Emne

finanskrisen

Ja, aktiekurserne falder, men der er ingen grund til at ynke investorerne

Det ser dramatisk ud, når aktiekurserne falder i disse dage, men det er en del af præmissen for et marked, der er styret af forventninger, så vi skal ikke have ondt af de aktieejere, der lige nu ikke tjener så meget, som de havde håbet, skriver forhenværende sparekassedirektør Uffe Madsen i dette debatindlæg

Endelig: ECB bryder sine egne regler og pumper historiske 750 milliarder euro ud i Europa

Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på

Stjerneøkonomer kræver økonomisk Corona-terapi: Det er en nødsituation, ikke en ny finanskrise

Coronavirussen kan udløse en omfattende krise i den europæiske realøkonomi. For at den ikke springer over på bankerne, kræver førende tyske økonomer massiv hjælp – og store hensyn til Italien. Udviklingen i USA er nu den største ubekendte faktor

Du kan stadig nå at forberede dig: »Alle tiders største finanskrak kommer senest år 2023«

Negative renter, eksplosiv gæld og politisk kapitulation over for finanskapitalismen: Inden for få år vil verden opleve alle tiders største finanskrise. Økonomer står i kø for at dementere det apokalyptiske budskab, men i Tyskland storsælger profetien

Topchefers indkomst er steget med 50 procent siden finanskrisen

Mens de ti procent af befolkningen med de laveste indkomster reelt har fået færre penge mellem hænderne siden 2010, er indkomsten steget voldsomt for topchefer og de ti procent af danskerne med de højeste indkomster. Tallene bekræfter, at uligheden er steget de seneste år, siger ekspert

»Man kunne have forventet at se en lidt gladere finansminister, for det er egentlig ret gode nyheder«

VLAK-regeringen har efterladt sig ubetalte regninger på 3,5 milliarder kroner i 2020, lyder det i Finansministeriets økonomiske redegørelse. Eksperter undrer sig dog over, at fokus ikke mere er på den gode nyhed, at der fra 2025 vil være 7,5 milliarder kroner mere at gøre godt med, end hidtil forventet

Almindelige mennesker skal ikke betale prisen for en finanskrise mere

Vi kæmper stadig med at overvinde skaderne efter finanskrisen i 2008, men nu tyder det på en ny recession i 2020. Vi må rette op på spekulationsøkonomiens systemfejl, så regningen ikke lander hos de gamle, de lavtlønnede og de arbejdsløse endnu en gang, skriver forfatter og skribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg

Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum

Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

AE Rådet: Der er brug for en ny tilgang til økonomiske kriser

Kriser har langt mere langvarige negative konsekvenser for økonomien, end mange økonomer hidtil har antaget. Det viser nyere forskning fra både OECD og IMF. Studierne er ifølge AE Rådet et klart signal om, at politikerne bør være langt mere aktive i at stimulere økonomien i nedgangstider

Flemming Rose: Mit kærlige råd til det 21. århundrede er ikke at overreagere

Hvis ikke man er klar til at betale en pris for sin frihed og risikere noget, så har det også en pris, siger Flemming Rose til det 21. århundrede

Sider

Mest læste

  1. Vi lever i et af verdens mest lige lande, men det danske boligmarked er delt i to – storbyen over for provinsen. I hovedstadsområdet er priserne stukket helt af, og kampen om boligerne er sindssyg. Det fandt jeg for nylig ud af, da jeg selv købte og solgte bolig
  2. KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  3. Udefra kan USA virke som et splittet samfund i forfald. Men de værdier, der har gjort USA til verdens førende demokrati, lever i bedste velgående. USA er stadig stedet, hvor drømme bliver til virkelighed, og troen på det enkelte menneskes muligheder er stærkest
  4. Alle forudsigelser gik på et tæt opløb. Så eksploderede finanskrisen, og Obama begyndte at løbe fra McCain i svingstater og delstater, som har stemt republikansk i årtier. Men demokrater er af natur overtroiske mennesker og frygter det værste fra republikanernes side
  5. Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  6. Ledighedstallene stiger i øjeblikket hurtigere end under finanskrisen. Men det er ikke det samme, som at coronakrisen bliver lige så hård for økonomien, understreger økonomer. For mange job må forventes at blive genskabt, når samfundet åbner, og økonomien er ikke ramt af samme strukturelle problemer som for godt ti år siden
  7. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  8. Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring