Menu
Log ind

Emne

finanskrisen

Folketinget vil indføre større millionbøder i hvidvasksager, men åbner i samme lovforslag for en ny version af de stærkt kritiserede boliglån, som fik skyld for finanskrisen. Flere eksperter advarer mod den risikofyldte finansieringsmetode. Også SF og Enhedslisten er kritiske

Folketinget tillader ny version af udskældte lån, der medvirkede til finanskrisen

Folketinget vil indføre større millionbøder i hvidvasksager, men åbner i samme lovforslag for en ny version af de stærkt kritiserede boliglån, som fik skyld for finanskrisen. Flere eksperter advarer mod den risikofyldte finansieringsmetode. Også SF og Enhedslisten er kritiske
Den amerikanske økonom Hyman Minsky beskrev mekanismen, der leder til øjeblikket, hvor spekulationsboblen brister. I dag bærer dette fatale øjeblik hans navn

Hyman Minsky kom for sent til sit eget ’Minsky moment’

Den amerikanske økonom Hyman Minsky beskrev mekanismen, der leder til øjeblikket, hvor spekulationsboblen brister. I dag bærer dette fatale øjeblik hans navn
Den russiske økonom udpegede kapitalismens supercykler – det skulle han ikke have gjort

For Nikolai Kondratiev blev økonomisk nytænkning livsfarlig

Den russiske økonom udpegede kapitalismens supercykler – det skulle han ikke have gjort
Tre økonomiske kriser inden for de sidste 100 år: Mænd står i kø til brød i Brooklyn under Depressionen, en ældre mand på Strandvejen under Oliekrisen og 59-årige Willy Carter, et af de mange mennesker, der mistede sit hus på tvangsauktion efter Finanskrisen. De to første kriser gav anledning til ny økonomisk tænkning, men selvom der nu er gået ti år siden Finanskrisen, har det ikke givet anledning til et opgør med en forældet mainstreamøkonomi, siger den italienske økonom Alessandro Vercelli.

Først var der laissez-faire, så kom Keynes og så neoliberalismen. Men efter Finanskrisen står vi med et stort spørgsmålstegn

Gennem historien har store økonomiske kriser fremkaldt paradigmeskift i den økonomiske teori. Foreløbig har tiden efter den seneste krise ikke ført til noget opgør med en forældet mainstreamøkonomi. Et forspildt årti, siger italiensk økonomiprofessor
Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv

Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør

Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
10 år efter finanskrisen
Tiårsjubilæet for Lehman Brothers kollaps har fået alverdens medier, økonomer og tænketanke til at evaluere og stille spørgsmål om, hvad vi har lært. Ikke ret meget, mener flere økonomer.

Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på

Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
Der er reguleret og stillet visse skærpede krav til finanssektoren, men grundlæggende kan den opføre sig som før krakket, siger kritikere.

»De har løst den seneste finanskrise, men gjort meget lidt for at forhindre en ny«

Et årti efter finanskrisens symbolske begyndelse er der planlagt demonstrationer verden over, og forskere og aktivister kalder de politiske tiltag, vi i mellemtiden har set, for ’symptomlindring’. Vi er stadig underlagt fejlagtige fiktioner om, hvordan finanssystemet fungerer
Den kortsigtede og risikable finanskapitalisme fylder fortsat alt for meget. Vi er nødt til at gøre vores økonomier mindre afhængige af den, blandt andet ved at adskille spekulation og almindelig bankdrift

Finansiel hallelujastemning og eklatante politiske svigt har efterfulgt finanskrisen

Den kortsigtede og risikable finanskapitalisme fylder fortsat alt for meget. Vi er nødt til at gøre vores økonomier mindre afhængige af den, blandt andet ved at adskille spekulation og almindelig bankdrift
På dette arkivfoto fra den 15. september 2008 står børshandlere på gulvet i New York Mercantile Exchange i New York. En af de største spillere på Wall Street gik selvsamme dag konkurs, og den største finansielle krise siden 1930'erne blev en realitet.

Bankerne har lært for lidt af finanskrisen

Ti år efter Lehman Brothers-konkursen advarer myndigheder om, at bankernes risikovillige adfærd giver mindelser om tiden op til finanskrisen. Danskerne har mistet tilliden til dem, men handler ikke på det

Information burde ikke lade Corydon hylde konkurrencestaten

Jeg har stor forståelse for, at Information gerne vil hjælpe sit forlag med at markedsføre Ove K. Pedersens nye bog ’Reaktionens tid’. Men det er svært at forstå, at anledningen skal bruges til en fejlplaceret hyldest til konkurrencestaten, som tidligere finansminister, nu direktør og chefredaktør for Børsen, Bjarne Corydon, får mulighed for i et interview i avisen

Sider

Mest læste

  1. Du kan stadig nå at forberede dig: »Alle tiders største finanskrak kommer senest år 2023«
    Negative renter, eksplosiv gæld og politisk kapitulation over for finanskapitalismen: Inden for få år vil verden opleve alle tiders største finanskrise. Økonomer står i kø for at dementere det apokalyptiske budskab, men i Tyskland storsælger profetien
  2. Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi
    KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  3. Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på
    Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  4. Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør
    Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  5. Den perfekte kvinde
    Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  6. USA er verdens stærkeste demokrati
    Udefra kan USA virke som et splittet samfund i forfald. Men de værdier, der har gjort USA til verdens førende demokrati, lever i bedste velgående. USA er stadig stedet, hvor drømme bliver til virkelighed, og troen på det enkelte menneskes muligheder er stærkest
  7. Først var der laissez-faire, så kom Keynes og så neoliberalismen. Men efter Finanskrisen står vi med et stort spørgsmålstegn
    Gennem historien har store økonomiske kriser fremkaldt paradigmeskift i den økonomiske teori. Foreløbig har tiden efter den seneste krise ikke ført til noget opgør med en forældet mainstreamøkonomi. Et forspildt årti, siger italiensk økonomiprofessor
  8. Topchefers indkomst er steget med 50 procent siden finanskrisen
    Mens de ti procent af befolkningen med de laveste indkomster reelt har fået færre penge mellem hænderne siden 2010, er indkomsten steget voldsomt for topchefer og de ti procent af danskerne med de højeste indkomster. Tallene bekræfter, at uligheden er steget de seneste år, siger ekspert