Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

filosofi

Hegels politiske filosofi var en tænkning i modsætninger og konflikter, selvmodsigelse og selvoverskridelse. Han ville forpligte filosofien på samtiden og tænke sædeligheden ud fra det historisk eksisterende fællesskab i staten

For Hegel er konflikten det, der driver historien fremad

Hegels politiske filosofi var en tænkning i modsætninger og konflikter, selvmodsigelse og selvoverskridelse. Han ville forpligte filosofien på samtiden og tænke sædeligheden ud fra det historisk eksisterende fællesskab i staten
Vi er indrettet sådan, at vi med meget lidt tøven og stor vedholdenhed beskytter det, vi elsker – så vi må lære at elske verden, hvis vi vil passe på den, skriver dagens kronikør.

Det er ikke nok at frygte klimakatastrofer— vi må også elske verden for at beskytte den

Ønsket om overlevelse kan bringe os et stykke af vejen, hvis vi skal forhindre fremtidens klimakatastrofe. Men konsekvensberegninger alene kan ikke skabe de nødvendige forandringer. Vi må lære at elske verden for at beskytte den, skriver ph.d.-studerende i filosofi Benjamin Christensen i dette debatindlæg
Hegel så, at det borgerlige samfund er et kræmmersamfund med megen elendighed i bagagen. Men dette ’åndelige dyrerige’ skaber også betingelser for frihed og individualitet

Hegel var den første, der opdagede moderniteten

Hegel så, at det borgerlige samfund er et kræmmersamfund med megen elendighed i bagagen. Men dette ’åndelige dyrerige’ skaber også betingelser for frihed og individualitet
Vi lever i dag ved en historisk epokes afslutning og på tærsklen til en ny. Præcis det samme gjorde Hegel – og derfor kan hans tænkning hjælpe os til at genfinde orienteringen i en tid med angst, desillusion og nederlag

Judith Butler: Hvorfor skal vi læse Hegel i dag?

Vi lever i dag ved en historisk epokes afslutning og på tærsklen til en ny. Præcis det samme gjorde Hegel – og derfor kan hans tænkning hjælpe os til at genfinde orienteringen i en tid med angst, desillusion og nederlag
Georg Wilhelm Frierich Hegel har sat vores tid og historie på begreb og som ingen anden udfoldet de store sammenhænge. Nu forklarer vi hans filosofi forfra, men først kommer her historien om hans tid og hans liv – komplet med unge genier på kollegium, revolution i luften, prekære arbejdsforhold, knudrede sætninger, storhed og nogle ret berømte sidste ord

Du skal forstå Hegel, hvis du vil forstå din samtid – så nu forklarer vi Hegel forfra

Georg Wilhelm Frierich Hegel har sat vores tid og historie på begreb og som ingen anden udfoldet de store sammenhænge. Nu forklarer vi hans filosofi forfra, men først kommer her historien om hans tid og hans liv – komplet med unge genier på kollegium, revolution i luften, prekære arbejdsforhold, knudrede sætninger, storhed og nogle ret berømte sidste ord
Den ualmindelig langskæggede Pittsburgh-filosof Robert Brandom har begået en ualmindeligt omfattende moppedreng om G.W.F. Hegels famøse storværk fra 1807: ’Åndens fænomenologi’. Bogen er både et afsindigt tekstnært detailstudium og et originalt bud på en nyfortolkning, og det bliver svært at komme uden om Brandom for næste generation af Hegel-fortolkere

Logik for banankagebagere

Den ualmindelig langskæggede Pittsburgh-filosof Robert Brandom har begået en ualmindeligt omfattende moppedreng om G.W.F. Hegels famøse storværk fra 1807: ’Åndens fænomenologi’. Bogen er både et afsindigt tekstnært detailstudium og et originalt bud på en nyfortolkning, og det bliver svært at komme uden om Brandom for næste generation af Hegel-fortolkere
Hvis #MeToo eller klimabevægelsen eller Black Lives Matter tænker og provokerer, så er det, fordi de holder fast i universalismen, nærmest som en slags arbejdsplads.

