Emne

finanssektoren

29. januar 2004

Panik over pension

Pensionsbomben Et samfund kan ikke spare op. Et samfund kan kun blive rigere i fremtiden, ved at foretage investeringer. En pensionspolitik, hvor befolkningen som helhed trues med aldersfattigdom, hvis den ikke sparer op, er derfor et fuldstændigt massebedrag...
19. december 2003

Tørklæde-dom rammer bredt

Føtex-dom kan få konsekvenser langt ud over butiksbranchen, vurderer arbejdsmarkedsforskere
4. september 2003

Styrk forholdet til Rusland

Rusland lider stadig af dykkersyge efter opløsningen af Sovjetunionen og har endnu ikke fundet sin nye rolle som et stort land – men ikke længere en supermagt med globale ambitioner
22. august 2003

Bendt Bolig-haj

Det er muligt, at økonomiministeren ikke har den fornødne indsigt i markedsøkonomien til at forstå omfanget af sin forbrydelse
12. maj 2003

Galopperende gebyritis

Danske virksomheder benytter i stigende grad gebyrer for at skjule den reelle pris
28. november 2002

Euroforien breder sig

Selv om Danmark står uden for eurosamarbejdet, sniger de europæiske mønter sig ind på danskerne. I dag mener to ud af tre, at Danmark skal opgive kronen
15. august 2002

Kandidaten, der skiftede ham

Venstrefløjsveteranen Lula da Silva står til at vinde Brasiliens præsidentvalg, efter han har anlagt en ny stil og er blevet populær i erhvervslivet
8. juni 2002

’Foghs eksklusivangreb er ren symbolik’

Eksklusivaftaler er et marginalt problem, og de skaber stabilitet på et uorganiseret område, mener forskeren Jesper Due
10. maj 2002

Et spark til os som forbrugere

Forbrugerombudsmanden er muligvis ikke vor tids mest smidige forhandler, men han er, hvad vi forbrugere forventer: Ubestikkelig og retfærdighedssøgende. Politikerne ligner en slem bande røvere og soldater ved siden af Hagen Jørgensen
18. august 2001

Euforien erstattet af det lange seje træk

10 år efter Sovjets sammenbrud er demokratiet langtfra sikret, og levevilkår er raslet ned. Men lys synes at glimte i mørket

Sider

  • Kommentar
    6. februar 2020

    Pelle Dragsted: Vi må vælge mellem demokrati og kapitalisme. Vi kan ikke få begge dele

    Så længe ejerskabet af virksomheder og banker er koncentreret hos en lille økonomisk elite, ingen nogensinde har stemt på, vil demokratiet være sårbart og ufuldstændigt. Den kapitalistiske økonomi undergraver muligheden for et reelt folkestyre, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
    Ethvert samfund er dybt afhængig af, at virksomhederne opretholder og udvikler deres produktion. I en kapitalistisk økonomi, hvor virksomheder og banker er ejet og styret af en begrænset elite, giver denne afhængighed kapitalejerne stærke pressionsmidler over for de folkevalgte, skriver Pelle Dragsted.
  • Kronik
    15. oktober 2019

    Vi bør styrke velfærden ved at trykke flere penge

    I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
    Finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth mener, at der bør skabes flere penge. Når dette ikke sker, skyldes det hensynet til bankerne, men det er en forkert prioritering, mener han.
  • Kronik
    1. juni 2013

    Hvem har ret til at lave vores penge?

    Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage
    Forestiller vi os, at der af en eller anden årsag opstår mistillid til de elektroniske penge, og at der ikke er én, men 100 kunder som samtidig går ind i banken for at veksle de elektroniske kontopenge til pengesedler, så opstår problemet, for bankerne har dem slet ikke. Der findes kun 53,5 milliarder kroner til at dække elektroniske kontopenge for 810 milliarder kroner.
  • Kommentar
    7. oktober 2021

    Pelle Dragsted: Centralbankernes pengepolitik er kontanthjælp på steroider til millionærer

    Under coronakrisen har centralbankerne opkøbt finansielle aktiver for tusinder af milliarder for at holde økonomien flydende. Det har givet de rigeste en kæmpe fortjeneste, og der er brug for at omfordele disse ufortjente formuestigninger til fællesskabet, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
    Amazon-ejeren Jeff Bezos kunne under det første år af pandemien se sin formue vokse med 464 milliarder kroner – en formueforøgelse på 65 procent. Samlet set forøgede de amerikanske milliardærer deres formuer med 5.000 milliarder kroner som et direkte resultat af centralbankernes opkøbsprogrammer, skriver Pelle Dragsted i denne klumme.
  • Baggrund
    23. juli 2007

    Tanzania - fredeligt, men ludfattigt

    Tanzania er alle donorers darling, og landet er uden etnisk uro. Det gør som Verdensbanken og Danida siger. Der er masser af råstoffer, men for få udenlandske investeringer. Tanzania kæmper bravt, men er gledet nedad på listen over konkurrencedygtige lande i Afrika
    Slagterens bod fra marked på Zanzibar.
  • 29. december 2000

    Fremtidens krig

    Fremtidens krig er spooky. For mens forskere på den ene side kan nå til enighed om, at krig i høj grad vender tilbage til middelalderlige tilstande med småkrige og krige i byzoner, hvor smart elektronisk isenkram ikke er meget bevendt, er teknologien på den anden side ved at overhale os indenom...
  • Leder
    22. september 2008

    USA's kapitalisme på hård prøve

    Det kapitalistiske system befinder sig i dag i en situation uden fortilfælde i moderne historie. Man skal helt tilbage til krakket i Wall Street i 1929 og den efterfølgende dybe økonomiske recession i USA for at finde paralleller og fatte situationens alvor
  • 16. september 2008

    En af de sorteste dage i amerikansk økonomi

    USA's fjerdestørste investeringsbank gik i går i betalingsstandsning, og flere står for tur. Mens der er nye grader af regulering på vej mod finanssektoren, kommer danskerne ikke uden om en kraftig økonomisk nedtur
    Betalingsstandsning i USA-s fjerdestørste investeringsbank, Lehman Brothers, sendte i går chokbølger ud på de i forvejen kriseramte internationale børs-markeder.