Menu
Log ind

Emne

filosofi

Nekrolog
Peter Kemp introducerede den brede befolkning til filosofi i boganmeldelser, kronikker og i radioen.

»Peter Kemp var et ideal for den ægte intellektuelle debattør«

Den netop afdøde filosof og teolog Peter Kemp skrev afhandling om engagementets filosofi, og han efterlevede den hele sit liv ved at forsøge at bringe filosofien ind i samfundsdebatten, mener filosofi-kolleger. Som ægte intellektuel debatterede og engagerede Kemp sig i alt fra teknologikritik, ældrepleje og folkeskolereform
Den satiriske systemdigter Sotades opfandt et særligt versemål – det sotadiske. Og måske også palindromdigtet. Hans digtform blev regnet for letbenet, sludrende og umandig, og indholdet i hans digte for dybt usømmeligt. Det kostede ham så også livet

Antikke provokatører 2: Sotades’ palindromdigte var pornografiske, når man læste dem baglæns

Den satiriske systemdigter Sotades opfandt et særligt versemål – det sotadiske. Og måske også palindromdigtet. Hans digtform blev regnet for letbenet, sludrende og umandig, og indholdet i hans digte for dybt usømmeligt. Det kostede ham så også livet
En af hovedfigurerne fra tv-serien ’Westworld’, robotten Dolores. Scifi-dramaer danner ofte grobund for debatter om bevidsthedens væsen, men den internationalt anerkendte bevidsthedsforsker Dan Zahavi er faktisk ikke så begejstret for de mere hypotetiske udforskninger af bevidsthedens væsen.

Hvis det lykkes at skabe bevidste robotter, medfører det et moralsk ansvar

Bevidstheden er en af videnskabens store gåder. Og med den hastige udvikling i kunstig intelligens bliver forståelsen af menneskets unikke oplevelsesverden kun mere relevant. Det er ikke naturvidenskab, men filosofi, som rummer svarene på mange af vores spørgsmål, mener den internationalt anerkendte filosofiprofessor Dan Zahavi
Den kyniske filosof Diogenes var mest kendt for at bo i et lerkar, men han var også god til at voksenmobbe. Hans yndlingsmobbeoffer var Platon. Hermed det første af forfatter Harald Voetmanns seks portrætter af den klassiske oldtids mest irriterende mænd, der havde særlige talenter for at bringe pis i kog

Antikke provokatører: Hvis ikke han var Diogenes, ville han helst være Diogenes

Den kyniske filosof Diogenes var mest kendt for at bo i et lerkar, men han var også god til at voksenmobbe. Hans yndlingsmobbeoffer var Platon. Hermed det første af forfatter Harald Voetmanns seks portrætter af den klassiske oldtids mest irriterende mænd, der havde særlige talenter for at bringe pis i kog
At genindføre et filosofikum på universiteterne var den tidligere Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds idé, men hans efterfølger Tommy Ahlers er også begejstret.

Nyt filosofikum skaber debat om universiteternes rolle

En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden

Undervisning er ikke reaktionært

I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt

Fornuft og følelse på preussisk

Hvad stiller fornuften egentlig op, når den opdager, at det er ufornuftigt at antage, at alting er fornuftigt, men hvor den stadig gerne vil kunne forstå den på mange måder ufornuftige verden, vi befinder os i? Sådan kunne man formulere en af de grundlæggende problemstillinger hos filosoffen Friedrich Schelling, hvis forelæsninger ’Om den nyere filosofis historie’ nu udkommer på dansk

Med filosoffen i blomsterhaven

I en byhave ud for Berlin drømmer filosoffen Byung-Chul Han sig langt væk fra digitalisering og selfiestænger. Hans nye bog er et lunkent forsøg på en samfundsdiagnose – men en smuk ode til jorden og dens blomsterflor

Læst udefra: Vi bygger en verden af åndelige former

Den amerikanske filosof Molly Farneth genlæser Hegel for at minde om, hvordan ideerne skal omsættes til institutioner og social praksis, hvis de skal gøres virkelige og vigtige for os

Genindfør filosofikum som metodelære for almendannelsens skyld

Hvis man lavede et nyt koncept med stor vægt på metodelære, ville det kunne få effekt på almendannelsen i almindelighed og på debatniveauet i særdeleshed

Sider

Mest læste

  1. Tilbage til faglitteraturen, Svend Brinkmann, det er der, du hører hjemme
    Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  2. Frihed for alle kræver mere end omfordeling
    Den svenske litteraturprofessor og filosof Martin Hägglund har skrevet en uhyre ambitiøs moppedreng af en bog. Den er både en analyse af eksistensens grundvilkår, et skånselsløst angreb på enhver religiøs verdensforståelse og en passioneret appel om et opgør med kapitalismens ødelæggende samfundsform
  3. Sisyfos var en lykkelig mand
    Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  4. De førende tænkere er filosoffer
    Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
  5. Engang lærte araberne os at tænke
    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  6. Den evigt aktuelle Machiavelli
    Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  7. ’Jeg har fået så mange tæv’
    Biokemiker Jesper Hoffmeyer mener, at han gennem de seneste 20-30 år har fået mere og mere ret i det, han også har fået tæv for; nemlig påstanden om, at livsprocesserne må forstås semiotisk, som tegnprocesser. Hans seneste bog, ’Overfladens dyb’, er et opgør med både den gen-centrerede biologi og psykologien
  8. Børn og døden
    ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab