Roskilde Bank gik ned med et brag i august 2008. Finanskrisen trak tæppet under vilde udlån til ejendomsspekulationer. En række roskildeborgere blev ribbet for alt, fordi banken havde lokket dem til at låne penge til at købe bankaktier for. Og nu er bankens ledelse og revisorer gået fri
Toppen af Den Europæiske Centralbank skal i dag afgøre, om der skal indledes et opgør med de massive opkøb af obligationer og med nulrentepolitikken. Beslutningen får betydning for hele Europa – problemet er bare, at konsekvenserne kan blive vidt forskellige fra land til land
Det Systemiske Risikoråd har anbefalet regeringen at begrænse boligbelåningen med variabel rente eller afdragsfrihed i hovedstadsområdet og Aarhus. Heldigvis har regeringen lagt op til at følge henstillingen.
Skandalerne fortsætter i bankverdenen. Senest med afsløringen af Danske Banks hvidvaskning af penge fra regimet i Aserbajdsjan. Men selv om mistilliden til bankerne i dag er udtalt, er den ikke ny. Vi har derimod altid været kritiske over for dem, hvis man spørger erhvervshistoriker Per H. Hansen
Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
Ti år efter finanskrisens udbrud er der en gryende forståelse af, at krisen også udsprang af pengevæsenets tiltagende privatisering. Af bankernes mulighed for at pumpe stadig større mængder gæld ud i økonomien
Høj vækst, faldende ledighed, stigende investeringer, et halveret budgetunderskud – Portugals socialistiske regering har præsteret alle de resultater, som ikke har kunnet opnås med de sparepolitikker, der er politisk ortodoksi i det meste af resten af Europa
Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
I mange år har højrefløjen og finanssektoren påstået, at finanskrisens hjælpepakker til bankerne endte med at være en god forretning for staten. En undersøgelse fra Rigsrevisionen peger nu på, at skatteyderne betaler en milliardregning for at redde bankerne, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar
Negative renter, eksplosiv gæld og politisk kapitulation over for finanskapitalismen: Inden for få år vil verden opleve alle tiders største finanskrise. Økonomer står i kø for at dementere det apokalyptiske budskab, men i Tyskland storsælger profetien
Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
Boligboom og befolkningsvækst fik først i 00’erne Holbæks borgmester til at udstykke grunde til nye villakvarterer. I dag er boligboblen er for længst bristet, de ny kvarterer, der fik navne som Beverly Hills II, Silicon Valley og Little Hollywood, står som et minde om 00’ernes jubeloptimisme
Gennem historien har store økonomiske kriser fremkaldt paradigmeskift i den økonomiske teori. Foreløbig har tiden efter den seneste krise ikke ført til noget opgør med en forældet mainstreamøkonomi. Et forspildt årti, siger italiensk økonomiprofessor
Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
