Emne

finanslov

Tolkesagen

Regeringen og DF sætter kvalitetssikring af tolke på finansloven

Der skal oprettes en certificeringsordning for tolke inden for sundhedsvæsenet, fremgår det af den nye finanslovsaftale. Politikere og branchefolk kalder det ’et gennembrud’. Men der bliver også indført gebyr på tolkning for folk, som har boet i Danmark i mere end tre år, og det vækker kritik
Kommentar

Lars Løkke Rasmussens regering dør så langsomt, at den stadig lever

Det borgerlige Danmark blev ikke samlet af den nye aftale om finansloven. Hver gang Lars Løkke Rasmussen løser et problem, skubber han et endnu større foran sig...
Finanslov

Marginale krav for maksimal indflydelse præger nutidens finanslovsforhandlinger

De årlige finanslovsforhandlinger er blevet dramaer, hvor de gamle magtpartier i stigende grad udfordres af fløjpartiernes ekstreme krav, siger professor Ove Kaj Pedersen om den nye normalitet i dansk politik

Løkke ønsker flest mulige bolde i luften i finanslovforhandlinger med DF

Så meget er givet, at landet skal have en finanslov. Og meget gerne inden jul. Som den drevne taktiker, Løkke er, kan han ønske sig, at flest mulige bolde er i spil under forhandlingerne. De indrømmelser, som Løkke skal give Dansk Folkeparti for at få finansloven igennem, kan han ikke genbruge under skatteforhandlingerne. Mest praktisk er det derfor for ham at få det hele rodet sammen.
Analyse

Udlændingestramninger har ret beset ikke meget med skattelettelser at gøre. Men for DF har de

Dansk Folkeparti har altid krævet udlændingepolitikken strammet til gengæld for at gennemføre borgerlig økonomisk politik. Men noget er alligevel anderledes denne gang

Venstre har opgivet sin begejstring for frivilligt, folkeligt arbejde

Først er Venstre med til at køre Skat i sænk; dernæst vil en Venstre-ledet regering suge 155 millioner ud af den frivillige folkelige indsats for at afhjælpe Skats nød

Uansvarligt at droppe grønt nationalregnskab

Læserbrev
Læserbrev

Mangel på faglærte kan afspore opsvinget

Læserbrev

Hvis man ikke vil stå til regnskab for sine miljøforværrende tiltag, så kan man jo bare droppe regnskabet

Det grønne nationalregnskab belyser sammenhængen mellem økonomi og miljø og giver således politikerne og offentligheden indblik i de miljø- og klimamæssige omkostninger ved politiske tiltag. Prisen er 4,5 mio. kr. årligt. Det er forsvindende lidt i finanslovssammenhæng

Regeringen skærer ned på ordblindeundervisning til voksne

Trods voksende problemer med svage læsere blandt voksne, så vil regeringen for andet år i træk skære ned på ordblindeundervisning. Det er en betænkelig nedprioritering af nogle af de mest udsatte på arbejdsmarkedet, mener lærere og ekspert

Sider

Mest læste

  1. Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden
  2. Lone Nikolajsen fortæller om Bille August-filmen ’Lykke-Per’, og hvordan det er at stikke næsen frem med en hård anmeldelse. Vores to Sebastian’er udlægger regeringens finanslovudspil. Og Lykkeberg har optur over demokraternes præsidentkandidat Elizabeth Warren
  3. Det kan lyde flot, når regeringen afsætter 250 millioner kroner årligt over de næste fire år til grønne tiltag. Men de penge rækker langt fra, vurderer klimavismand
  4. Med sit udspil til en finanslov vil regeringen ’løfte velfærden’ med 4,2 milliarder kroner. Men den vil kun øge det offentlige forbrug med cirka halvdelen af det beløb – resten af pengene skal altså findes gennem besparelser
  5. I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler
  6. Når det omstridte omprioriteringsbidrag rulles tilbage i 2022, vil pengene gå tilbage til kulturområdet. Men det bliver regeringen og Folketinget, der kommer til at bestemme, hvad de skal bruges på. Forskere advarer mod en forkortning at den politiske armslængde – en taler ligefrem om »kulturstalinisme«, hvor øget politisk styring sniger sig ind
  7. Regeringen giver med den ene hånd 600 millioner kroner mere om året til en »styrkelse« af universiteter, erhvervsuddannelser og Disruptionrådet. Men med den anden hånd fortsættes de årlige besparelser for milliarder. »Det er en klar degradering af vores uddannelser,« mener Dansk Erhverv
  8. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?