis man er for sandhed

Læst udefra: Læs Kant, som du vil, men afliv ikke hans tænkning

Med Immanuel Kant blev tænkningen menneskelig, siges det. Denne begivenhed er lige så central for den vestlige filosofihistorie, som den kan være vanskelig at formidle. Ny introduktion fejler, hvor andet populærfilosofi undertiden også gør

Habermas fylder 90 år: »Han har jo ret, når han tager parti for fornuften«

Den tyske filosof Jürgen Habermas, der i dag fylder 90 år, er ikke synderligt god til at lytte til sine filosofiske modstandere. Men han er brandaktuel – og vil fortsat blive læst om 90 år, mener den danske Habermas-kender Steen Nepper Larsen

I 90 år har Habermas utrætteligt forsvaret fornuften og moderniteten

Tyskland fejrer tirsdag verdens måske mest betydningsfulde nulevende filosof, Jürgen Habermas, der fylder 90 år. Hans sproglige idealisme er slebet til med årene, men i en tid med fake news og illiberale demokratier er Habermas’ ukuelige tro på samtalen, demokratiet og den kapitalismekritiske fornuft stadig rygende aktuel

Nekrolog: En opdagelsesrejsende i tænkningens verden

Michel Serres var flådeofficer, rugbyspiller og filosof. I over 50 bøger undersøgte han menneskelige vidensdiscipliner og udviklede en ’nomadefilosofi’, der optimistisk ville favne og forme fremtiden

Filosofi: Det er ikke udtryk for dannelse at foragte drømmen om lykke

Drømmen om lykke er ikke et snedigt optimeringsredskab i konkurrencestatens tjeneste. Og man kan godt arbejde aktivt for at opnå lykke uden at være et underlødigt menneske eller et offer for sit eget selvbedrag, hedder det i ny bog

Fra filosoffen i tønden til filosoffen i badekarret – de intellektuelle superstjerner har fundet en ny scene

I oldtidens Grækenland kunne man tage en tønde på. I efterkrigstiden kunne man iscenesætte sig selv på de parisiske cafeer. I dag holder de intellektuelle superstjerner shows. Som den franske filosof Bernard-Henri Lévy, der søndag hoppede fuldt påklædt i et badekar foran et fyldt Skuespilhus. Superstjernegørelsen af samfundets intellektuelle er ikke ny – men det er kommercialiseringen, siger lektor

Nils Gunder Hansen har skrevet verdens bedste, mindst vigtige bog

Litteraturprofessoren, Nils Gunder Hansen, har begået en besnærende biografi om sit ungdomsidol, teologen og filosoffen Jørgen K. Bukdahl, der trods indsigt og engagement ikke når helt i mål

Sider

Mest læste

  1. Jeg forudser, at de fleste i løbet af de næste 14 dage vil opleve udgangsforbuddet medføre en frigørende klarhed om eget liv. Coronaen kan fortælle os, at frihed er at være bundet af nogle meningsfulde bånd. Og at disse bånd aldrig er kapitalismens, men kærlighedens, skriver forfatter og filosof Finn Janning i dette debatindlæg
  2. Er smittefaren et belejligt påskud til at intensivere den biopolitiske kontrol med befolkningen? Og kan man forestille sig et demokratisk – altså kommunistisk – svar på virussen, som ikke styrker staten? Filosofferne forsøger at forholde sig til den virale panik, men indtil videre viser COVID-19 sig rimelig immun over for overbevisende analyser
  3. Den italienske filosof Roberto Espositos bog ’Communitas’ – Fællesskabet – bør læses af alle og enhver, der frygter grænseoverskridende og ukontrollable fænomener som coronavirussen og flygtningestrømmene. Den provokerende erkendelse er, at fællesskabet hverken bygger på etnicitet, tro, en fælles historie eller en kulturel substans
  4. I ’En lille bog om viljen’ skriver filosoffen Ole Thyssen om viljen i et eksistensfilosofisk perspektiv. Udvalgte stumper af viljens idéhistorie og skitser til en aktuel og genkendelig filosofi om viljen får mæle. Bogen er velskrevet og tankevækkende, men også lidt for let og selvforvisset
  5. Sven Ove Gade tegner et overbevisende usympatisk portræt af sin forgænger som chefredaktør på Ekstra Bladet
  6. Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har skrevet en aktuel og kritisk bog om det, alle snakker om, når de peger på deres modstander: ondskab
  7. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  8. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...