Emne

filosofi

Vi er en lille smule jaloux alle sammen

Næsten alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Men ligesom de fleste ikke er mere skæve rent psykisk, end at de kan få en hverdag til at hænge sammen, sådan kan de fleste også leve med deres jalousi. For nogen gør den dog livet uudholdeligt

Nietzsche kan befri de unge fra deres slavemoral

Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed
Nekrolog

»Peter Kemp var et ideal for den ægte intellektuelle debattør«

Den netop afdøde filosof og teolog Peter Kemp skrev afhandling om engagementets filosofi, og han efterlevede den hele sit liv ved at forsøge at bringe filosofien ind i samfundsdebatten, mener filosofi-kolleger. Som ægte intellektuel debatterede og engagerede Kemp sig i alt fra teknologikritik, ældrepleje og folkeskolereform

Antikke provokatører 2: Sotades’ palindromdigte var pornografiske, når man læste dem baglæns

Den satiriske systemdigter Sotades opfandt et særligt versemål – det sotadiske. Og måske også palindromdigtet. Hans digtform blev regnet for letbenet, sludrende og umandig, og indholdet i hans digte for dybt usømmeligt. Det kostede ham så også livet

Hvis det lykkes at skabe bevidste robotter, medfører det et moralsk ansvar

Bevidstheden er en af videnskabens store gåder. Og med den hastige udvikling i kunstig intelligens bliver forståelsen af menneskets unikke oplevelsesverden kun mere relevant. Det er ikke naturvidenskab, men filosofi, som rummer svarene på mange af vores spørgsmål, mener den internationalt anerkendte filosofiprofessor Dan Zahavi

Antikke provokatører: Hvis ikke han var Diogenes, ville han helst være Diogenes

Den kyniske filosof Diogenes var mest kendt for at bo i et lerkar, men han var også god til at voksenmobbe. Hans yndlingsmobbeoffer var Platon. Hermed det første af forfatter Harald Voetmanns seks portrætter af den klassiske oldtids mest irriterende mænd, der havde særlige talenter for at bringe pis i kog

Nyt filosofikum skaber debat om universiteternes rolle

En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden

Undervisning er ikke reaktionært

I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt

Fornuft og følelse på preussisk

Hvad stiller fornuften egentlig op, når den opdager, at det er ufornuftigt at antage, at alting er fornuftigt, men hvor den stadig gerne vil kunne forstå den på mange måder ufornuftige verden, vi befinder os i? Sådan kunne man formulere en af de grundlæggende problemstillinger hos filosoffen Friedrich Schelling, hvis forelæsninger ’Om den nyere filosofis historie’ nu udkommer på dansk

Med filosoffen i blomsterhaven

I en byhave ud for Berlin drømmer filosoffen Byung-Chul Han sig langt væk fra digitalisering og selfiestænger. Hans nye bog er et lunkent forsøg på en samfundsdiagnose – men en smuk ode til jorden og dens blomsterflor

Sider

Mest læste

  1. Jeg forudser, at de fleste i løbet af de næste 14 dage vil opleve udgangsforbuddet medføre en frigørende klarhed om eget liv. Coronaen kan fortælle os, at frihed er at være bundet af nogle meningsfulde bånd. Og at disse bånd aldrig er kapitalismens, men kærlighedens, skriver forfatter og filosof Finn Janning i dette debatindlæg
  2. Er smittefaren et belejligt påskud til at intensivere den biopolitiske kontrol med befolkningen? Og kan man forestille sig et demokratisk – altså kommunistisk – svar på virussen, som ikke styrker staten? Filosofferne forsøger at forholde sig til den virale panik, men indtil videre viser COVID-19 sig rimelig immun over for overbevisende analyser
  3. Den italienske filosof Roberto Espositos bog ’Communitas’ – Fællesskabet – bør læses af alle og enhver, der frygter grænseoverskridende og ukontrollable fænomener som coronavirussen og flygtningestrømmene. Den provokerende erkendelse er, at fællesskabet hverken bygger på etnicitet, tro, en fælles historie eller en kulturel substans
  4. Sven Ove Gade tegner et overbevisende usympatisk portræt af sin forgænger som chefredaktør på Ekstra Bladet
  5. Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har skrevet en aktuel og kritisk bog om det, alle snakker om, når de peger på deres modstander: ondskab
  6. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  7. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  8. I ’En lille bog om viljen’ skriver filosoffen Ole Thyssen om viljen i et eksistensfilosofisk perspektiv. Udvalgte stumper af viljens idéhistorie og skitser til en aktuel og genkendelig filosofi om viljen får mæle. Bogen er velskrevet og tankevækkende, men også lidt for let og selvforvisset