Emne

finanspolitik

Euroen er gået i politisk hårdknude

Den nuværende krise har med al tydelighed vist, at det niveau af solidaritet europæerne imellem, som er nødvendig for yderligere politisk integration, er ikke-eksisterende

EL kræver milliardpulje brugt på afviste finanslovkrav

Regeringen og Enhedslisten mangler at fordele hidtil ukendt milliardpulje. Støttepartiet vil bl.a. bruge pengene på fagforeningskontingent og ID-kort, hvilket LO støtter. Men finansministeren mener, at det er for tidligt at snakke om, hvad de mange penge skal bruges til. Alt for tidligt

’Der er risiko for, at politikerne handler for langsomt’

Som et af få europæiske lande lægger regeringen op til, at et nyt finansielt reguleringsværktøj skal forankres hos politikerne. Det burde det ikke, mener Nationalbanken. Politikere og embedsfolk var lige langsomme om at opdage finanskrisen, siger formanden for finanskriseudvalget

Stram finanspolitik har kostet 16.600 offentligt ansatte jobbet

Det har givet et markant fald i antallet af offentligt ansatte, at der de seneste tre år har været nulvækst i den offentlige sektor, viser nye beregninger. Finansminister Bjarne Corydon har med sine to finanslove fjernet 6.100 offentligt ansatte. Det behøver ikke at betyde forringet velfærd, siger eksperter

Erhvervslivet afviser at lempe finanspolitik ved at fremrykke skattelettelser

Klogt at fremrykke initiativer, der allerede er planlagt, siger tænketanke om overvismands lempelsesforslag. Erhvervslivet vil gerne indfase skattelettelser hurtigere men ikke ved at lempe finanspolitikken

Overvismand vil fremrykke skattelettelser

Hvis man indfaser sidste års skattereform hurtigere, kan det understøtte væksten næste år, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han opfordrer til at lempe finanspolitikken i 2014 ved at fremrykke skattelettelser

Corydon gør op med EL’s beskæftigelsespolitik

Enhedslistens forslag til at øge beskæftigelsen hænger ikke sammen, mener finansministeren. Enhedslisten kalder Corydons beregninger for ’ren politik’

Økonomer: Øget produktivitet er vigtigere end øget arbejdsudbud

De seneste års økonomiske reformer har handlet om at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet. Nu bør det handle om at gøre danskerne mere effektive, siger økonomer. Men det bliver sværere at øge produktiviteten, end det har været at øge arbejdsudbuddet, vurderer de

’Vi har forsømt produktiviteten’

Der er behov for at arbejde systematisk med at øge produktiviteten på samme måde, som der er arbejdet systematisk med at øge arbejdsudbuddet, siger finansminister Bjarne Corydon. Den erkendelse har modnet sig gennem regeringens første år

Cheføkonom: Lempelsesdiskussionen er ’fjollet’

Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, mener, at diskussionen om en finanspolitisk lempelse næste år fylder alt for meget og skygger for en vigtigere debat om produktivitet. Økonomiprofessor bakker ham op, mens overvismanden mener, at lempelsesdiskussionen er nødvendig

Sider

Mest læste

  1. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 9: Mikro- og makroøkonomi
  2. Skal direktørlønningerne i vejret for at skaffe medlemmerne af 3F job, må man selvfølgelig bakke op
  3. Krisetider skaber muligheder. De liberale har grebet chancen for at virkeliggøre deres visioner om en minimalstat; velfærdsstaten og de arbejdsløse betaler prisen
  4. Stress I psykologisk krisehjælp er det vigtigt at kunne sætte ord på krisen. Med andre ord – er du politiker, og er der krise, så find de fine ord, klicheer og floskler frem. Men stiger sygefraværet, er det ikke arbejdsgivere og politikere, der går i gang med at feje for egen dør...
  5. Det nytter ikke, at pendulet svinger fra stramninger mod vækst – så længe de fundamentale strukturproblemer i de vestlige økonomier forbliver uløste
  6. Vismændene forudsiger i deres nye efterårsrapport, at mangel på efterspørgsel vil føre til, at 35.000 personer vil stå uden arbejde i 2021. De anbefaler dog ikke, at finanspolitikken lempes mere end allerede planlagt. Men særligt faren for en mere negativ udvikling taler for handling nu
  7. 10 år efter finanskrisen står vi stadig med verdens mest forgældede familier og en banksektor, der er mange gange større end Danmarks samlede økonomi. Ny debatbog argumenterer for, at de danske husholdningers private gæld er et langt større samfundsøkonomisk problem, end vi er klar over
  8. Gennem mere end et halvt århundrede har skiftende danske regeringer brugt keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider. Finanspagten kan meget vel betyde et farvel til den politik, spår økonomer