Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

finanskrisen

10 år efter finanskrisen
Tiårsjubilæet for Lehman Brothers kollaps har fået alverdens medier, økonomer og tænketanke til at evaluere og stille spørgsmål om, hvad vi har lært. Ikke ret meget, mener flere økonomer.

Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på

Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
Der er reguleret og stillet visse skærpede krav til finanssektoren, men grundlæggende kan den opføre sig som før krakket, siger kritikere.

»De har løst den seneste finanskrise, men gjort meget lidt for at forhindre en ny«

Et årti efter finanskrisens symbolske begyndelse er der planlagt demonstrationer verden over, og forskere og aktivister kalder de politiske tiltag, vi i mellemtiden har set, for ’symptomlindring’. Vi er stadig underlagt fejlagtige fiktioner om, hvordan finanssystemet fungerer
Den kortsigtede og risikable finanskapitalisme fylder fortsat alt for meget. Vi er nødt til at gøre vores økonomier mindre afhængige af den, blandt andet ved at adskille spekulation og almindelig bankdrift

Finansiel hallelujastemning og eklatante politiske svigt har efterfulgt finanskrisen

Den kortsigtede og risikable finanskapitalisme fylder fortsat alt for meget. Vi er nødt til at gøre vores økonomier mindre afhængige af den, blandt andet ved at adskille spekulation og almindelig bankdrift
På dette arkivfoto fra den 15. september 2008 står børshandlere på gulvet i New York Mercantile Exchange i New York. En af de største spillere på Wall Street gik selvsamme dag konkurs, og den største finansielle krise siden 1930'erne blev en realitet.

Bankerne har lært for lidt af finanskrisen

Ti år efter Lehman Brothers-konkursen advarer myndigheder om, at bankernes risikovillige adfærd giver mindelser om tiden op til finanskrisen. Danskerne har mistet tilliden til dem, men handler ikke på det

Information burde ikke lade Corydon hylde konkurrencestaten

Jeg har stor forståelse for, at Information gerne vil hjælpe sit forlag med at markedsføre Ove K. Pedersens nye bog ’Reaktionens tid’. Men det er svært at forstå, at anledningen skal bruges til en fejlplaceret hyldest til konkurrencestaten, som tidligere finansminister, nu direktør og chefredaktør for Børsen, Bjarne Corydon, får mulighed for i et interview i avisen
Lørdag går tusindvis af mennesker på gaden verden over for at vise, at det grønne omstillingstempo, som politikerne og virksomhederne har lagt for dagen, ikke er nok. Og i Radio Information spørger vi vores klimaredaktion: Kan vi nå at leve op til målene fra Parisaftalen?

Klimaredaktionen er i studiet

Lørdag går tusindvis af mennesker på gaden verden over for at vise, at det grønne omstillingstempo, som politikerne og virksomhederne har lagt for dagen, ikke er nok. Og i Radio Information spørger vi vores klimaredaktion: Kan vi nå at leve op til målene fra Parisaftalen?

Vi er ikke dumme – men vi bliver det, hvis vi ikke hele tiden forsøger at blive klogere

Falske nyheder og populister er ikke den største trussel mod oplysning og vores viden om samfundet. Den største trussel er, at vi tror, vi kender sandheden om samfundet og ikke systematisk udfordrer vores egne antagelser
Adam Tooze har med ’Crashed: How a Decade of Financial Crises Changed the World’ leveret det hidtil mest ambitiøse forsøg på at skrive finanskrisens historie

Finanskrisen set i et større perspektiv

Adam Tooze har med ’Crashed: How a Decade of Financial Crises Changed the World’ leveret det hidtil mest ambitiøse forsøg på at skrive finanskrisens historie
Bølgerne gik højt på børsen på Wall Street i USA, efter at finanskrisen var brudt ud i september 2008. Før 2008 frygtede analytikere, at den næste finanskrise ville komme fra Kina eller fra USA’s offentlige gæld – men den kom fra europæiske og amerikanske banker, der havde lånt en masse dollar og investeret dem alt for risikabelt.

Teknokrater i USA reddede Europa ved at opfinde et hemmeligt pengesystem, som verden aldrig før havde set

Europa var ikke et sagesløst offer for en finanskrise, der begyndte i USA. De europæiske banker druknede i gæld og blev kun reddet, fordi en flok amerikanske teknokrater i al hemmelighed opfandt et nyt globalt pengesystem, som overførte billioner af dollar til Europas banker. Det konkluderer den britiske økonomihistoriker Adam Tooze i ny bog om krisen
Inflationen i Tyrkiet har nået 15 pct. og ventes at stige yderligere, så Erdogans opfordring til sine landsmænd om at veksle deres dollar til tyrkiske lira af ren og skær patriotisme vil være en decideret dårlig forretning.

Tyrkiet er ved at løbe tør for muligheder, hvis den økonomiske krise ikke skal sprede sig

Tyrkiets præsident Erdogan og den tyrkiske centralbank har kun få dage til at forhindre den tyrkiske valuta, liraens, kollaps. Hidtil har Erdogan afvist den konventionelle visdom om, hvordan man håndterer finanskriser – og i stedet leveret en latterlig løsning

Sider

Mest læste

  1. Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi
    KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  2. Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør
    Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  3. Coronakrisen skaber højere ledighed end finanskrisen. Men den økonomiske krise stikker endnu ikke så dybt
    Ledighedstallene stiger i øjeblikket hurtigere end under finanskrisen. Men det er ikke det samme, som at coronakrisen bliver lige så hård for økonomien, understreger økonomer. For mange job må forventes at blive genskabt, når samfundet åbner, og økonomien er ikke ramt af samme strukturelle problemer som for godt ti år siden
  4. Den perfekte kvinde
    Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  5. Hvad var årsagen til finanskrisen?
    Information har bedt en række aktører, som for alvor havde noget på spil under krisen, om at give deres besyv med. Mød Ejendomsspekulanten, oprydderen, ejeren af den krakkede bank og den bedrageridømte
  6. Nobelprisvindende økonom: Corona er endnu et søm i liberalismens ligkiste
    Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring
  7. Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på
    Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  8. En helt almindelig historie om et vanvittigt boligmarked
    Vi lever i et af verdens mest lige lande, men det danske boligmarked er delt i to – storbyen over for provinsen. I hovedstadsområdet er priserne stukket helt af, og kampen om boligerne er sindssyg. Det fandt jeg for nylig ud af, da jeg selv købte og solgte bolig