Emne

finanskrisen

Bankerne blev skurkene efter finanskrisen – det behøver de ikke blive denne gang

Hvis bankerne udskyder udbyttebetalinger og formår at understøtte de kriseramte virksomheder og husholdninger, kan de komme langt stærkere ud på den anden side

Europas økonomi er i kunstig koma. Ingen ved, hvor længe det kan fortsætte

Den Europæiske Centralbank har lavet en redningspakke med flere tusinde milliarder kroner for at modvirke et økonomisk dyk, der kan blive det værste siden Anden Verdenskrig. Nu stiller regeringsledere sig spørgsmålet, hvor længe de har råd til nedlukningen

Ja, aktiekurserne falder, men der er ingen grund til at ynke investorerne

Det ser dramatisk ud, når aktiekurserne falder i disse dage, men det er en del af præmissen for et marked, der er styret af forventninger, så vi skal ikke have ondt af de aktieejere, der lige nu ikke tjener så meget, som de havde håbet, skriver forhenværende sparekassedirektør Uffe Madsen i dette debatindlæg

Endelig: ECB bryder sine egne regler og pumper historiske 750 milliarder euro ud i Europa

Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på

Stjerneøkonomer kræver økonomisk Corona-terapi: Det er en nødsituation, ikke en ny finanskrise

Coronavirussen kan udløse en omfattende krise i den europæiske realøkonomi. For at den ikke springer over på bankerne, kræver førende tyske økonomer massiv hjælp – og store hensyn til Italien. Udviklingen i USA er nu den største ubekendte faktor

Du kan stadig nå at forberede dig: »Alle tiders største finanskrak kommer senest år 2023«

Negative renter, eksplosiv gæld og politisk kapitulation over for finanskapitalismen: Inden for få år vil verden opleve alle tiders største finanskrise. Økonomer står i kø for at dementere det apokalyptiske budskab, men i Tyskland storsælger profetien

Topchefers indkomst er steget med 50 procent siden finanskrisen

Mens de ti procent af befolkningen med de laveste indkomster reelt har fået færre penge mellem hænderne siden 2010, er indkomsten steget voldsomt for topchefer og de ti procent af danskerne med de højeste indkomster. Tallene bekræfter, at uligheden er steget de seneste år, siger ekspert

»Man kunne have forventet at se en lidt gladere finansminister, for det er egentlig ret gode nyheder«

VLAK-regeringen har efterladt sig ubetalte regninger på 3,5 milliarder kroner i 2020, lyder det i Finansministeriets økonomiske redegørelse. Eksperter undrer sig dog over, at fokus ikke mere er på den gode nyhed, at der fra 2025 vil være 7,5 milliarder kroner mere at gøre godt med, end hidtil forventet

Almindelige mennesker skal ikke betale prisen for en finanskrise mere

Vi kæmper stadig med at overvinde skaderne efter finanskrisen i 2008, men nu tyder det på en ny recession i 2020. Vi må rette op på spekulationsøkonomiens systemfejl, så regningen ikke lander hos de gamle, de lavtlønnede og de arbejdsløse endnu en gang, skriver forfatter og skribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg

Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum

Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  2. Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  3. Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  4. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  5. Ledighedstallene stiger i øjeblikket hurtigere end under finanskrisen. Men det er ikke det samme, som at coronakrisen bliver lige så hård for økonomien, understreger økonomer. For mange job må forventes at blive genskabt, når samfundet åbner, og økonomien er ikke ramt af samme strukturelle problemer som for godt ti år siden
  6. Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring
  7. Folkets styre er en illusion. Økonomiske mastodonter er rendt med indflydelsen, alt imens medier, politikere og apatiske vælgere har ladet den demokratiske debat udvikle sig til et realityshow. Vil vi noget med demokratiet, må markedet underlægges demokratisk kontrol
  8. I en tid med stigende ulighed i indkomst og formuer og boomende børsmarkeder er kursen sat mod et nyt krak, der kan blive så smerteligt som tilbage i 2008 – især for de private husholdninger. Det skriver en af de få økonomer, der forudså finanskrisen, i denne kommentar