Emne

filosofi

Vi tager økonomien tilbage

»Økonomi er ikke anvendt matematik – det er socialvidenskab«

Økonomien er en kampplads for ideer, ikke en teknisk disciplin. Men det opdager vi kun, hvis vi beskuer faget fra et idéhistorisk perspektiv, hvor den økonomiske teori viser sig som konfliktfuld intellektuel debat frem for endegyldig enhedsvidenskab. Kun ved at studere den økonomiske teoris historie bliver det klart, at der intet definitivt er ved tingenes nuværende tilstand

Tilbage til fremtiden – med Platon i hånden

I sin tankevækkende bog om Platon som kritisk teoretiker slår den amerikanske filosof Jonny Thakkar til lyd for, at der stadig er væsentlig inspiration at hente i Platons ’Staten’, hvis man leder efter argumentatorisk ammunition til en kritik af nutidens politiske situation

Kampen om anerkendelse har dybe rødder

Socialfilosoffen Axel Honneth præsenterer en begavet sammenlignende analyse af ideen om anerkendelse i fransk, engelsk og tysk filosofi, men forbindelsen til nutiden vakler

’En lille bog om kærlighed’ løfter sig glimtvis over det småsludrende og uudfoldede

Filosoffen Søren Gosvig Olesen er både velskrivende og skarpsindig. Alligevel bliver man mere blændet end oplyst af hans lille bog om kærlighed

Kære unge studerende: Her er de værker, du skal læse, hvis du vil gøre dig fri af den hvide mand

Du skal forstå de systemer, du vil smadre, hvis du vil gøre det ordentligt. Her er Informations kanon over den hvide mands kulturhistorie, som du bør læse, før du går i gang med nedrivningen

Ny Nietzsche-bog: Har vi slet ikke opdaget, at Gud er død?

’Vi frygtløse’, den femte og sidste bog af Nietzsches værk om ’Den muntre videnskab er nu omsider oversat til dansk. Al Nietzsches snak om Guds død tjener altid som en anledning til at tage fat i det, der virkelig interesserer ham: måden, hvorpå Gud ikke er død

Der er håb for fremtiden, men ...

Menneskeheden skal nok overkomme klimaforandringerne, men mennesket vil opleve store omvæltninger og traumatiske kriser, før teknologien finder en løsning på den globale opvarmning. Den australske filosof Peter Singer opfordrer til civil klimaaktivisme i håb om at minimere de potentielle ødelæggelser

Center for Vild Analyse: Følelser kommer udefra

Kinderæg handler om begær. Det har vi længe vidst. Men nu viser det sig, at de også handler om angst

Vi er en lille smule jaloux alle sammen

Næsten alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Men ligesom de fleste ikke er mere skæve rent psykisk, end at de kan få en hverdag til at hænge sammen, sådan kan de fleste også leve med deres jalousi. For nogen gør den dog livet uudholdeligt

Nietzsche kan befri de unge fra deres slavemoral

Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed

Sider

Mest læste

  1. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  2. Den svenske litteraturprofessor og filosof Martin Hägglund har skrevet en uhyre ambitiøs moppedreng af en bog. Den er både en analyse af eksistensens grundvilkår, et skånselsløst angreb på enhver religiøs verdensforståelse og en passioneret appel om et opgør med kapitalismens ødelæggende samfundsform
  3. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  4. Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
  5. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  6. Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  7. Biokemiker Jesper Hoffmeyer mener, at han gennem de seneste 20-30 år har fået mere og mere ret i det, han også har fået tæv for; nemlig påstanden om, at livsprocesserne må forstås semiotisk, som tegnprocesser. Hans seneste bog, ’Overfladens dyb’, er et opgør med både den gen-centrerede biologi og psykologien
  8. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab