Emne

filosofi

Filosofihistoriens vildeste dannelsesprojekt

Nietzsche var radikal kulturkritikker, men ligesom han i sit eget liv sloges med at finde sig selv og det gode liv, handler hans filosofi langt hen ad vejen om dannelse til det gode liv. To nye Nietzsche-bøger – en stor biografi og hans værk om dannelse – er vidunderlig læsning

Verdenskendt filosof: Danmark bør sende sine coronamilliarder til Indien og Afrika

En lille pige falder ned i en brønd. Det koster ti millioner kroner at redde hende op. Hvad bør vi gøre? Jo, siger den verdensberømte moralfilosof Peter Singer, vi bør lade pigen dø og bruge pengene på børn i Afrika, hvor det er billigere at redde liv. Sådan bør Danmark også tænke om corona

Vi skal ikke måle pandemiens pris i penge eller sundhed, men i velvære

Nedlukninger redder menneskeliv, men hvordan skal vi veje fordelen heraf op imod ulemper som arbejdsløshed, social isolation og konkurser? Svaret er, at vi må vurdere de forskellige politiske strategier på deres virkning på vores samlede velvære, skriver Peter Singer og Michael Plant i dette debatindlæg

Homer, Sofokles og Thukydid viser, hvor grænsen for den politiske leders magt går i en nødsituation

Tre skildringer af epidemier hos de gamle grækere viser, hvor sårbare politiske ledere er i de politiske kriser, som følger af smitsomme sygdomsudbrud

Vincent F. Hendricks formår ikke at vende verden i sin nye bog

Vincent F. Hendricks ønsker med sin nye bog at hjælpe os til at genvinde autonomien i en digital tidsalder, men han forbliver på behørig afstand af den lidenskab, enhver mobilisering kræver

Filosof: Når coronastormen er drevet over, kan Europa stå svækket tilbage

Europas lande tager så drastiske metoder i brug for at beskytte sig imod coronaepidemien, at det permanent kan skade de fundamentale demokratiske rettigheder, som kontinentets samfund bygger på, mener den fremtrædende italienske filosof Roberto Esposito

Ikke et ord om corona – og så alligevel

Den italienske filosof Roberto Espositos bog ’Communitas’ – Fællesskabet – bør læses af alle og enhver, der frygter grænseoverskridende og ukontrollable fænomener som coronavirussen og flygtningestrømmene. Den provokerende erkendelse er, at fællesskabet hverken bygger på etnicitet, tro, en fælles historie eller en kulturel substans

Efter 14 dages husarrest vil de fleste indse, at livsglæde ikke er forankret i ens cv

Jeg forudser, at de fleste i løbet af de næste 14 dage vil opleve udgangsforbuddet medføre en frigørende klarhed om eget liv. Coronaen kan fortælle os, at frihed er at være bundet af nogle meningsfulde bånd. Og at disse bånd aldrig er kapitalismens, men kærlighedens, skriver forfatter og filosof Finn Janning i dette debatindlæg

Har vi virkelig kun staten og coronaen at vælge imellem?

Er smittefaren et belejligt påskud til at intensivere den biopolitiske kontrol med befolkningen? Og kan man forestille sig et demokratisk – altså kommunistisk – svar på virussen, som ikke styrker staten? Filosofferne forsøger at forholde sig til den virale panik, men indtil videre viser COVID-19 sig rimelig immun over for overbevisende analyser

Uden erfaringer, teori og håb – ingen radikal samfundsmæssig forandring

»Kun hvis vi har et begreb om fortiden, kan vi vinde utopievnen tilbage, og først da kan vi udvikle frigørelsesfantasier, der består af vidende håb.« Således skriver den 85-årige filosof, sociolog og politiske dannelsesteoretiker Oskar Negt. Men formår hans bud at bryde med højredrejningens og fremmedfjendtlighedens kuldestrømme i samfundet?

Sider

Mest læste

  1. Forfatteren og reklamemanden Knud Romer er ved at blive blind. I en podcastserie inviterer han en parade af skiftende gæster som dramatikere, evolutionspsykologer og hospicesygeplejersker til en samtale i mørke og om mørke. Det hæver sig indimellem til det ekstraordinære
  2. Coronaepidemien synliggør vores samfunds patologiske socioøkonomiske tilstand, og den eneste medicin er en revitalisering af demokratiet, skriver den franske filosof Barbara Stiegler i en lille, men slagfærdig ny bog
  3. Det er fristende at tænke, at filosofi og generel dannelse skal ruste os moralsk i en tid med magtmisbrug, diskrimination og seksuelle krænkelser. Men man kan godt tro, man kæmper den gode kamp, mens ens grundpræmisser er løgne fra digitale ekkokamre, skriver bachelor i filosofi Sofie Ivan Andersen
  4. Georg Wilhelm Frierich Hegel har sat vores tid og historie på begreb og som ingen anden udfoldet de store sammenhænge. Nu forklarer vi hans filosofi forfra, men først kommer her historien om hans tid og hans liv – komplet med unge genier på kollegium, revolution i luften, prekære arbejdsforhold, knudrede sætninger, storhed og nogle ret berømte sidste ord
  5. Vi lever i dag ved en historisk epokes afslutning og på tærsklen til en ny. Præcis det samme gjorde Hegel – og derfor kan hans tænkning hjælpe os til at genfinde orienteringen i en tid med angst, desillusion og nederlag
  6. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  7. Arne Jørgensen har skrevet en både underholdende og oplysende introduktion til den tyske filosof, der levede gennem hele det 20. århundrede: Hans-Georg Gadamer
  8. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder