Emne

finanslov

Udlændinge overskygger alt andet i finanslovsaftalen – men ikke på budgettet

Målt i kroner og ører udgør udlændinge en lille del af finanslovsaftalen for 2018. Alligevel fylder udlændingepolitikken en femtedel af aftaleteksten. Det skyldes, at der skal mange detaljer med, så regeringen ikke kan løbe fra aftalerne, siger DF-ordfører

Trumpisme på dansk

Læserbrev
Klumme

De ekstreme partiers ansvarsløshed smitter

I begyndelsen af 2017 frygtede vi populismen. Nu mener flere, at bølgen er toppet. Men inden vi bliver alt for optimistiske for 2018, bør vi kigge på, hvordan ekstreme partier tager kvælertag på kunsten at indgå et politisk kompromis. Se blot finanslovsforhandlingerne
Analyse

Dansk Folkeparti skaber cirkus, fordi de ikke vil tage konsekvenserne af deres egne handlinger

Er det virkelig sådan, at Kristian Thulesen Dahl er den kompetente konge af forhandlingerne, Anders Samuelsen den desperate klovn og Lars Løkke Rasmussen den svage lunefulde far, som kæmper for at holde sammen på en skilsmisseramt borgerlige familie?

Tolkegebyret er en fuser

Læserbrev

Finanslov forringer uddannelsers kvalitet

Læserbrev

Erhvervsskoler kritiserer finansministerens regnestykke

Investeringer i anlæg er ikke en tilførsel af nye penge, siger direktør for erhvervsskolerne. Finansministeren kalder investeringerne en styrkelse af erhvervsuddannelserne, men pengene kommer fra uddannelsernes eksisterende budgetter

S: Direkte løgnagtigt, at regeringen kalder besparelse på erhvervsuddannelser for et kvalitetsløft

Ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen og DF får erhvervsuddannelserne et løft på 170 mio. kr. – men samtidig skal de spare 270 mio. kr. Aftaleparterne får hård kritik for at fremstille en besparelse som et kvalitetsløft. Finansministeren afviser kritikken

DF’s soloridt bringer politihestene tilbage

Med genindførelsen af det ridende politi i København er en drøm blevet til virkelighed for DF’s Peter Kofod Poulsen. Politihestene skal sættes ind mod demonstranter og fodboldbøller, mener han. Men spørgsmålet er, om pengene rækker til meget andet end parader med dronningen

Sider

Mest læste

  1. Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden
  2. Lone Nikolajsen fortæller om Bille August-filmen ’Lykke-Per’, og hvordan det er at stikke næsen frem med en hård anmeldelse. Vores to Sebastian’er udlægger regeringens finanslovudspil. Og Lykkeberg har optur over demokraternes præsidentkandidat Elizabeth Warren
  3. Det kan lyde flot, når regeringen afsætter 250 millioner kroner årligt over de næste fire år til grønne tiltag. Men de penge rækker langt fra, vurderer klimavismand
  4. Med sit udspil til en finanslov vil regeringen ’løfte velfærden’ med 4,2 milliarder kroner. Men den vil kun øge det offentlige forbrug med cirka halvdelen af det beløb – resten af pengene skal altså findes gennem besparelser
  5. I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler
  6. Når det omstridte omprioriteringsbidrag rulles tilbage i 2022, vil pengene gå tilbage til kulturområdet. Men det bliver regeringen og Folketinget, der kommer til at bestemme, hvad de skal bruges på. Forskere advarer mod en forkortning at den politiske armslængde – en taler ligefrem om »kulturstalinisme«, hvor øget politisk styring sniger sig ind
  7. Regeringen giver med den ene hånd 600 millioner kroner mere om året til en »styrkelse« af universiteter, erhvervsuddannelser og Disruptionrådet. Men med den anden hånd fortsættes de årlige besparelser for milliarder. »Det er en klar degradering af vores uddannelser,« mener Dansk Erhverv
  8. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?