Menu
Log ind

Emne

finanspolitik

Den nye finanslov viser, at de tre borgerlige partier godt ved, at de skal ned på knæ foran Dansk Folkeparti for at få deres vilje.

At være borgerlig i dansk politik kræver stadig, at man beder Dansk Folkeparti om lov

Finansloven er et portræt af en engang ideologisk regering, som allerede har erkendt, at man skal bede Dansk Folkeparti om lov, hvis man vil være borgerlig i dansk politik
Niels Fuglsang skriver ph.d. om Finansministeriets regnemodeller, og hvordan de har udviklet sig gennem tiden.

Under et loft på Frederiksberg sidder ph.d.-studerende Niels og skiller Finansministeriets regnemaskine ad

Hvorfor ser Finansministeriets regnemaskine ud som den gør? Det forsøger en ph.d.-studerende – for første gang – at finde ud af. Foreløbig har han opdaget, at regnemaskinen har forandret sig flere gange gennem dens nu 41-årige liv, og hvis det står til et flertal uden om VLAK-regeringen, kan maskinen stå overfor endnu en forandring – den måske hidtil mest revolutionerende af slagsen
De danske politikeres ensidige fokus på at styrke udbuddet af arbejdskraft i forlængelse af finanskrisen betød, at det tog længere tid at få gang i beskæftigelsen i Danmark.

AE: Genopretning efter finanskrise kom fire år for sent

Den historisk langstrakte genopretning efter den sidste økonomiske krise skyldes ensidig satsning på reformer af udbudssiden i økonomien, fremgår det af en analyse fra AE Rådet

Tiden er inde til radikal social omfordeling

Uden en mere retfærdig global fordeling af velstand og ressourcer går vi mod en fremtid med større frustration, flere konflikter og mere had. Alligevel er vi ikke i nærheden af at udvikle institutioner og instrumenter, der kan skabe udligning

Finansministeriet regner dobbelt ubalanceret

Læserbrev

Finansministeriets regnemodeller er en fjollet vits

Finansministeriets regnemodeller er sådan skruet sammen, at de favoriserer skattelettelser, men ignorerer positive virkninger af offentligt forbrug
Theresa May er en vinder, Corbyn en født taber. Tory-manifestet får topkarakterer, og Labours forslag affærdiges som kommunisme. May udskriver valg med det ene formål at give sig selv en jordskredssejr - men fejler på pinagtig vis.

Vores ledere har mistet realitetssansen – præcis som bankerne gjorde

Hvis de politiske klasser ikke indser, hvor alvorlig en økonomisk blindgyde, vi befinder os i, kommer vi aldrig ud af krisen. Desværre tyder alt på, at deres fatteevne er nærmest ikkeeksisterende. De nægter at se katastrofen i øjnene, selv om den foregår lige uden for deres vinduer

Kritikere hilser revision af Finansministeriets regnemodel velkommen

Kritikere af Finansministeriets modelpraksis er glade for, at ministeriets håndholdte værktøjer nu skal integreres i ny model under større åbenhed – og spændte på, om den ny model bliver redskab for fortsat satsning på at øge arbejdsudbuddet

Eksperter: Innovationsminister kan komme til at spille afgørende rolle

’Ministeriet for gakkede gangarter’ eller for et ’blåt prestigeprojekt’? Vurderingerne af den nye minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, er forskellige. Men eksperter mener, at den nye minister kan gøre en forskel, hvis hun – og regeringen – ellers virkelig vil det

Finansministeriet på glatis

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Forstå stort og småt – hvad er forskellen på makro- og mikroøkonomi?
    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 9: Mikro- og makroøkonomi
  2. Ulighed er godt - større ulighed er bedre
    Skal direktørlønningerne i vejret for at skaffe medlemmerne af 3F job, må man selvfølgelig bakke op
  3. Hvad Keynes kan bruges til
    Krisetider skaber muligheder. De liberale har grebet chancen for at virkeliggøre deres visioner om en minimalstat; velfærdsstaten og de arbejdsløse betaler prisen
  4. Frøen i det varme vand
    Stress I psykologisk krisehjælp er det vigtigt at kunne sætte ord på krisen. Med andre ord – er du politiker, og er der krise, så find de fine ord, klicheer og floskler frem. Men stiger sygefraværet, er det ikke arbejdsgivere og politikere, der går i gang med at feje for egen dør...
  5. Ekspansiv finanspolitik er ikke løsningen på krisen
    Det nytter ikke, at pendulet svinger fra stramninger mod vækst – så længe de fundamentale strukturproblemer i de vestlige økonomier forbliver uløste
  6. Er vismændene for tilbageholdende? Meget taler for, at vi skal gøre mere for at sikre økonomien
    Vismændene forudsiger i deres nye efterårsrapport, at mangel på efterspørgsel vil føre til, at 35.000 personer vil stå uden arbejde i 2021. De anbefaler dog ikke, at finanspolitikken lempes mere end allerede planlagt. Men særligt faren for en mere negativ udvikling taler for handling nu
  7. Vi har brug for et opgør med gældsindustrien
    10 år efter finanskrisen står vi stadig med verdens mest forgældede familier og en banksektor, der er mange gange større end Danmarks samlede økonomi. Ny debatbog argumenterer for, at de danske husholdningers private gæld er et langt større samfundsøkonomisk problem, end vi er klar over
  8. Farvel til Keynes
    Gennem mere end et halvt århundrede har skiftende danske regeringer brugt keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider. Finanspagten kan meget vel betyde et farvel til den politik, spår økonomer