Menu
Log ind

Emne

finanskrisen

Så længe lån og ikke øget lokal efterspørgsel er det, der holder hjulene i gang, er udviklingen i den kinesiske økonomi uholdbar, skriver IMF.

IMF advarer: En ny finanskrise kan komme fra Kina

Kinas gæld vokser foruroligende hurtigt. Så hurtigt, at Den Internationale Valutafond i en ny rapport advarer om, at en ny finanskrise kan komme fra Kina, der i dag er verdens andenstørste økonomi

Vi står ved velfærdsstatens yderste grænse

Regeringsmagten svinger planløst frem og tilbage mellem blokkene, mens politikerleden vokser. For sagen er den, at ingen af siderne kan puste liv i den vækst, der skal til for at sikre fortsættelsen af velfærdsstaten
Min første oplevelse af, hvad podcast kan gøre for økonomiforskrækkede, var This American Lifes første seriøse forsøg udi at forklare det økonomiske kollaps 2008.

Redaktionen elsker: Lyt til krisen

Podcastanbefaling: Podcasts om økonomi kan hjælpe os til at afkode det samfund, vi lever i
Roskilde Bank gik ned med et brag i august 2008. Finanskrisen trak tæppet under vilde udlån til ejendomsspekulationer. En række roskildeborgere blev ribbet for alt, fordi banken havde lokket dem til at låne penge til at købe bankaktier for. Og nu er bankens ledelse og revisorer gået fri.

Det destabiliserer tilliden, at Finansiel Stabilitet sjusker sine sager

Roskilde Bank gik ned med et brag i august 2008. Finanskrisen trak tæppet under vilde udlån til ejendomsspekulationer. En række roskildeborgere blev ribbet for alt, fordi banken havde lokket dem til at låne penge til at købe bankaktier for. Og nu er bankens ledelse og revisorer gået fri
I dag mødes ECB-chefen Mario Draghi nemlig med de 19 chefer for eurolandenes nationale centralbanker for at diskutere det dramatiske dilemma, om de skal indlede udfasningen af centralbankens enorme opkøb af obligationer og måske endda af nulrentepolitikken.

Det kan få store konsekvenser for den europæiske økonomi, når Den Europæiske Centralbank før eller siden igen hæver renten

Toppen af Den Europæiske Centralbank skal i dag afgøre, om der skal indledes et opgør med de massive opkøb af obligationer og med nulrentepolitikken. Beslutningen får betydning for hele Europa – problemet er bare, at konsekvenserne kan blive vidt forskellige fra land til land

Husk nu på, hvad finanskrisen lærte os: Vær varsom med risikable boliglån

Det Systemiske Risikoråd har anbefalet regeringen at begrænse boligbelåningen med variabel rente eller afdragsfrihed i hovedstadsområdet og Aarhus. Heldigvis har regeringen lagt op til at følge henstillingen.

Finansboblen er større i dag end før finanskrisen

Hvis 1970’erne var keynesianernes Waterloo, står de nyliberale økonomer nu over for et tilsvarende nederlag
Siden 2012 har en række private initiativer, som forsøger at sætte banksektoren under lup, set dagens lys

Vores tiltro til bankerne har nået et nyt lavpunkt – men vi har altid været skeptiske over for dem

Skandalerne fortsætter i bankverdenen. Senest med afsløringen af Danske Banks hvidvaskning af penge fra regimet i Aserbajdsjan. Men selv om mistilliden til bankerne i dag er udtalt, er den ikke ny. Vi har derimod altid været kritiske over for dem, hvis man spørger erhvervshistoriker Per H. Hansen
’Økonomers anseelse er faldet voldsomt i de seneste år: Jeg tror, vi er mere end kritiske nu, og det går økonomer på nerverne. Måske er det en sund overreaktion, måske er det lidt for meget. Vi havde alt for megen tillid til dem før krisen, men nu har vi måske for lidt. Der bliver faktisk lavet meget god forskning,’ siger John Rapley.

Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre

Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
I 2009 præsenterede Nationalbankens direktør Nils Bernstein den nye 50-kroneseddel. De fleste mennesker har en forestilling om, at når en centralbank trykker en pengeseddel, sker det så at sige pr. dekret: lad der blive penge, skriver CBS-lektor Ole Bjerg. Men banker skaber også nye penge, når de udsteder nye lån i økonomien.

Finanskrisen skyldes, at vi har privatiseret skabelsen af penge

Ti år efter finanskrisens udbrud er der en gryende forståelse af, at krisen også udsprang af pengevæsenets tiltagende privatisering. Af bankernes mulighed for at pumpe stadig større mængder gæld ud i økonomien

Sider

Mest læste

  1. Du kan stadig nå at forberede dig: »Alle tiders største finanskrak kommer senest år 2023«
    Negative renter, eksplosiv gæld og politisk kapitulation over for finanskapitalismen: Inden for få år vil verden opleve alle tiders største finanskrise. Økonomer står i kø for at dementere det apokalyptiske budskab, men i Tyskland storsælger profetien
  2. Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi
    KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  3. Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på
    Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  4. USA er verdens stærkeste demokrati
    Udefra kan USA virke som et splittet samfund i forfald. Men de værdier, der har gjort USA til verdens førende demokrati, lever i bedste velgående. USA er stadig stedet, hvor drømme bliver til virkelighed, og troen på det enkelte menneskes muligheder er stærkest
  5. Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør
    Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  6. Den perfekte kvinde
    Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  7. Almindelige mennesker skal ikke betale prisen for en finanskrise mere
    Vi kæmper stadig med at overvinde skaderne efter finanskrisen i 2008, men nu tyder det på en ny recession i 2020. Vi må rette op på spekulationsøkonomiens systemfejl, så regningen ikke lander hos de gamle, de lavtlønnede og de arbejdsløse endnu en gang, skriver forfatter og skribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
  8. Imperialismen lever stadig
    Det er slående, at Asien, Latinamerika og Afrika led alvorlige tilbageslag fra 1997 til 1999, hvorimod USA’s og EU’s multinationale selskaber ekspanderede