Emne

fixerum

6. juli 2005

Samtidskunstnerisk manifest

Nicolas Bourriauds indflydelsesrige kunstkritik udkommer nu på dansk. Det er et energisk, opløftende, temmelig fortravlet og lidt modepræget forsvar for en udskældt samtidskunst
1. august 2005

Klar vision kan stoppe Fogh

Tryghed er et mål i sig selv. Jeg er ligeglad med, om jeg må køre 130 km/t, at jeg ikke er steget i skat i tre år og selv kan vælge, hvilket hospital der skal fjerne min blindtarm, hvis jeg i bund og grund er utryg
1. september 2005

Vi er ikke færdige med at bekæmpe narko

Tanken om lægeordineret heroin kan virke stødende. Men afviser man initiativet, som regeringen gør det, accepterer man, at jagten på stoffer tvinger narkomanerne ud i kriminalitet og usselhed
2. november 2005

Dogmer spærrer for nytænkning

Lad os foretage et tankeeksperiment: Solide forskningsresultater trykt i internationale lægetidsskrifter viser, at en ny behandlingsform markant øger hjertepatienters chance for at overleve...
4. august 2006

Den ideologiske død

På grund af ren og skær ideologisk modstand mod fixerum hos det borgerlige Danmark dør der hvert år narkomaner i Danmark.
22. december 2006

Gaven til den dårlige samvittighed

Vil det kun være til gavn for de hjemløse selv, når Café Sommersko på søndag holder 'juleaften for hjemløse'? Eller er almisser og velgørenhed blevet middelklassens alibi for at kunne lukke sig om egne velfærdsprivilegier?
8. januar 2007

København leder efter sted til narkomaner

*Københavns Kommune har endnu ikke fundet et lokale til et kommende sundhedsrum til stofmisbrugere, selv om ordningen blev vedtaget i august sidste år. Sundhedsrummet er en lovlig letudgave af et fixerum, hvor stofmisbrugere kan få behandling og hjælp af sygeplejersker, læger og socialrådgivere og kan tage lovlige stoffer som piller og metadon...
13. januar 2007

Loven tager ikke hensyn til virkeligheden for gadens narkomaner

Et fixefrit sundhedsrum på Vesterbro bliver for de ganske få. Nu vil Københavns Kommune have indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen på banen
13. januar 2007

Under åben himmel

Der bliver fixet og røget heroin på fortove, i porte, mellem biler og bag buske på Vesterbro i København. Giv os et fixerum. Det her er for ydmygende - også for beboerne, lyder det fra gaden
31. januar 2007

Statsheroin, ja tak

Til trods for at skiftende regeringer alle har haft forkromede planer for, hvordan stofmisbrug kan begrænses, og narkomaner reddes ud af deres misbrug, viser statistikkerne det samme sørgelige resultat. Øgede bevillinger til behandlingstilbud, årtiers tro på metadon som den store løsning og senest - under den siddende regering - klapjagt på narkomaner, modvilje mod fixerum, men til gengæld, som på alle andre områder, en behandlingsgaranti for narkomaner - viser alle samme nedslående resultat. Det virker ikke, og på trods af kombinationen af gode hensigter, garantier og noget-for-noget-politik kan der efterhånden rejses en skamstøtte over fire årtiers fejlslagen narkopolitik. DERFOR ER DET i sig selv deprimerende, når Lars Løkke Rasmussen ureflekteret skyder nye overvejelser om statsheroin, eller som det mere teknokratisk kaldes, lægeordineret heroin, ned lige fra start.

Sider

  • Interview
    22. november 2010

    Når kunsten løser problemer i det offentlige rum

    Kunstneren Kenneth A. Balfelt bruger sin kunst direkte i virkeligheden ved at konstruere rum, som socialt udsatte kan føle sig hjemme i. Når nu det offentlige ikke gør det
    Kunstneren Kenneth A. Balfelt bruger sin kunst direkte i virkeligheden ved at konstruere rum, som socialt udsatte kan føle sig hjemme i. Når nu det offentlige ikke gør det
  • 17. august 2007

    Friskt pust over Vesterbro

    Narkomanerne på Vesterbro får en håndsrækning fra uventet sted. Dansk Folkeparti siger ja til et forsøg med lægeordineret heroin til de hårdest belastede narkomaner. Endelig
  • 22. december 2006

    Gaven til den dårlige samvittighed

    Vil det kun være til gavn for de hjemløse selv, når Café Sommersko på søndag holder 'juleaften for hjemløse'? Eller er almisser og velgørenhed blevet middelklassens alibi for at kunne lukke sig om egne velfærdsprivilegier?