Emne

finanslov

Kaosset om finansloven skyldes to ting: Over hele Europa bliver det sværere at regere et land. DF og LA har desperat brug for opmærksomhed

Ugens kaos på Christiansborg, hvor et regeringsparti pludselig ikke ville stemme for sin egen finanslov, er en historie om moderne europæisk politik: Vælgerne er troløse, og de gamle magtpartier er svage. Det er blevet sværere at lede et land. Men det er også en dansk historie om to blå partier, som begge desperat har brug for opmærksomhed

EL: Mere kontrol i SKAT kan skaffe milliarder

Den nye finanslovsaftale mangler fokus på kontrol i skattevæsnet, mener Enhedslisten, der har regnet ud, at flere medarbejdere vil kunne give en stor gevinst for statskassen. Professor Per Nikolaj Bukh er enig i, at der ligger et merprovenu, men peger også på retssikkerhedsproblemer

Udlændinge overskygger alt andet i finanslovsaftalen – men ikke på budgettet

Målt i kroner og ører udgør udlændinge en lille del af finanslovsaftalen for 2018. Alligevel fylder udlændingepolitikken en femtedel af aftaleteksten. Det skyldes, at der skal mange detaljer med, så regeringen ikke kan løbe fra aftalerne, siger DF-ordfører

Trumpisme på dansk

Læserbrev
Analyse

Dansk Folkeparti skaber cirkus, fordi de ikke vil tage konsekvenserne af deres egne handlinger

Er det virkelig sådan, at Kristian Thulesen Dahl er den kompetente konge af forhandlingerne, Anders Samuelsen den desperate klovn og Lars Løkke Rasmussen den svage lunefulde far, som kæmper for at holde sammen på en skilsmisseramt borgerlige familie?
Klumme

De ekstreme partiers ansvarsløshed smitter

I begyndelsen af 2017 frygtede vi populismen. Nu mener flere, at bølgen er toppet. Men inden vi bliver alt for optimistiske for 2018, bør vi kigge på, hvordan ekstreme partier tager kvælertag på kunsten at indgå et politisk kompromis. Se blot finanslovsforhandlingerne

Tolkegebyret er en fuser

Læserbrev

Finanslov forringer uddannelsers kvalitet

Læserbrev

Erhvervsskoler kritiserer finansministerens regnestykke

Investeringer i anlæg er ikke en tilførsel af nye penge, siger direktør for erhvervsskolerne. Finansministeren kalder investeringerne en styrkelse af erhvervsuddannelserne, men pengene kommer fra uddannelsernes eksisterende budgetter

Sider

Mest læste

  1. Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden
  2. Lone Nikolajsen fortæller om Bille August-filmen ’Lykke-Per’, og hvordan det er at stikke næsen frem med en hård anmeldelse. Vores to Sebastian’er udlægger regeringens finanslovudspil. Og Lykkeberg har optur over demokraternes præsidentkandidat Elizabeth Warren
  3. Det kan lyde flot, når regeringen afsætter 250 millioner kroner årligt over de næste fire år til grønne tiltag. Men de penge rækker langt fra, vurderer klimavismand
  4. Med sit udspil til en finanslov vil regeringen ’løfte velfærden’ med 4,2 milliarder kroner. Men den vil kun øge det offentlige forbrug med cirka halvdelen af det beløb – resten af pengene skal altså findes gennem besparelser
  5. I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler
  6. Når det omstridte omprioriteringsbidrag rulles tilbage i 2022, vil pengene gå tilbage til kulturområdet. Men det bliver regeringen og Folketinget, der kommer til at bestemme, hvad de skal bruges på. Forskere advarer mod en forkortning at den politiske armslængde – en taler ligefrem om »kulturstalinisme«, hvor øget politisk styring sniger sig ind
  7. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  8. Regeringen giver med den ene hånd 600 millioner kroner mere om året til en »styrkelse« af universiteter, erhvervsuddannelser og Disruptionrådet. Men med den anden hånd fortsættes de årlige besparelser for milliarder. »Det er en klar degradering af vores uddannelser,« mener Dansk Erhverv