Emne

filosofi

Sjælen er et verbum

Peter Sloterdijk lever efter Søren Kierkegaards devise: ikke en dag uden en linje på papiret. Med fem års forsinkelse byder 540 stærkt redigerede sider sig nu til fra årene 2011-13. De kronologisk optegnede notitser er stemningsladede og retorisk turnerede ’øjebliksguder’. Der er ikke tale om private dagbogsblade eller om rene afbildninger af svundne tider, men om en pointeret dialektik mellem et mikro- og makrohistorisk perspektiv på samtiden

Visdom fra sygdom?

I sin seneste bog forsøger Jonathan Lear på sprogligt og teoretisk veloplagt manér at bringe filosofien og psykoanalysen i dialog. Det lykkes i vid udstrækning for Lear at argumentere overbevisende for, at de to discipliner i virkeligheden ikke rigtig kan klare sig uden hinanden – men at det først for alvor slår teoretiske gnister, når Freud og filosofferne slår pjalterne sammen

FOLK

FOLK fra dagens avis
Anmeldelse

Morten Albæk leverer endnu et tilbud om verdens frelse og meningen med livet

Filosof og leder Morten Albæk har skrevet et velment bud på new new management

Henry Kissinger: Det haster med at tage magten over den kunstige intelligens

Kunstig intelligens er ved at forandre verden i en målestok, menneskeheden hverken har sprog eller begreber for. Hvis teknologiens utilsigtede bivirkninger ikke skal overskygge dens potentielle fremskridt, skal lande og regeringer gøre forskning og udvikling til nationale målsætninger. Og perspektivet må være at knytte kunstig intelligens til humanistiske traditioner, skriver den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry A. Kissinger

Center for Vild Analyse: Det langsomme ur

Du kan købe et ur, der viser, at du har tid til at have tid, men kan du også købe et Heidegger-ur eller et Kierkegaard-ur?

Verden eksisterer ikke!?

I sin underholdende og til tider hæsblæsende Spiegel-bestseller, ’Hvorfor verden ikke findes’, forsøger Markus Gabriel at overbevise os om, at ’verden’ slet ikke findes. Undervejs kommer vi i høj fart omkring bl.a. hekse, det fysiske univers, The Muppet Show, vulkanen Vesuv, materialisme, tv-serien Seinfeld og en eftertrykkelig metafysikkritik

Kampen mellem humaniora og humaniora

Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser

Det rasende ’jeg’ taler altid til et ’vi’

Man kan altid gå tilbage til Hegel, hvis man vil forstå, hvordan mennesker kan blive frie

Karl Marx nåede aldrig selv at opleve sin status som politisk orakel

Karl Marx var en stridbar herre, der levede et fortumlet liv i revolutionens tjeneste. Hans hovedværk, ’Kapitalen’, beskriver den kapitalistiske økonomis bevægelseslove – og forudser dens uundgåelige sammenbrud

Sider

Mest læste

  1. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  2. Den svenske litteraturprofessor og filosof Martin Hägglund har skrevet en uhyre ambitiøs moppedreng af en bog. Den er både en analyse af eksistensens grundvilkår, et skånselsløst angreb på enhver religiøs verdensforståelse og en passioneret appel om et opgør med kapitalismens ødelæggende samfundsform
  3. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  4. Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
  5. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  6. Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  7. Biokemiker Jesper Hoffmeyer mener, at han gennem de seneste 20-30 år har fået mere og mere ret i det, han også har fået tæv for; nemlig påstanden om, at livsprocesserne må forstås semiotisk, som tegnprocesser. Hans seneste bog, ’Overfladens dyb’, er et opgør med både den gen-centrerede biologi og psykologien
  8. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab