Menu
Log ind

Emne

finanskrisen

Ja, aktiekurserne falder, men der er ingen grund til at ynke investorerne

Det ser dramatisk ud, når aktiekurserne falder i disse dage, men det er en del af præmissen for et marked, der er styret af forventninger, så vi skal ikke have ondt af de aktieejere, der lige nu ikke tjener så meget, som de havde håbet, skriver forhenværende sparekassedirektør Uffe Madsen i dette debatindlæg
Det er kun en uge siden, at chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, sagde, at ECB ikke var sat i verden for at sikre lave renter i Sydeuropa. Men siden har hun foretaget en kovending – nu er signalet, at man vil gøre »whatever it takes«, også for Italien.

Endelig: ECB bryder sine egne regler og pumper historiske 750 milliarder euro ud i Europa

Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på
Over 50 millioner mennesker risikerer at blive smittet med coronavirus alene i Tyskland, lød vurderingen fra Tysklands kansler, Angela Merkel, onsdag. Her ruster man sig i Bayern i Sydtyskland.

Stjerneøkonomer kræver økonomisk Corona-terapi: Det er en nødsituation, ikke en ny finanskrise

Coronavirussen kan udløse en omfattende krise i den europæiske realøkonomi. For at den ikke springer over på bankerne, kræver førende tyske økonomer massiv hjælp – og store hensyn til Italien. Udviklingen i USA er nu den største ubekendte faktor

Du kan stadig nå at forberede dig: »Alle tiders største finanskrak kommer senest år 2023«

Negative renter, eksplosiv gæld og politisk kapitulation over for finanskapitalismen: Inden for få år vil verden opleve alle tiders største finanskrise. Økonomer står i kø for at dementere det apokalyptiske budskab, men i Tyskland storsælger profetien
Mens de ti procent af befolkningen med de laveste indkomster reelt har fået færre penge mellem hænderne siden 2010, er indkomsten steget voldsomt for topchefer og de ti procent af danskerne med de højeste indkomster. Tallene bekræfter, at uligheden er steget de seneste år, siger ekspert

Topchefers indkomst er steget med 50 procent siden finanskrisen

Mens de ti procent af befolkningen med de laveste indkomster reelt har fået færre penge mellem hænderne siden 2010, er indkomsten steget voldsomt for topchefer og de ti procent af danskerne med de højeste indkomster. Tallene bekræfter, at uligheden er steget de seneste år, siger ekspert
Finansminister Nicolai Wammen (Socialdemokratiet) præsenterede tirsdag regeringens servicetjek af de offentlige budgetter. »Den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd,« sagde han blandt andet.

»Man kunne have forventet at se en lidt gladere finansminister, for det er egentlig ret gode nyheder«

VLAK-regeringen har efterladt sig ubetalte regninger på 3,5 milliarder kroner i 2020, lyder det i Finansministeriets økonomiske redegørelse. Eksperter undrer sig dog over, at fokus ikke mere er på den gode nyhed, at der fra 2025 vil være 7,5 milliarder kroner mere at gøre godt med, end hidtil forventet
På HBO kan man for tiden se filmen Inside Job om finanskrisen. Inside Job er skånsesløs over for magtens mænd som blandt andet Henry Paulson (til venstre), der var en del af den trojka, George W. Bush (til højre) hentede til sin administration fra Wall Street. Selvsamme Henry Paulson sørgede også for, at en af de største statslige redningpakker gik til Goldman Sachs, hvor Henry Paulson var administrerende direktør, før han blev finansminister. 

Almindelige mennesker skal ikke betale prisen for en finanskrise mere

Vi kæmper stadig med at overvinde skaderne efter finanskrisen i 2008, men nu tyder det på en ny recession i 2020. Vi må rette op på spekulationsøkonomiens systemfejl, så regningen ikke lander hos de gamle, de lavtlønnede og de arbejdsløse endnu en gang, skriver forfatter og skribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg

Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum

Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
Byggeriet var en af de sektorer, der blev hårdt ramt under finanskrisen. Ny forskning viser, at kriser påvirker økonomien også på langt sigt.

AE Rådet: Der er brug for en ny tilgang til økonomiske kriser

Kriser har langt mere langvarige negative konsekvenser for økonomien, end mange økonomer hidtil har antaget. Det viser nyere forskning fra både OECD og IMF. Studierne er ifølge AE Rådet et klart signal om, at politikerne bør være langt mere aktive i at stimulere økonomien i nedgangstider
Jeg håber stadig, at det liberale demokrati vinder, siger Flemming Rose, men det er ingen lovmæssighed, siger han.

Flemming Rose: Mit kærlige råd til det 21. århundrede er ikke at overreagere

Hvis ikke man er klar til at betale en pris for sin frihed og risikere noget, så har det også en pris, siger Flemming Rose til det 21. århundrede

Sider

Mest læste

  1. En helt almindelig historie om et vanvittigt boligmarked
    Vi lever i et af verdens mest lige lande, men det danske boligmarked er delt i to – storbyen over for provinsen. I hovedstadsområdet er priserne stukket helt af, og kampen om boligerne er sindssyg. Det fandt jeg for nylig ud af, da jeg selv købte og solgte bolig
  2. Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi
    KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  3. USA er verdens stærkeste demokrati
    Udefra kan USA virke som et splittet samfund i forfald. Men de værdier, der har gjort USA til verdens førende demokrati, lever i bedste velgående. USA er stadig stedet, hvor drømme bliver til virkelighed, og troen på det enkelte menneskes muligheder er stærkest
  4. Kampen om de røde og blå stater
    Alle forudsigelser gik på et tæt opløb. Så eksploderede finanskrisen, og Obama begyndte at løbe fra McCain i svingstater og delstater, som har stemt republikansk i årtier. Men demokrater er af natur overtroiske mennesker og frygter det værste fra republikanernes side
  5. Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør
    Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  6. Coronakrisen skaber højere ledighed end finanskrisen. Men den økonomiske krise stikker endnu ikke så dybt
    Ledighedstallene stiger i øjeblikket hurtigere end under finanskrisen. Men det er ikke det samme, som at coronakrisen bliver lige så hård for økonomien, understreger økonomer. For mange job må forventes at blive genskabt, når samfundet åbner, og økonomien er ikke ramt af samme strukturelle problemer som for godt ti år siden
  7. Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på
    Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  8. Nobelprisvindende økonom: Corona er endnu et søm i liberalismens ligkiste
    Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring