Emne

finanskrisen

Finanskrisen skyldes, at vi har privatiseret skabelsen af penge

Ti år efter finanskrisens udbrud er der en gryende forståelse af, at krisen også udsprang af pengevæsenets tiltagende privatisering. Af bankernes mulighed for at pumpe stadig større mængder gæld ud i økonomien

Jo, der var et alternativ til sparepolitikken

Høj vækst, faldende ledighed, stigende investeringer, et halveret budgetunderskud – Portugals socialistiske regering har præsteret alle de resultater, som ikke har kunnet opnås med de sparepolitikker, der er politisk ortodoksi i det meste af resten af Europa

Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise

Finanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed

Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt

Selv ikke med de skarpeste økonomer og den bedste vilje kan vi forudse krisen

Finanskrisen punkterede neoliberale økonomers illusion om, at opskriften på den krisefri kapitalisme var fundet. Nu handler det om at ruste økonomien, inden næste nedtur rammer, siger Danmarks økonomiske overvismand under kriseforløbet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han frygter, at glemsel og grådighed vil bringe nye forsøg på at rulle de skærpede regler for finanssektoren tilbage
Finanskrisen 10 år

Verdens filmskabere har skildret finanskrisen bedre end nogen andre

Den Store Depressions fem stadier – fra eufori og forvirring over desperation til opvågnen og vrede – skildret og bearbejdet i en række forskellige spille- og dokumentarfilm

Mens bankerne har femdoblet overskuddet, skal de arbejdsløse betale for den næste krise

Annette Lauridsen står uden forsørgelse på grund af dagpengereformen, som skulle få økonomien på fode efter finanskrisen. Familien har skåret ned, men hun er fri for stress og meningsløs aktivering. Mens væksten er tilbage, er sikkerhedsnettet, der skal redde folk som Annette, til gengæld dårligere end før krisen, advarer Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser

Tyskland er krisens europæiske vinder. Grækenland er den største taber

10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
International kommentar

Trump og Brexit er finanskrisens afkast

Eliterne forsøger at bilde os ind, at det var dem, der reddede os fra ruin. Men faktisk var det skatteydere og lønmodtagere, der reddede bankerne. Det er også os, der skal leve med nedskæringspolitikker, mens den forretningsmodel, der skabte kollapset, stadig er intakt

Sider

Mest læste

  1. KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  2. Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring
  3. Ledighedstallene stiger i øjeblikket hurtigere end under finanskrisen. Men det er ikke det samme, som at coronakrisen bliver lige så hård for økonomien, understreger økonomer. For mange job må forventes at blive genskabt, når samfundet åbner, og økonomien er ikke ramt af samme strukturelle problemer som for godt ti år siden
  4. Irans konservative fløj forsøger at genvinde sin kontrol, men selv når de senere dages uro har lagt sig, vil Iran ikke længere være det samme Analyse Der foregår en kamp i Iran mellem den konservative fløj under den åndelige leder Ayatollah Khamenei og reformisternes fløj under præsident Khatami...
  5. Kina kom flyvende gennem finanskrisen og har netop vedtaget en lige så stor hjælpepakke som dengang til landets coronaramte økonomi. I årtier har samspillet mellem kommunistparti, statsbanker og lokalregeringer ført til høj vækst drevet af gæld – men er den gamle formel stadig brugbar i 2020?
  6. Udefra kan USA virke som et splittet samfund i forfald. Men de værdier, der har gjort USA til verdens førende demokrati, lever i bedste velgående. USA er stadig stedet, hvor drømme bliver til virkelighed, og troen på det enkelte menneskes muligheder er stærkest
  7. 'De 141 dage' var en arbejdskonflikt, der handlede så meget om politik, at Overdanmark gjorde alt for at glemme den bagefter. Men den er faktisk værd at huske på
  8. Boligboom og befolkningsvækst fik først i 00’erne Holbæks borgmester til at udstykke grunde til nye villakvarterer. I dag er boligboblen er for længst bristet, de ny kvarterer, der fik navne som Beverly Hills II, Silicon Valley og Little Hollywood, står som et minde om 00’ernes jubeloptimisme