Center for Vild Analyse: En intellektuel bevægelse kræver, at man kan være tro mod noget andet end sit CV

Ville Derrida være stillet op til en DHL-stafet?
I filosofien er der ikke tradition for at tænke sammen – men derimod at skrive i eget navn og stå på mål for det. Men gør det så et tænkekollektiv som Center for Vild Analyse til en rygdækning eller en styrke, spørger vi i vores serie om kollektiver

Når de bliver uenige i Center for Vild Analyse, tager de en ’surhedsrunde’

I filosofien er der ikke tradition for at tænke sammen – men derimod at skrive i eget navn og stå på mål for det. Men gør det så et tænkekollektiv som Center for Vild Analyse til en rygdækning eller en styrke, spørger vi i vores serie om kollektiver
»Jeg tror at vi lever alt for hurtigt, i forhold til hvad vi kan holde til.« siger filosof Anders Fogh Jensen.

Filosof: I fremtiden bør demokratiet erstattes af en fornuftig, bedrevidende stat

I fremtiden skal ’den fornuftige stat’ varetage alle borgernes interesser ved hjælp af et diktatorisk styre. Arbejdsugen skal forkortes, der skal omfordeles noget mere, og staten skal sørge for rammer til dannelse og forfinelse, så alle får tid til at flytte ind i den identitet, de i dag kun lever ved siden af. Sådan lyder filosof Anders Fogh Jensens utopi for et samfund efter corona
Den hollandske filosof, Baruch de Spinoza.

Når panteisme møder feministisk metafysikkritik

I sin seneste bog Pantheologies: Gods, Worlds, Monsters afsøger Mary-Jane Rubenstein mulighederne for konstruktionen af en ny panteisme. Det kan ved første øjenkast virke vildt, men det kan betale sig at stifte bekendtskab hendes argument, især hvis man er modstander af patriarkatet

Sider

Mest læste

  1. Det er en myte, at døden giver livet mening
    Det siges, at døden og livets endelighed er det, der giver tilværelsen mening. Men det er nok snarere sådan, at angsten for døden kan lamme os og gøre os ude af stand til at leve livet. Vi lever faktisk langt bedre med illusionen om, at vi vil leve for evigt, skriver lektor emeritus Ib Ulbæk i denne kronik
  2. Den nye antiracistiske bevægelse har misforstået, hvad racisme er, hævder tysk filosof
    Det øgede fokus i den offentlige debat på racisme som moralsk og socialt onde afspejler et nyt racismebegreb, der både er blevet for diffust og praktisk uanvendeligt, hævder den tyske filosof Philipp Hübl
  3. Britisk filosof prøver at vise vejen til en grøn hedonisme
    Vi kan både leve mere bæredygtigt og frydefuldt, hvis vi gentænker hedonismebegrebet og ideen om det gode liv, skriver den britiske filosof Kate Soper i en sympatisk, men også noget uklar bog
  4. Center for Vild Analyse: Hvad stiller vi op med med filosoffer, der diskuterer fuldstændig ligegyldige tankeeksperimenter?
    Kravet om en form for politisk kontrol med selvforherligende akademiske miljøer på universiteterne rummer større perspektiver end først antaget
  5. Tysk filosof: Lad os skabe en positiv, kultiveret og nysgerrig sexkultur
    Vi har i årtier diskuteret kønsroller, seksualisering og grænser. Men sex italesættes desværre stadig først og fremmest som et farligt problem, mener den tyske filosof Bettina Stangneth, der har skrevet en klog bog om vejen til en nysgerrig sexkultur
  6. Slavoj Zizek blæser til opgør med coronakapitalismen, men hans vision blafrer i vinden
    Der må radikale samfundsforandringer til, hvis ikke coronakapitalismen skal få held med at lamme vores forestillingsevne, mener Slavoj Zizek. Barbariets selvdestruktive tidsalder må vige pladsen for fælles løsninger og en ny form for kommunisme, profan-prædiker den velskrivende filosof. Tankerne er sympatiske, men desværre hjem- og udvejsløse
  7. Ny bog til frustrerede Hegel-læsere gør den svære tænker til en guilty pleasure
    Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede
  8. Sisyfos var en lykkelig mand
    Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...