Menu
Log ind

Emne

filosofi

Det vil være en fejl at bruge Heidiggers antisemitisme til at udelukke ham fra pensum i filosofi, mener Jean-Luc Nancy. Blandt andet fordi et ville forudsætte, at totalitarismens fremkomst ikke skulle give anledning til problemer, som det er værd for filosofien at beskæftige sig med, skriver han.

Heideggers vejsidebombe

At Heideggers antisemitisme ikke overlever hans egen tænkning, gør det ikke mindre magtpåliggende at forstå, hvordan den for en tid udgjorde et afgørende element i hans filosofiske projekt. Det er den centrale pointe i nyoversat essay, hvor Jean-Luc Nancy bevæger sig med befriende afstand til de vante positioner i debatten om Heideggers ’Sorte hæfter’

Filosofi: Hvor sidder viljen?

I ’En lille bog om viljen’ skriver filosoffen Ole Thyssen om viljen i et eksistensfilosofisk perspektiv. Udvalgte stumper af viljens idéhistorie og skitser til en aktuel og genkendelig filosofi om viljen får mæle. Bogen er velskrevet og tankevækkende, men også lidt for let og selvforvisset
Svend Brinkmann er aktuel med romanen ’Hvad er et menneske?’. Men han bør holde sig til faglitteraturen.

Tilbage til faglitteraturen, Svend Brinkmann, det er der, du hører hjemme

Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
Peter Singer er professor i bioetik.

Der er håb for, at etisk adfærd kan tillæres

Filosofilærere med speciale i etik opfører sig ikke spor bedre end andre akademikere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at undervisning i etik ikke kan få folk til at opføre sig mere etisk, skriver professor Peter Singer i dette debatindlæg

Har vi stadig brug for suverænitet?

Den italienske parlamentariker og filosof Carlo Galli taler i ny bog for en rehabilitering af suverænitetsbegrebet. Projektet er nødvendigt og tilføjer vigtige nuancer til vores forståelse af tidens politiske kriser

Buddhistisk munk: Kronik om spiritualitet er en intellektuel beskrivelse af noget, som intellektet ikke har nogen forudsætning for at forstå

Spirituelle mennesker bekymrer sig meget lidt om at finde begreber og argumenter, der kan overbevise andre om det, de tror på. Derfor er filosofien muligvis ikke den bedste vej til at forstå spiritualitet, skriver den buddhistiske munk Finn Milo i dette debatindlæg.
For en generation siden var det atombomben, vi frygtede. I dag er det så klimakrisen, som gør de unge usikre på jorden, skriver Rune Lykkeberg.

Klimakrisen er ikke som atombomben: Frygten er en helt ny erkendelse

Naturen er triviel, gennemskuelig og forudsigelig, og mennesket er dramatisk og interessant. Det har vi lært af vores filosofi. Men det passer ikke, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Kan man godt være imod viden? Ja, hvis man er for sandhed

Center for Vild Analyse: Negativ viden

Kan man godt være imod viden? Ja, hvis man er for sandhed

Læst udefra: Læs Kant, som du vil, men afliv ikke hans tænkning

Med Immanuel Kant blev tænkningen menneskelig, siges det. Denne begivenhed er lige så central for den vestlige filosofihistorie, som den kan være vanskelig at formidle. Ny introduktion fejler, hvor andet populærfilosofi undertiden også gør

Habermas fylder 90 år: »Han har jo ret, når han tager parti for fornuften«

Den tyske filosof Jürgen Habermas, der i dag fylder 90 år, er ikke synderligt god til at lytte til sine filosofiske modstandere. Men han er brandaktuel – og vil fortsat blive læst om 90 år, mener den danske Habermas-kender Steen Nepper Larsen

Sider

Mest læste

  1. Efter Hegel kan vi ikke slippe af med historien
    De lykkelige tider er historiebøgernes blanke sider, sagde Hegel. For historien er i modsætning til naturen ikke en cyklisk gentagelse af sig selv, men en tumultarisk stræben efter menneskenes fælles frihed gennem hasarderede og uforudsigelige forandringsprocesser
  2. I Hegels forståelse af den kristne religion kan mennesket leve frit i en modsætningsfyldt verden
    Hegels tanke om Guds død tager konsekvensen af, at man ikke længere kan fæste lid til en uforanderlig verdensorden eller et urokkeligt fundament for alting. Hans store nydannelse i tænkningens historie er, at han sætter grundlaget for alting i bevægelse
  3. Ingen kunne læse de græske tragedier som Hegel
    Hegel viser med sin indflydelsesrige læsning af Sofokles’ ’Antigone’, hvordan selv den samfundsform, for hvilken det fælles bedste er noget indiskutabelt, nødvendigvis må bero på forskelle som dem mellem stat og familie, mænd og kvinder, frie og ufrie, det fælles og det individuelle
  4. Du skal forstå Hegel, hvis du vil forstå din samtid – så nu forklarer vi Hegel forfra
    Georg Wilhelm Frierich Hegel har sat vores tid og historie på begreb og som ingen anden udfoldet de store sammenhænge. Sommeren over forklarer vi hans filosofi forfra, men først kommer her historien om hans tid og hans liv – komplet med unge genier på kollegium, revolution i luften, prekære arbejdsforhold, knudrede sætninger, storhed og nogle ret berømte sidste ord
  5. For Hegel er konflikten det, der driver historien fremad
    Hegels politiske filosofi var en tænkning i modsætninger og konflikter, selvmodsigelse og selvoverskridelse. Han ville forpligte filosofien på samtiden og tænke sædeligheden ud fra det historisk eksisterende fællesskab i staten
  6. Hegel var den første, der opdagede moderniteten
    Hegel så, at det borgerlige samfund er et kræmmersamfund med megen elendighed i bagagen. Men dette ’åndelige dyrerige’ skaber også betingelser for frihed og individualitet
  7. Judith Butler: Hvorfor skal vi læse Hegel i dag?
    Vi lever i dag ved en historisk epokes afslutning og på tærsklen til en ny. Præcis det samme gjorde Hegel – og derfor kan hans tænkning hjælpe os til at genfinde orienteringen i en tid med angst, desillusion og nederlag
  8. Bankrøveren der vil redde kapitalismen
    Begær "I dag ser vi film og kunst ligesom vi gnasker tyggegummi," fastslår den franske filosof Bernard Stiegler, fra Centre Pompidou. Målet er at udvikle interaktiv teknologi,der skal kultivere vores begær. Den tidligere fængelsesindsatte tænker fortæller her sin historie og redegør for, hvorledes én cigaret bliver til 1001 nats eventyr