Emne

filosofi

Vi bør bruge Foucault til at forstå den spirituelle opblomstring, der finder sted i Vesten i dag

Foucault kan hjælpe os til at forstå, hvorfor spiritualitet er blevet en større del af vores vestlige kultur og selvopfattelse. Derfor bør videnskaberne indlemme filosoffens tanker i stedet for at bandlyse dem

Sex er resultatet af den oprindelige forvirring, der hører til det at blive et menneske

Hvad er det, du vil, at jeg skal gøre?

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket

Filosofi: En skæbnesvanger distinktion

Den skelnen mellem mennesket og dyret, der altid har været et vigtigt anliggende for den vestlige tænkning, er langtfra politisk uskyldig. Det viser den italienske filosof Giorgio Agamben i ’Det åbne’, der nu kan læses på dansk

FOLK

FOLK fra dagens avis

Filosofi: Badiou lever, men det gør hans tanker ikke

Det er muligt, at den franske filosof Alain Badiou er lykkelig, men hans bog om lykken er ifølge Søren Gosvig Olesen ikke noget at råbe hurra for

Per Aage Brandts pseudoafsløringer om Foucault falder for et typisk Foucault-kneb

Michel Foucaults spillevende, posthume begærsgenealogi spidder kristendommen. Dag Heede svarer igen på Per Aage Brandts kritiske udlægning af Foucaults spiritualitet

Platon som pædagogikkens founding father

Verden er ikke tynget af at være regeret af de klogeste. Mens Platon i ’Staten’ kredsede om muligheden for at gøre filosofkongen til regent, tager en ny doktorafhandling om Platons værk fat om spørgsmålet: Hvordan kan vi få filosofevnen til at blomstre i samfundet? Hvordan kan vi alle blive nysgerrige, upartiske, uden magtvilje og opnå sans for retfærdighed og kærlighed til sandhed?

Filosofien bør indføres i gymnasiet

Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet

I dag producerer vi faktisk værdi, mens vi sover – vi nyder bare ikke selv godt af den

Hvor meget merværdi har du produceret, mens du sov?

Sider

Mest læste

  1. Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  2. Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har skrevet en aktuel og kritisk bog om det, alle snakker om, når de peger på deres modstander: ondskab
  3. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  4. Med bogen ’Obstinate Education’ viser uddannelsesfilosof Gert Biesta igen, at hvis han ikke havde eksisteret, havde vi været nødt til at opfinde ham. Han har gang i et uomgængeligt og kritisk forehavende: at frisætte uddannelserne fra en skammelig og skadelig overstyring. Desværre forbliver hans dannelsesforsvar lidt tamt
  5. Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  6. Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  7. Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
  8. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab