Menu
Log ind

Emne

finanskrisen

Siden 2012 har en række private initiativer, som forsøger at sætte banksektoren under lup, set dagens lys

Vores tiltro til bankerne har nået et nyt lavpunkt – men vi har altid været skeptiske over for dem

Skandalerne fortsætter i bankverdenen. Senest med afsløringen af Danske Banks hvidvaskning af penge fra regimet i Aserbajdsjan. Men selv om mistilliden til bankerne i dag er udtalt, er den ikke ny. Vi har derimod altid været kritiske over for dem, hvis man spørger erhvervshistoriker Per H. Hansen
’Økonomers anseelse er faldet voldsomt i de seneste år: Jeg tror, vi er mere end kritiske nu, og det går økonomer på nerverne. Måske er det en sund overreaktion, måske er det lidt for meget. Vi havde alt for megen tillid til dem før krisen, men nu har vi måske for lidt. Der bliver faktisk lavet meget god forskning,’ siger John Rapley.

Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre

Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
I 2009 præsenterede Nationalbankens direktør Nils Bernstein den nye 50-kroneseddel. De fleste mennesker har en forestilling om, at når en centralbank trykker en pengeseddel, sker det så at sige pr. dekret: lad der blive penge, skriver CBS-lektor Ole Bjerg. Men banker skaber også nye penge, når de udsteder nye lån i økonomien.

Finanskrisen skyldes, at vi har privatiseret skabelsen af penge

Ti år efter finanskrisens udbrud er der en gryende forståelse af, at krisen også udsprang af pengevæsenets tiltagende privatisering. Af bankernes mulighed for at pumpe stadig større mængder gæld ud i økonomien

Jo, der var et alternativ til sparepolitikken

Høj vækst, faldende ledighed, stigende investeringer, et halveret budgetunderskud – Portugals socialistiske regering har præsteret alle de resultater, som ikke har kunnet opnås med de sparepolitikker, der er politisk ortodoksi i det meste af resten af Europa
Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise

Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise

Advarsler op til finanskrisen havde trange kår

Læserbrev
Gordon Brown og Alistair Darling blev anerkendt internationalt for deres håndtering af finanskrisen. Anderledes er det gået i hjemlandet, hvor Labours krisehåndtering er blevet skarpt kritiseret – og partiet lider stadig under det image.

Finanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed

Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt
Der kommer altid ’den ny tids filosoffer’, siger professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen : ’Når en udvikling har stået på et stykke tid, kommer nogle og siger, at fra nu af hænger alting fundamentalt anderledes sammen. De får en vis medvind i debatten og et gennemslag på den førte politik og regulering – og de tager altid fejl.’

Selv ikke med de skarpeste økonomer og den bedste vilje kan vi forudse krisen

Finanskrisen punkterede neoliberale økonomers illusion om, at opskriften på den krisefri kapitalisme var fundet. Nu handler det om at ruste økonomien, inden næste nedtur rammer, siger Danmarks økonomiske overvismand under kriseforløbet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han frygter, at glemsel og grådighed vil bringe nye forsøg på at rulle de skærpede regler for finanssektoren tilbage
Finanskrisen 10 år
Den Store Depressions fem stadier – fra eufori og forvirring over desperation til opvågnen og vrede – skildret og bearbejdet i en række forskellige spille- og dokumentarfilm

Verdens filmskabere har skildret finanskrisen bedre end nogen andre

Den Store Depressions fem stadier – fra eufori og forvirring over desperation til opvågnen og vrede – skildret og bearbejdet i en række forskellige spille- og dokumentarfilm
Annette Lauridsen er faldet ud af dagpengesystemet efter dagpengereformen. På den måde mærker hun stadig finanskrisen, men hun føler sig fri og glad.

Mens bankerne har femdoblet overskuddet, skal de arbejdsløse betale for den næste krise

Annette Lauridsen står uden forsørgelse på grund af dagpengereformen, som skulle få økonomien på fode efter finanskrisen. Familien har skåret ned, men hun er fri for stress og meningsløs aktivering. Mens væksten er tilbage, er sikkerhedsnettet, der skal redde folk som Annette, til gengæld dårligere end før krisen, advarer Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser

Sider

Mest læste

  1. En helt almindelig historie om et vanvittigt boligmarked
    Vi lever i et af verdens mest lige lande, men det danske boligmarked er delt i to – storbyen over for provinsen. I hovedstadsområdet er priserne stukket helt af, og kampen om boligerne er sindssyg. Det fandt jeg for nylig ud af, da jeg selv købte og solgte bolig
  2. Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi
    KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  3. USA er verdens stærkeste demokrati
    Udefra kan USA virke som et splittet samfund i forfald. Men de værdier, der har gjort USA til verdens førende demokrati, lever i bedste velgående. USA er stadig stedet, hvor drømme bliver til virkelighed, og troen på det enkelte menneskes muligheder er stærkest
  4. Kampen om de røde og blå stater
    Alle forudsigelser gik på et tæt opløb. Så eksploderede finanskrisen, og Obama begyndte at løbe fra McCain i svingstater og delstater, som har stemt republikansk i årtier. Men demokrater er af natur overtroiske mennesker og frygter det værste fra republikanernes side
  5. Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør
    Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  6. Coronakrisen skaber højere ledighed end finanskrisen. Men den økonomiske krise stikker endnu ikke så dybt
    Ledighedstallene stiger i øjeblikket hurtigere end under finanskrisen. Men det er ikke det samme, som at coronakrisen bliver lige så hård for økonomien, understreger økonomer. For mange job må forventes at blive genskabt, når samfundet åbner, og økonomien er ikke ramt af samme strukturelle problemer som for godt ti år siden
  7. Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på
    Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  8. Nobelprisvindende økonom: Corona er endnu et søm i liberalismens ligkiste
    Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring