Menu
Log ind

Emne

filosofi

Med filosoffen i blomsterhaven

I en byhave ud for Berlin drømmer filosoffen Byung-Chul Han sig langt væk fra digitalisering og selfiestænger. Hans nye bog er et lunkent forsøg på en samfundsdiagnose – men en smuk ode til jorden og dens blomsterflor

Læst udefra: Vi bygger en verden af åndelige former

Den amerikanske filosof Molly Farneth genlæser Hegel for at minde om, hvordan ideerne skal omsættes til institutioner og social praksis, hvis de skal gøres virkelige og vigtige for os

Genindfør filosofikum som metodelære for almendannelsens skyld

Hvis man lavede et nyt koncept med stor vægt på metodelære, ville det kunne få effekt på almendannelsen i almindelighed og på debatniveauet i særdeleshed

Arven efter Husserl

I sin seneste bog om den moderne fænomenologis faderfigur, tysk-jødiske Edmund Husserl (1859-1938), begår filosofiprofessor Dan Zahavi en både ambitiøs og forbilledligt klar præsentation af Husserls fænomenologiske filosofi. Heldigvis byder den også på et par polemiske opgør med nogle af fænomenologiens filosofiske hovedmodstandere: naturalismen og den spekulative realisme

Alternative fakta fandtes før Trump

Psykologiprofessor Carsten René Jørgensens påstand om, at Donald Trump gør os skøre, viser, at positivismen er vendt hævnende tilbage
Diskussionen går ikke på, om man bør undlade at spærre psykopater inde, men mere om hvorvidt de fortjener en almindelig straf – som jo indbefatter dårligere vilkår end andre borgere, siger Rune Klingenberg.

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om
»Jeg er altså ikke en aldeles forfærdelig sortsynet pessimist, jeg er nærmere en realistisk pessimist,« understreger Simon Critchley.

Simon Critchley: »Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om et værre tidspunkt at være i live på«

For den britiske filosof Simon Critchley er en pessimistisk realisme vores bedste mulighed for opbyggelighed og erkendelse i den forvirrende og smadrede status quo. Optimismen, derimod, den er farlig. For mennesket er absolut impotent. Det er defineret af det, det ikke kan. Og den tanke går imod selvhjælpkulturens parole om, at mennesket har uendeligt potentiale
Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid

Begivenheden ’maj 68’ revolutionerede tænkningen og sprængte modstandens mulighedsrum

Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid

Det forkromede tidsspilde

Heftigt opgør med arbejdskulturens parasitisme

Ny bog: Velkommen til tingenes verden

Den amerikanske filosof Graham Harman vil gøre op med antropocentrisk tænkning

Sider

Mest læste

  1. Buddhistisk munk: Kronik om spiritualitet er en intellektuel beskrivelse af noget, som intellektet ikke har nogen forudsætning for at forstå
    Spirituelle mennesker bekymrer sig meget lidt om at finde begreber og argumenter, der kan overbevise andre om det, de tror på. Derfor er filosofien muligvis ikke den bedste vej til at forstå spiritualitet, skriver den buddhistiske munk Finn Milo i dette debatindlæg.
  2. Sisyfos var en lykkelig mand
    Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  3. De førende tænkere er filosoffer
    Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
  4. Børn og døden
    ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab
  5. Har vi stadig brug for suverænitet?
    Den italienske parlamentariker og filosof Carlo Galli taler i ny bog for en rehabilitering af suverænitetsbegrebet. Projektet er nødvendigt og tilføjer vigtige nuancer til vores forståelse af tidens politiske kriser
  6. Forelskelse er vejen til genfødsel
    I det øjeblik, hvor sindet overbevises og den store forelskelse indtræder, er det dommedag. Døren til et nyt liv står åben Tro & Filosofi Det var værst om morgenen. Når jeg vågnede, sugede mine indvolde sig sammen og pressede ubehaget op i brystet...
  7. Kina søger værdier og moral i traditionen
    Med Kinas stadig voksende sociale skel og etiske problemer søger kineserne at genfinde værdier og moral i den konfucianske tradition. Kommunistpartiet håber, det kan styrke den kinesiske identitet og partiets legitimitet, men frygter også, det kan underminere styrets magt
  8. Den evigt aktuelle Machiavelli
    Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan