Menu
Log ind

Emne

finanskrisen

Professor: Økonomistudiet kunne godt være bedre til at introducere andre tilgange

Det er ikke helt forkert, når økonomistudierne bliver kritiseret for, at stort set al undervisning er inden for den såkaldte mainstreamtilgang. Men fokus på det operationelle, der bliver efterspurgt i ministerier og erhvervsliv, er samtidig en af de ting, der har gjort studiet succesfuldt, siger økonomiprofessor
Den internationale bevægelse Rethinking Economics er kommet til Danmark. Bevægelsen vil samle kritiske studerende og færdiguddannede i et forsøg på at gøre op med en ensrettet økonomisk undervisning og samfundsdebat

Ny bevægelse kommer til Danmark: Ensidige økonomistudier er til skade for samfundet

Den internationale bevægelse Rethinking Economics er kommet til Danmark. Bevægelsen vil samle kritiske studerende og færdiguddannede i et forsøg på at gøre op med en ensrettet økonomisk undervisning og samfundsdebat
Larry Summers kom fra en familie af stjerneøkonomer, men var selv mest tiltrukket af den politiske indflydelse uden for universitetet

Larry Summers blev beskyldt for at skabe forudsætningerne for krisen – og sat til at rydde op efter den

Larry Summers kom fra en familie af stjerneøkonomer, men var selv mest tiltrukket af den politiske indflydelse uden for universitetet
Folketinget vil indføre større millionbøder i hvidvasksager, men åbner i samme lovforslag for en ny version af de stærkt kritiserede boliglån, som fik skyld for finanskrisen. Flere eksperter advarer mod den risikofyldte finansieringsmetode. Også SF og Enhedslisten er kritiske

Folketinget tillader ny version af udskældte lån, der medvirkede til finanskrisen

Folketinget vil indføre større millionbøder i hvidvasksager, men åbner i samme lovforslag for en ny version af de stærkt kritiserede boliglån, som fik skyld for finanskrisen. Flere eksperter advarer mod den risikofyldte finansieringsmetode. Også SF og Enhedslisten er kritiske
Den amerikanske økonom Hyman Minsky beskrev mekanismen, der leder til øjeblikket, hvor spekulationsboblen brister. I dag bærer dette fatale øjeblik hans navn

Hyman Minsky kom for sent til sit eget ’Minsky moment’

Den amerikanske økonom Hyman Minsky beskrev mekanismen, der leder til øjeblikket, hvor spekulationsboblen brister. I dag bærer dette fatale øjeblik hans navn
Den russiske økonom udpegede kapitalismens supercykler – det skulle han ikke have gjort

For Nikolai Kondratiev blev økonomisk nytænkning livsfarlig

Den russiske økonom udpegede kapitalismens supercykler – det skulle han ikke have gjort
Tre økonomiske kriser inden for de sidste 100 år: Mænd står i kø til brød i Brooklyn under Depressionen, en ældre mand på Strandvejen under Oliekrisen og 59-årige Willy Carter, et af de mange mennesker, der mistede sit hus på tvangsauktion efter Finanskrisen. De to første kriser gav anledning til ny økonomisk tænkning, men selvom der nu er gået ti år siden Finanskrisen, har det ikke givet anledning til et opgør med en forældet mainstreamøkonomi, siger den italienske økonom Alessandro Vercelli.

Først var der laissez-faire, så kom Keynes og så neoliberalismen. Men efter Finanskrisen står vi med et stort spørgsmålstegn

Gennem historien har store økonomiske kriser fremkaldt paradigmeskift i den økonomiske teori. Foreløbig har tiden efter den seneste krise ikke ført til noget opgør med en forældet mainstreamøkonomi. Et forspildt årti, siger italiensk økonomiprofessor
Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv

Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør

Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
10 år efter finanskrisen
Tiårsjubilæet for Lehman Brothers kollaps har fået alverdens medier, økonomer og tænketanke til at evaluere og stille spørgsmål om, hvad vi har lært. Ikke ret meget, mener flere økonomer.

Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på

Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
Der er reguleret og stillet visse skærpede krav til finanssektoren, men grundlæggende kan den opføre sig som før krakket, siger kritikere.

»De har løst den seneste finanskrise, men gjort meget lidt for at forhindre en ny«

Et årti efter finanskrisens symbolske begyndelse er der planlagt demonstrationer verden over, og forskere og aktivister kalder de politiske tiltag, vi i mellemtiden har set, for ’symptomlindring’. Vi er stadig underlagt fejlagtige fiktioner om, hvordan finanssystemet fungerer

Sider

Mest læste

  1. En helt almindelig historie om et vanvittigt boligmarked
    Vi lever i et af verdens mest lige lande, men det danske boligmarked er delt i to – storbyen over for provinsen. I hovedstadsområdet er priserne stukket helt af, og kampen om boligerne er sindssyg. Det fandt jeg for nylig ud af, da jeg selv købte og solgte bolig
  2. Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi
    KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  3. USA er verdens stærkeste demokrati
    Udefra kan USA virke som et splittet samfund i forfald. Men de værdier, der har gjort USA til verdens førende demokrati, lever i bedste velgående. USA er stadig stedet, hvor drømme bliver til virkelighed, og troen på det enkelte menneskes muligheder er stærkest
  4. Kampen om de røde og blå stater
    Alle forudsigelser gik på et tæt opløb. Så eksploderede finanskrisen, og Obama begyndte at løbe fra McCain i svingstater og delstater, som har stemt republikansk i årtier. Men demokrater er af natur overtroiske mennesker og frygter det værste fra republikanernes side
  5. Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør
    Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  6. Coronakrisen skaber højere ledighed end finanskrisen. Men den økonomiske krise stikker endnu ikke så dybt
    Ledighedstallene stiger i øjeblikket hurtigere end under finanskrisen. Men det er ikke det samme, som at coronakrisen bliver lige så hård for økonomien, understreger økonomer. For mange job må forventes at blive genskabt, når samfundet åbner, og økonomien er ikke ramt af samme strukturelle problemer som for godt ti år siden
  7. Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på
    Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  8. Nobelprisvindende økonom: Corona er endnu et søm i liberalismens ligkiste
    Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring